Efter et år med betydelige startvanskeligheder er integrationsgrunduddannelsen, IGU, for alvor kommet i gang. Stadigt flere flygtninge er nu i gang med en toårig praktisk uddannelse på virksomheder rundt omkring i landet. Se tekstboks.

Tre af landets mindre kommuner med under 45.000 indbyggere – det drejer sig om Jammerbugt i Nordjylland samt Assens og Middelfart på Fyn – har i særlig grad taget IGU’en til sig. Her fortæller arbejdsmarkedscheferne samstemmende, at IGU’en er ”fantastisk”, og at det er ”fjollet ikke at bruge den”, fordi den er et ”rigtig godt redskab”.

De tre kommuner har tilsammen 115 flygtninge i gang med uddannelsen, der foregår ude på lokale virksomheder. Ser man på hele landet og alle 98 kommuner, er 867 flygtninge ifølge den seneste opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i øjeblikket i gang med en IGU.

Hvis man sætter antallet af flygtninge, der er i gang med en integrationsuddannelse, i forhold til antallet af indbyggere i kommunen, er tendensen således klar. Små kommuner med under 45.000 indbyggere er dem, der bedst formår at få flygtninge i gang med en IGU. Det gælder også to af landets mindste kommuner, de to ø-kommuner Fanø og Ærø, som begge ligger i top-20 over kommuner, der har flest flygtninge i integrationsuddannelse.

Omvendt ligger kun én kommune med mere end 100.000 indbyggere, Frederiksberg Kommune, i top-20. Se figur 1.

”Vi tror på, at integrationen foregår via arbejdsmarkedet. Integrationsgrunduddannelsen er et rigtig godt tilbud, fordi den giver vores flygtninge en stabil tilknytning til en arbejdsplads i to år. Det er meget længere tid end andre forløb, der tit kun er på nogle måneder,” siger Mogens Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune.

Han lægger vægt på, at IGU’en kombinerer praktik på en arbejdsplads med 20 ugers relevante kurser på f.eks. et AMU-center eller en sprogskole. Derfor handler brugen af IGU ikke kun om kommunens størrelse, men også om en tydelig politisk prioritering.

”Der er et særligt fokus på integrationsgrunduddannelsen i de kommuner, der har flest borgere i gang. Det kan være politisk hos borgmesteren eller byråd, eller det kan være i toppen af administrationen, men typisk er der tale om en politisk prioritering,” siger Kasper Kyed, direktør for SIRI, Styrelsen for Rekruttering og Integration, der bl.a. overvåger integrationen i de enkelte kommuner.

Dertil kommer, at det politiske fokus også handler om godt købmandskab.

”Hver gang en flygtning kommer i gang, tjener han eller hun sine egne penge. Det gavner både flygtningene og kommunes kasse, og så får vi lidt flere penge til andre velfærdsopgaver,” siger borgmester Mogens Gade.

Fra udgift til investering

I sin evaluering af det første års arbejde med IGU’en noterer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at 84 pct. af alle kommuner har fokuseret ekstra på arbejdet med uddannelsen.

Det gælder i særlig grad Jammerbugt, Assens og Middelfart kommuner, som alle opfatter udgifterne i forbindelse med etablering af et IGU-forløb for en flygtning som en investering, og de bruger alle langt flere penge på integrationsområdet end for bare et år siden. Og så bliver kommunernes respektive jobcentre målt på, om de leverer varen i form af ekstra IGU-forløb, som kan berettige investeringen.

”Ud fra en investeringstilgang har vi fået tilført ekstra ressourcer til arbejdet med IGU’en. Den ekstra investering skal vi som minimum hente hjem. Det har vi gjort allerede nu, hvor vi er langt over målet for hele 2017,” siger arbejdsmarkedschef Jannie Knudsen i Jammerbugt Kommune.

I Jammerbugt Kommune er 37 flygtninge p.t. i gang med en IGU. Det svarer næsten til 10 personer pr. 10.000 indbyggere.

Også i Middelfart har borgmester og byråd opstillet ambitiøse mål for jobcentrets arbejde med flygtninge og integration. Og også her har man fulgt målene op med en udvidelse af bemandingen på jobcentret.

”Målet er, at flygtninge skal være selvforsørgende, så de enten får et job eller er i gang med en uddannelse som f.eks. IGU’en,” siger Per Rasmussen, arbejdsmarkedschef i Middelfart Kommune.

