Små penge er vejen til det store samfund

I en række engelske byer har de stor succes med at lade beboerene få direkte indflydelse på en del af de lokale budgetter. Modellen hedder Participatory Budgeting og har bl.a. ført til højere valgdeltagelse, mindre kriminalitet og større lokalt engagement.

Rekordlav valgdeltagelse, rekordhøj kriminalitet, almindelig trøstesløshed – en by af førtidspensionister og arbejdsløse. Forladt af dem som kunne, og opgivet af dem, som blev tilbage. Det var svært at finde noget positivt at sige om den tidligere mineby Manton uden for Manchester. I hvert fald indtil 2006, hvor kommunen besluttede at lade borgerne være med til at bestemme direkte over en lille del af kommunens budget.

Jeg hørte historien i sidste uge, hvor jeg brugte tre dage på en studietur til Manchester og omegn. Mit mål var at se, om jeg kunne opdrive nogle eksempler på nye idéer til at skabe velfærd, der på den ene eller anden måde kunne tænkes at rejse med inspiration fra England til Danmark. Ikke fordi man nødvendigvis kan kopiere noget én til én, men en bestemt model vakte især min interesse. Den handler om at involvere forældre, beboere, pensionister, beboerforeninger i at bruge små bidder af det kommunale budget. Englænderne kalder den Participatory Budgeting eller ’PB’.

Tilbage til minebyen Manton. Tænk, kan det virkelig interessere at få lov at ansøge om 5000 kroner, at skulle møde op en lørdag i et medborgerhus og høre om en stak andre små projekter og endelig stemme om, hvilket der er bedst? Overraskende nok – har det vist sig – er svaret ja.

Opbakningen fra de lokale beboere i Manton kom ikke over natten, men krævede et længere forarbejde. Konceptet blev fremlagt på skoler og biblioteker – og på den lokale pub. En rundtur til byens vandhuller, hvor et par frivillige medbragte korte videoer om de projekter, der skulle stemmes om, var med til at sikre, at byens midaldrende mænd også blev inddraget.

Siden 2006 har borgene i Manton således fordelt i omegnen af 500.000 kroner om året til de projekter, som indbyggerne selv syntes bedst om.

Beboerne har bl.a. bevilliget penge til det lokale politi, som kæmpede med at finansiere store mængder overarbejde. Det har betydet ekstra ressourcer til at lukke byens hashklubber. Det var ellers ikke noget, som lå højt på stationens prioriteringsliste. De havde mere end nok at se til.

Men ballade i gadebilledet, hærværk og småkriminalitet var store problemer for borgerne i Manton. Og de oplevede, at politiet ikke interesserede sig for de ting, som bekymrede dem. Derfor valgte borgerne at give flere midler til stationen.

Efter den nye finansiering er tilliden til politiet kommet igen, og borgerne er endda interesserede i at hjælpe. Kriminaliteten i området er faldet med 20 pct. og ’antisocial adfærd’ med 30 pct. For ti år siden stemte 18 pct. til kommunalvalgene. Nu dukker halvdelen af Mantons stemmeberettigede borger op, når der skal sættes krydser.

Og ifølge Phil Teece, som jeg havde lejlighed til at tale med under studieturen, er der ingen tvivl om, at det er Participatory Budgeting-metoden, som er årsagen til den positive udvikling i Manton. Han er ekspert i borgerinddragelse, leder af ”Participatory Budgeting Unit”, der arbejder nonprofit for at fremme demokratisk deltagelse lokalt rundt om i landet.

Han havde desuden tre råd til dem, som måtte have lyst til at forsøge sig med konceptet:

  • Start småt: Det skal være overskuelige beløb, som kan nå at blive investeret inden for et år, og projekter, som kan nå at starte op og vise et synlig resultat inden for de første tre måneder. Ellers risikerer man at modtagerne mister legitimiteten i lokalsamfundet: Har de været på pubben og bruge pengene i stedet?
  • Gør det lokalt: Borgerne skal kunne se resultaterne af PB i deres hverdag. Synligheden er meget vigtig for at sikre lokalbefolkningens opbakning til projekterne.
  • Gør det gennemsigtigt: Hvis der er tvivl, om det rent faktisk er borgerne, der bestemmer, kan man ligeså godt lade være. Stemmerne skal tælles i fuld offentlighed, og afgørelsen om hvilket projekt, der skal finansieres skal offentliggøres med det samme. Det er vigtigt at medbestemmelsen kan mærkes allerede på afstemningsdagen.

De råd gik igen hos kommunalpolitikere, embedsmænd, lokale frivilliggrupper og borgere, som jeg mødte under opholdet. Og i England forsøger flere kommuner sig nu med konceptet. Blandt andet er man i kystbyen Scarborough i gang med at udbrede PB til flere distrikter.

”It’s the best thing since sliced bread,” fortalte pensionisten, Mr. P, mig. Han er for første gang i sit liv aktiv i sit eget projekt i lokalsamfundet i Eastfield, Scarborough. Nu kan han tage nabolagets børn med ud at plante blomster og grøntsager rundt omkring i lokalområdet. Gulerødderne er ikke kommet op endnu i de små kummer, som står på gågaden. Men når de gør, er de til fri afbenyttelse.

Det er selvfølgelig dejligt med gratis og sund mad, men det bedste, sagde Mr. P, var han og Mrs. P. havde fået et helt nyt forhold til kvarterets unger.

En af de kommunalpolitikere, der nu taler varmt om konceptet, indrømmer beredvilligt, at han var skeptisk i starten. Hvorfor skulle han egentlig afgive en del af den magt, som han var valgt til at forvalte? Nu er han overbevist. Han har fået større indflydelse, siger han. Den slags indflydelse der følger med gode relationer til dem, som han er valgt af.

Gad vide om danske kommuner, der i disse år kæmper med at finde ud af, hvordan man kan give plads til, at borgere kan gøre mere for sig selv og hinanden, kan hente inspiration i Mr. P’s have? Hvis de gode erfaringer fra England kunne realiseres herhjemme, var det måske værd at lade lokale beboere få større indflydelse på budgetterne rundt om i landets kommuner?

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Den sociale innovation buldrer i Asien Næste artikel Når den politiske tid går baglæns

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.