Små kommuner uddanner flest flygtninge

Landets mindre kommuner sender oftere flygtninge på den særlige integrationsgrunduddannelse end store kommuner. ”Det er godt for integrationen – og kommunens kasse,” siger borgmesteren i Jammerbugt Kommune. Der er en tydelig politisk prioritering og en systematisk slagplan bag succesen.

Integrationens grimme ælling

Efter et år med betydelige startvanskeligheder er integrationsgrunduddannelsen, IGU, for alvor kommet i gang. Stadigt flere flygtninge er nu i gang med en toårig praktisk uddannelse på virksomheder rundt omkring i landet. Se tekstboks.

Tre af landets mindre kommuner med under 45.000 indbyggere – det drejer sig om Jammerbugt i Nordjylland samt Assens og Middelfart på Fyn – har i særlig grad taget IGU’en til sig. Her fortæller arbejdsmarkedscheferne samstemmende, at IGU’en er ”fantastisk”, og at det er ”fjollet ikke at bruge den”, fordi den er et ”rigtig godt redskab”.

De tre kommuner har tilsammen 115 flygtninge i gang med uddannelsen, der foregår ude på lokale virksomheder. Ser man på hele landet og alle 98 kommuner, er 867 flygtninge ifølge den seneste opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i øjeblikket i gang med en IGU.

Hvis man sætter antallet af flygtninge, der er i gang med en integrationsuddannelse, i forhold til antallet af indbyggere i kommunen, er tendensen således klar. Små kommuner med under 45.000 indbyggere er dem, der bedst formår at få flygtninge i gang med en IGU. Det gælder også to af landets mindste kommuner, de to ø-kommuner Fanø og Ærø, som begge ligger i top-20 over kommuner, der har flest flygtninge i integrationsuddannelse.

Omvendt ligger kun én kommune med mere end 100.000 indbyggere, Frederiksberg Kommune, i top-20. Se figur 1.

”Vi tror på, at integrationen foregår via arbejdsmarkedet. Integrationsgrunduddannelsen er et rigtig godt tilbud, fordi den giver vores flygtninge en stabil tilknytning til en arbejdsplads i to år. Det er meget længere tid end andre forløb, der tit kun er på nogle måneder,” siger Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune.

Han lægger vægt på, at IGU’en kombinerer praktik på en arbejdsplads med 20 ugers relevante kurser på f.eks. et AMU-center eller en sprogskole. Derfor handler brugen af IGU ikke kun om kommunens størrelse, men også om en tydelig politisk prioritering.

”Der er et særligt fokus på integrationsgrunduddannelsen i de kommuner, der har flest borgere i gang. Det kan være politisk hos borgmesteren eller byråd, eller det kan være i toppen af administrationen, men typisk er der tale om en politisk prioritering,” siger Kasper Kyed, direktør for SIRI, Styrelsen for Rekruttering og Integration, der bl.a. overvåger integrationen i de enkelte kommuner.

Stor forskel på brug af integrationsuddannelse

Figur 1 | Forstør   Luk

Der er store forskelle i kommunernes brug af integrationsgrunduddannelsen, IGU. Mange små kommuner har en høj andel flygtninge i gang med en integrationsgrunduddannelse i forhold til deres indbyggertal.

Note1: Flygtningene fordeles med udgangspunkt i, hvor mange udlændinge der i forvejen bor i kommunen. Det betyder, at flere kommuner, f.eks. på den københavnske vestegn, slet ikke modtager flygtninge, mens andre kommuner kun modtager ganske få.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Dertil kommer, at det politiske fokus også handler om godt købmandskab.

”Hver gang en flygtning kommer i gang, tjener han eller hun sine egne penge. Det gavner både flygtningene og kommunes kasse, og så får vi lidt flere penge til andre velfærdsopgaver,” siger borgmester Mogens Gade.

Fra udgift til investering

I sin evaluering af det første års arbejde med IGU’en noterer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at 84 pct. af alle kommuner har fokuseret ekstra på arbejdet med uddannelsen.

Det gælder i særlig grad Jammerbugt, Assens og Middelfart kommuner, som alle opfatter udgifterne i forbindelse med etablering af et IGU-forløb for en flygtning som en investering, og de bruger alle langt flere penge på integrationsområdet end for bare et år siden. Og så bliver kommunernes respektive jobcentre målt på, om de leverer varen i form af ekstra IGU-forløb, som kan berettige investeringen.

”Ud fra en investeringstilgang har vi fået tilført ekstra ressourcer til arbejdet med IGU’en. Den ekstra investering skal vi som minimum hente hjem. Det har vi gjort allerede nu, hvor vi er langt over målet for hele 2017,” siger arbejdsmarkedschef Jannie Knudsen i Jammerbugt Kommune.

I Jammerbugt Kommune er 37 flygtninge p.t. i gang med en IGU. Det svarer næsten til 10 personer pr. 10.000 indbyggere.