Det overordnede mål er, at 20 pct. af flygtningene skal være selvforsørgende efter 1 år, 40 pct. efter 2 år, og 60 pct. efter 3 år.

”Vi er en offentlig administration, og for os betyder det rigtig meget, at der er et klart politisk signal. Og det er der. Vores politikere har været meget præcise,” siger han.

Hver uge bliver Per Rasmussen opdateret på, hvordan det går med opfyldelsen af målene, så han hele tiden har up-to-date-information om alle forløb.

”Vi har faste mål for, hvor mange der skal være i job eller uddannelse for hver måned. Og vi fejrer, når vi når målene. Det er med til at skabe en positiv stemning,” siger han.

I Middelfart er 33 flygtninge i øjeblikket i gang med en IGU. Det svarer til næsten 9 personer pr. 10.000 indbyggere.

Businesscase fremmer integration

I den lidt større Assens Kommune er 35 flygtninge p.t. i gang med en IGU, hvilket svarer til lidt mere end 8 pr. 10.000 indbyggere.

Også her er der et ekstraordinært fokus på integration. Brian Dybdahl Korsgaard, der er chef for Integrationsafdelingen i Assens, taler om et ”engageret” udvalg med bred opbakning fra samtlige partier i byrådet, der med det samme tog IGU’en til sig.

Det kan bl.a. aflæses i det antal medarbejdere i kommunen, der kun arbejder med integration.

”Vi har prioriteret den virksomhedsrettede del af integrationsarbejdet helt i top, og da IGU’en blev vedtaget, syntes vi med det samme, at den skulle bruges. De forskellige redskaber konkurrerer ikke mod hinanden, og IGU’en er et godt supplement til f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud,” siger Brian Dybdahl Korsgaard.

Helt ligesom i Middelfart bliver de kommunale budgettal trukket ind i den daglige drift i hans afdeling.

”For os drejer det sig om mennesker, men hver eneste gang vi får en borger i gang med en IGU, er der en besparelse for kommunen, og den udvikling følger jeg hver eneste dag,” siger han.

Ord som investering, ledelsesinformation og dag-til-dag-information om udviklingen går igen i de tre kommuner, der har flest IGU’ere i gang.

I Frederiksberg Kommune er 34 flygtninge ligesom i Middelfart i gang med en IGU. Målt i forhold til indbyggertallet svarer det til 3 IGU’ere pr. 10.000 indbyggere. Frederiksberg er den eneste af landets store kommuner i undersøgelsens top-20 over kommuner med flest igangværende IGU-forløb.

”Vi har ikke udarbejdet egentlige businesscases hos os, men vores indsats skal sikre, at investeringerne både kommer borgeren og kommunekassen til gode,” siger Dina Haffar Wolf, centerleder, Center for Integration i Frederiksberg Kommune.

Som i Middelfart er det Frederiksberg Kommunes ambition, at 20 pct. af flygtningene kommer i arbejde efter 1 år, 40 pct. efter 2 år, og at 50 pct. skal være i arbejde efter 3 år, hvilket er regeringens mål.

Kort før sommer har Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejdet businesscases for samtlige 98 kommuner, der viser, hvor meget kommunerne kan spare på at en enkelt flygtning f.eks. kommer i gang med en IGU.

I regnestykket er der udgifter til at finde IGU-pladser og fastholde flygtningen i forløbet. I forhold til besparelserne er udgifterne dog små. Den store økonomiske gevinst skyldes både de sparede udgifter til forsørgelse, stigende skatteindtægter og den resultatgodtgørelse, kommunen modtager, når flygtningen har været i gang i et år. Se figur 2.

Jobcentre coacher flygtninge og virksomheder

De fire kommuners ekstra investering gør det ikke alene. De har alle udviklet en slagplan for at få det til at lykkes. Her bruger de ekstra ressourcer på særligt tre områder: De søger at matche flygtning og virksomhed bedst muligt, de hjælper virksomheden med papirarbejdet og udarbejder for eksempel en uddannelsesplan for den enkelte flygtning, og så arbejder de systematisk med at fastholde deltageren i IGU-forløbet.

Tilsammen udgør de tre indsatsområder store dele af den kommunale investering i forbindelse med IGU-forløbene.

