Kortlægning af departementschefernes magthierarki:
Seks skiller sig ud som de mest magtfulde
Driftssikkerhed har sejret over innovation
Kreativitet og visioner bliver en mangelvare i centralforvaltningens øverste ledelse i de kommende år. Den nye generation af departementschefer, der har sat sig til rette efter sidste års historisk omfattende rokade på Slotsholmens topposter, er kendetegnet ved driftssikkerhed, loyalitet og faglig uangribelighed. Til gengæld er der færre af de kreative, dagsordensættende og innovative typer end tidligere. Det vurderer et panel af nuværende og tidligere ministre, departementschefer, politiske rådgivere og nøglepersoner i de mest magtfulde interesseorganisationer. For Ugebrevet tegner de det hidtil første billede af de nye magtstrukturer i centraladministrationen efter et år, hvor næsten to tredjedele af ministerierne fik en ny mand i toppen. I panelets vurdering skiller seks departementschefer sig ud som de klart mest magtfulde, mens fire vurderes som fremtidens mænd. Peter Munk Christiansen, professor ved Syddansk Universitet, tager generationsskiftet som udtryk for, at rollen som departementschef har ændret sig. Serie | Den danske elite