Også i Middelfart har borgmester og byråd opstillet ambitiøse mål for jobcentrets arbejde med flygtninge og integration. Og også her har man fulgt målene op med en udvidelse af bemandingen på jobcentret.

”Målet er, at flygtninge skal være selvforsørgende, så de enten får et job eller er i gang med en uddannelse som f.eks. IGU’en,” siger Per Rasmussen, arbejdsmarkedschef i Middelfart Kommune.

Det overordnede mål er, at 20 pct. af flygtningene skal være selvforsørgende efter 1 år, 40 pct. efter 2 år, og 60 pct. efter 3 år.

”Vi er en offentlig administration, og for os betyder det rigtig meget, at der er et klart politisk signal. Og det er der. Vores politikere har været meget præcise,” siger han.

Hver uge bliver Per Rasmussen opdateret på, hvordan det går med opfyldelsen af målene, så han hele tiden har up-to-date-information om alle forløb.

”Vi har faste mål for, hvor mange der skal være i job eller uddannelse for hver måned. Og vi fejrer, når vi når målene. Det er med til at skabe en positiv stemning,” siger han.

I Middelfart er 33 flygtninge i øjeblikket i gang med en IGU. Det svarer til næsten 9 personer pr. 10.000 indbyggere.

Businesscase fremmer integration

I den lidt større Assens Kommune er 35 flygtninge p.t. i gang med en IGU, hvilket svarer til lidt mere end 8 pr. 10.000 indbyggere.

Også her er der et ekstraordinært fokus på integration. Brian Dybdahl Korsgaard, der er chef for Integrationsafdelingen i Assens, taler om et ”engageret” udvalg med bred opbakning fra samtlige partier i byrådet, der med det samme tog IGU’en til sig.

Det kan bl.a. aflæses i det antal medarbejdere i kommunen, der kun arbejder med integration.

”Vi har prioriteret den virksomhedsrettede del af integrationsarbejdet helt i top, og da IGU’en blev vedtaget, syntes vi med det samme, at den skulle bruges. De forskellige redskaber konkurrerer ikke mod hinanden, og IGU’en er et godt supplement til f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud,” siger Brian Dybdahl Korsgaard.

Helt ligesom i Middelfart bliver de kommunale budgettal trukket ind i den daglige drift i hans afdeling.

”For os drejer det sig om mennesker, men hver eneste gang vi får en borger i gang med en IGU, er der en besparelse for kommunen, og den udvikling følger jeg hver eneste dag,” siger han.

Ord som investering, ledelsesinformation og dag-til-dag-information om udviklingen går igen i de tre kommuner, der har flest IGU’ere i gang.

I Frederiksberg Kommune er 34 flygtninge ligesom i Middelfart i gang med en IGU. Målt i forhold til indbyggertallet svarer det til 3 IGU’ere pr. 10.000 indbyggere. Frederiksberg er den eneste af landets store kommuner i undersøgelsens top-20 over kommuner med flest igangværende IGU-forløb.

”Vi har ikke udarbejdet egentlige businesscases hos os, men vores indsats skal sikre, at investeringerne både kommer borgeren og kommunekassen til gode,” siger Dina Haffar Wolf, centerleder, Center for Integration i Frederiksberg Kommune.

Som i Middelfart er det Frederiksberg Kommunes ambition, at 20 pct. af flygtningene kommer i arbejde efter 1 år, 40 pct. efter 2 år, og at 50 pct. skal være i arbejde efter 3 år, hvilket er regeringens mål.

Kommuner kan tjene på integrationsgrunduddannelsen

Figur 2 | Forstør   Luk

For hver eneste måned en borger er i gang med en integrationsgrunduddannelse, sparer kommunerne tusinder af kroner. Gennemføres den 2-årige uddannelse, er kommunens besparelse per borger på mere end 280.000 kr. Udgiften til at finde IGU-pladserne og fastholde borgeren i forløbet er på mindre end 20.000 kr.

Note1: Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet businesscases for arbejdet med integration for samtlige kommuner. I kroner og øre er der meget små forskelle på de økonomiske gevinster fra kommune til kommune. For Assens, Frederiksberg, Jammerbugt og Middelfart er den samlede gevinst pr. borger efter 2 år på IGU i alle fire kommuner mere end 260.000 kr.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Kort før sommer har Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejdet businesscases for samtlige 98 kommuner, der viser, hvor meget kommunerne kan spare på at en enkelt flygtning f.eks. kommer i gang med en IGU.

I regnestykket er der udgifter til at finde IGU-pladser og fastholde flygtningen i forløbet. I forhold til besparelserne er udgifterne dog små. Den store økonomiske gevinst skyldes både de sparede udgifter til forsørgelse, stigende skatteindtægter og den resultatgodtgørelse, kommunen modtager, når flygtningen har været i gang i et år. Se figur 2.

