Politik
KL i magtopgør om skatteligning
Men analyser og økonomi taler for statslig ligning
Slutspillet om fremtidens kommunale struktur er gået ind i den afgørende fase. Få uger før rapporten fra Strukturkommissionen skal offentliggøres, er det i kraft af hårdt magtspil i kulisserne lykkedes KL at få mast sin egen model for fremtidens skatteligning ind i kommissionsrapporten. Det var ellers ventet, at kommissionen ville lægge op til en statslig overtagelse af ligningen. Men af et udkast til den endelige rapport fra kommissionen, som Ugebrevet er i besiddelse af, fremgår det, at både en statslig og en kommunal model kan bruges. I KL bekræfter man, at man har spillet med musklerne. Sagen er dog langtfra afgjort: Analysens sammenligning med nordiske lande, der bruger en statslig model, tegner et ynkeligt billede af den danske skatteadministration. Serie | Slutspurt om strukturen