Slip energien løs
Energikompetencer kan blive Danmarks næste eksportsucces
Men det kræver politisk handling
På 30 år er den danske økonomi vokset med 50 pct. Alligevel er bruttoenergiforbruget det samme som for 30 år siden. Det vidner om en enestående kompetence inden for energiteknologi. Årsagen til den danske succes skal findes i det tætte samspil mellem vidensinstitutioner, virksomheder, befolkning og politisk system, som de langhårede miljøaktivister skabte i 70’erne. Rigtigt grebet an kan energiteknologi blive det næste store eksporteventyr for Danmark. Men det kræver politisk lederskab, for den globale energikonkurrence har aldrig været mere intens. På fem år er investeringerne i miljøvenlig energiteknologi firedoblet i USA. Det er op til regeringen, anført af Anders Fogh Rasmussen, at forløse hippiernes energi.