Jobcentre coacher flygtninge og virksomheder

De fire kommuners ekstra investering gør det ikke alene. De har alle udviklet en slagplan for at få det til at lykkes. Her bruger de ekstra ressourcer på særligt tre områder: De søger at matche flygtning og virksomhed bedst muligt, de hjælper virksomheden med papirarbejdet og udarbejder for eksempel en uddannelsesplan for den enkelte flygtning, og så arbejder de systematisk med at fastholde deltageren i IGU-forløbet.

Tilsammen udgør de tre indsatsområder store dele af den kommunale investering i forbindelse med IGU-forløbene.

I Frederiksberg siger Dina Haffar Wolf, at kimen til en succesfuld IGU allerede ligger i den første samtale mellem en flygtning og en virksomhed.

”Vi skal vide, hvad flygtningen kan, og hvilke kompetencer han eller hun har, og så skal vi vide, hvad virksomheden har brug for. Det er vigtigt, at flygtningen ikke starter med helt skæve forventninger til, hvad der skal ske, og virksomheden skal også afstemme sine forventninger med mulighederne,” siger hun og slår fast:

”Starter man med en god forventningsafstemning, så starter man godt.”

Ender de første samtaler med et ja fra både flygtning og virksomhed, begynder papirarbejdet. Og selv om aftalen om integrationsgrunduddannelsen forudsætter, at virksomheden selv udarbejder en uddannelsesplan for sin eller sine IGU’ere, har kommunen i realiteten overtaget den opgave.

Uddannelsesplanen sikrer bl.a. praktiske ting, som at kursusforløbene ligger på de tidspunkter, hvor det passer bedst i forhold til virksomhedens aktiviteter. IGU’erne skal helst ikke på kursus i virksomhedens højsæson, og så skal niveauet tilpasses både virksomhedens behov og flygtningens kompetencer.

”Det er en kæmpe opgave for virksomhederne, og vi har jo i forvejen kontakten til erhvervsskoler og AMU-centre, så det giver god mening at hjælpe her,” siger Per Rasmussen, Middelfart Kommune.

Ekstra arbejde med fastholdelse

Når den enkelte flygtning er kommet i gang med sit forløb hos en virksomhed, kan der opstå problemer. Ikke overraskende forventer virksomheden f.eks., at deres IGU’ere møder op til aftalt tid, hver eneste morgen. Og det er langtfra tilfældet. Læs også historien "Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig".

”Vi er med på sidelinjen gennem hele forløbet, så ingen af aktørerne er alene, hvis der skulle opstå problemer eller misforståelser. Vi vil meget gerne undgå, at en virksomhed afblæser det hele,” siger Brian Dybdahl Korsgaard, Assens.

Arbejdet med at fastholde en flygtning i et IGU-forløb begynder med det, man kan kalde arbejdsmarkedets ABC. Kun de færreste flygtninge ved f.eks. på forhånd, hvad en overenskomst er, og hvad den indebærer. Efter overenskomsterne kommer så skatten, der bliver trukket før lønnen udbetales. En flygtning får altså ikke hele IGU-lønnen ’i hånden’.

Til sidst er der modregningen. Helt ligesom danskere, der har fået et arbejde efter at have været på kontanthjælp, oplever flygtninge, at de såkaldte ”indkomstbetingede ydelser”, dvs. offentlige tilskud til f.eks. daginstitution eller bolig, bliver aftrappet, når han eller hun kommer i gang med en IGU og indkomsten stiger.

”Det er ikke altid, IGU’erne har så meget ekstra til sig selv, når de kommer i gang. Her skal vi motivere dem ekstra med bløde værdier som for eksempel kan være, at det i sig selv er godt at tjene sine egne penge, og også pege på, at integrationsgrunduddannelsen netop er en uddannelse,” siger Brian Dybdahl Korsgaard.

Mangel på arbejdskraft

De fire kommuner, Jammerbugt, Assens, Middelfart og Frederiksberg, har alle en arbejdsløshed på niveau med landsgennemsnittets 4,3 pct. – eller under. Det betyder, at flere og flere virksomheder oplever problemer med at rekruttere arbejdskraft. Og det gælder også for ufaglærte job. Problemet med rekruttering er særlig udtalt i Middelfart med en arbejdsløshedsprocent på 3,1.

”Virksomhederne vil gerne være med (i ordningen, red.), fordi det kan give mening for dem. IGU’en er en form for elevforløb, hvor virksomhederne kan se en borger an over en længere periode. De får et godt grundlag for at træffe en beslutning om at knytte IGU’eren til sig, når uddannelsen er afsluttet,” siger Per Rasmusen, Middelfart.

Om to år vil arbejdsløshedsprocenten efter alt at dømme være endnu lavere, hvilket blot vil puste til virksomhedernes rekrutteringsudfordringer.

LÆS OGSÅ: "Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig"

Forrige artikel "Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig” Næste artikel Olie- og flygtningekrise styrker det blå Norge Olie- og flygtningekrise styrker det blå Norge

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.