I Frederiksberg siger Dina Haffar Wolf, at kimen til en succesfuld IGU allerede ligger i den første samtale mellem en flygtning og en virksomhed.

”Vi skal vide, hvad flygtningen kan, og hvilke kompetencer han eller hun har, og så skal vi vide, hvad virksomheden har brug for. Det er vigtigt, at flygtningen ikke starter med helt skæve forventninger til, hvad der skal ske, og virksomheden skal også afstemme sine forventninger med mulighederne,” siger hun og slår fast:

”Starter man med en god forventningsafstemning, så starter man godt.”

Ender de første samtaler med et ja fra både flygtning og virksomhed, begynder papirarbejdet. Og selv om aftalen om integrationsgrunduddannelsen forudsætter, at virksomheden selv udarbejder en uddannelsesplan for sin eller sine IGU’ere, har kommunen i realiteten overtaget den opgave.

Uddannelsesplanen sikrer bl.a. praktiske ting, som at kursusforløbene ligger på de tidspunkter, hvor det passer bedst i forhold til virksomhedens aktiviteter. IGU’erne skal helst ikke på kursus i virksomhedens højsæson, og så skal niveauet tilpasses både virksomhedens behov og flygtningens kompetencer.

”Det er en kæmpe opgave for virksomhederne, og vi har jo i forvejen kontakten til erhvervsskoler og AMU-centre, så det giver god mening at hjælpe her,” siger Per Rasmussen, Middelfart Kommune.

Ekstra arbejde med fastholdelse

Når den enkelte flygtning er kommet i gang med sit forløb hos en virksomhed, kan der opstå problemer. Ikke overraskende forventer virksomheden f.eks., at deres IGU’ere møder op til aftalt tid, hver eneste morgen. Og det er langtfra tilfældet. Læs også historien "Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig".

”Vi er med på sidelinjen gennem hele forløbet, så ingen af aktørerne er alene, hvis der skulle opstå problemer eller misforståelser. Vi vil meget gerne undgå, at en virksomhed afblæser det hele,” siger Brian Dybdahl Korsgaard, Assens.

Arbejdet med at fastholde en flygtning i et IGU-forløb begynder med det, man kan kalde arbejdsmarkedets ABC. Kun de færreste flygtninge ved f.eks. på forhånd, hvad en overenskomst er, og hvad den indebærer. Efter overenskomsterne kommer så skatten, der bliver trukket før lønnen udbetales. En flygtning får altså ikke hele IGU-lønnen ’i hånden’.

Til sidst er der modregningen. Helt ligesom danskere, der har fået et arbejde efter at have været på kontanthjælp, oplever flygtninge, at de såkaldte ”indkomstbetingede ydelser”, dvs. offentlige tilskud til f.eks. daginstitution eller bolig, bliver aftrappet, når han eller hun kommer i gang med en IGU og indkomsten stiger.

”Det er ikke altid, IGU’erne har så meget ekstra til sig selv, når de kommer i gang. Her skal vi motivere dem ekstra med bløde værdier som for eksempel kan være, at det i sig selv er godt at tjene sine egne penge, og også pege på, at integrationsgrunduddannelsen netop er en uddannelse,” siger Brian Dybdahl Korsgaard.

Mangel på arbejdskraft

De fire kommuner, Jammerbugt, Assens, Middelfart og Frederiksberg, har alle en arbejdsløshed på niveau med landsgennemsnittets 4,3 pct. – eller under. Det betyder, at flere og flere virksomheder oplever problemer med at rekruttere arbejdskraft. Og det gælder også for ufaglærte job. Problemet med rekruttering er særlig udtalt i Middelfart med en arbejdsløshedsprocent på 3,1.

”Virksomhederne vil gerne være med (i ordningen, red.), fordi det kan give mening for dem. IGU’en er en form for elevforløb, hvor virksomhederne kan se en borger an over en længere periode. De får et godt grundlag for at træffe en beslutning om at knytte IGU’eren til sig, når uddannelsen er afsluttet,” siger Per Rasmusen, Middelfart.

Om to år vil arbejdsløshedsprocenten efter alt at dømme være endnu lavere, hvilket blot vil puste til virksomhedernes rekrutteringsudfordringer.

LÆS OGSÅ: "Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig"