Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

Der er god grund til at arbejde med en fælles ambition i den professionelle del af mediebranchen om et charter for seriøs omgang med sundhedsstoffet, som medierne frivilligt kan tilslutte sig.

Når danske medier skriver eller laver radio og tv om sundhed og sygdom, har vi så et særligt ansvar for varsomhed med dokumentationen, grundighed med afsøgningen af kilder og cases og omhu med formidlingen af indholdet i det hele taget?

Mere end vi har det på så mange andre journalistiske områder som politik, økonomi, erhvervsstof, navnestof og sportsstof?

Ja, det har vi. Sundhedsjournalistik er ikke journalistik som alt muligt andet. Af tre grunde:

1) Flere og flere danskere er ifølge en spritny analyse foretaget af Mandag Morgen og Trygfonden usikre på, hvordan de skal finde rundt i junglen af sundhedsinformationer, og hele 60 procent mener, at medierne er for ukritiske i deres dækning af sundhedsstoffet.

2) Fordi de professionelle nyhedsmedier ifølge samme undersøgelse har en alt for lav troværdighed. Langt under fagpersoner, sundhedsmyndigheder, forskere, sundhedsportaler på nettet og alternative behandlere.

3) Fordi man i yderste tilfælde kan dø af forkerte oplysninger og forkerte råd som en udløber af sundhedsjournalistikken. Det kan være en manglende HPV-vaccine eller et forkert råd om medicinering. Man kan trods alt ikke dø af en elendig politisk historie.

I de presseetiske regler, som er et etisk kodeks, medierne frivilligt har tiltrådt, har retsreportagen og krimistoffet et helt særligt afsnit. Det samme har beskyttelsen af privatlivet. Og det er der selvfølgelig gode årsager til af retssikkerhedsmæssige grunde.

Men mængden af useriøse, udokumenterede sundheds- og sygdomshistorier er nu så voldsom, at professionelle medier, der gerne vil bevare deres troværdighed, må indgå i et etisk charter på området.

Det må gøres muligt for befolkningen klart og tydeligt at se forskel på de medier, der gør sig umage på det her område, og de, der sender udokumenterede, useriøse påstande ud i æteren eller på nettet eller som Google, Facebook, Snapchat og andre, der slet ikke tager ansvar for, hvad der indholdsmæssigt ligger på deres platforme.

Her er den udvidede baggrund for, hvor galt det står fat med smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen. Og dækningen er langt mere end de professionelle medier, som trods alt er underlagt et medieansvar i lovgivningen, og som for manges vedkommende har et etisk regelsæt. Det har bloggere, sociale medier og de globale magthavere hos Google og Facebook ikke.

  • Det gode liv sælger ikke billetter i medierne. Den gode historie er den dårlige historie om en eller anden skandale på sundheds- eller psykiatriområdet. Noget man kan gå til politikerne med og få dem til at bevilge flere penge til.
  • Mediernes case-eksempler med den menneskelige vinkel har ikke så sjældent udgangspunkt i en patientorganisation, der mangler opmærksomhed, en medicinalvirksomhed, som gerne vil markedsføre et nyt produkt, en faggruppe, som gerne vil have flere kolleger, eller en forsker, der har brug for midler til sin forskning. Men den varedeklaration får vi ikke indblik i.
  • Alt for ofte bruges ekspertkilder, uden at de får et modspil, eller de genbruges igen og igen, fordi de kan fyre en kort og mundret salve af på tv. Men måske er den pågældende ekspert ude med en historie, som burde udsættes for en kritisk tilgang. Eller vedkommende er ganske enkelt uden for sit vidensområde.
  • Proportionalitetsprincippet styrer i medierne. Har man hørt et synspunkt skal man helst også finde en med det modsatte, men ofte er de to synspunkter ikke lige valide og bør derfor heller ikke af seerne og brugerne vægtes som lige værdige.
  • Hvad der ikke er gode billeder til, som folk gider at se på, sælger ikke billetter på tv.
  • Alt for mange historier om, hvad der er sundt eller usundt har som udgangspunkt, at der findes en sort/hvid liste, man kan slå op i. Men sandheden er, måske med nogle få undtagelser som rygning og alkohol, ofte ikke helt så konkret, men langt mere nuanceret og individuel.
  • Når der er et vakuum mellem hvad der er rigtigt og forkert, og vi roder rundt efter sandheden, så går der følelser i den. Så følelser kan let overtrumfe fakta på sundhedsområdet. Og vi jagter alle mulige livliner til et bedre liv. Det er også en del af mediedækningen at opfylde det behov.
  • Forskerne på sundhedsområdet og det lægefaglige område føler sig ofte udsat for journalister, der ikke aner en brik om det, de skal skrive om, og som derfor heller ikke fanger nuancerne i det, der bliver sagt, og slet ikke betydningen af de forbehold og læsningen af forskningsresultater, som refereres.
  • Sundhedsmyndighederne har alt for ofte en for langsom og for tung reaktionsevne og en svær kommunikationsopgave i forhold til at komme i øjenhøjde med borgerne.
  • Når der skal gang i sundhedshistorier i medierne, så efterlyses der ofte kilder og medvirkende via de sociale medier, og det bliver så som regel altid dem, der er kritiske snarere end de positive, der hentes frem på den måde. Nuancerne forsvinder dermed ud af diskussionen.
  • Forskerverden, der burde medvirke til at sprede viden og information, er ofte skræmt ved tanken om at hoppe ind i mediemøllen. Det er for det første ikke karrierefremmende, hvis det går galt, og de føler for ofte, at deres udtalelser bliver forenklet, forsimplet i vinklingen, får forbeholdene skåret væk eller pointen forvansket.
  • På de sociale medier kører der ikke mindst på sundhedsområdet det, man kalder ’viralspiraler’, der sender sundhedshistorier helt uden hold i virkeligheden i omløb til mange tusinder af læsere.

Danskerne om mediernes rolle i sundhedsdebatten

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten fire ud af ti danskere er enige i, at ”Debatter om sundhed i medierne, f.eks. HPV-vaccinen, gør mig usikker på, hvad der er rigtigt og forkert”.

Kilde: Note1: n = 1.012. ”Ved ikke”-svar: 6-11 pct. Figuren angiver for hvert udsagn de procentdele af danskerne, der er hhv. enige og uenige. ”Enig” udgør en sammenlægning af svarkategorierne ”helt enig” og ”delvist enig”, mens ”Uenig” udgør en sammenlægning af ”helt uenig” og ”delvist uenig”. Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er ikke medtaget.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

Mandag Morgen og Trygfonden holdt i sidste uge en konference for inviterede repræsentanter for alle faggrupper i sundhedsdebatten, og her var nok flere klare problemstillinger end klare svar. Men viljen til at prøve at mødes om ambitionen om at gøre det lidt bedre er klart til stede.

På mødet foreslog jeg et slags charter – en ambition for en bedre og mere nuanceret sundhedsdækning – som de professionelle medier frivilligt kan vælge at tiltræde og reklamere med, at de vil arbejde efter.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, inviterede til en dialog om formuleringen af sådan et charter. Det her er simpelthen for vigtigt og kompliceret til, at vi bare fortsat lader sundhedsdækningen være inficeret af alt for mange smitsomme sygdomme.

Et sådant charter vil kunne fungere på samme måde som de presseetiske regler. Men der var også andre forslag til videre overvejelser fra TrygFondens og Mandag Morgens løsningskonference forleden.

Det handler bl.a. om en bedre og hurtigere form for kommunikation fra sundhedsmyndigheder og fagprofessionelle, om et bedre og mere tillidsbaseret forhold mellem forskere og journalister, om etablering af et netværk for journalister, der beskæftiger sig med sundhedsstof. Og om en mere proaktiv tilgang til at gå ind i centrale sundhedsmæssige debatter fra myndighedernes, lægernes og forskernes side med de rette proportioner på tingene.

Alt sammen med den gode hensigt at forsøge at mindske den forvirring, som mange mennesker bliver efterladt i med sundhedsinformationen.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, hæftede sig ved, at et meget stort antal danskere har høj tillid til et troværdigt sundhedspersonale, men tilsyneladende meget lav tillid til "systemet" i Sundsvæsenet og sikkerheden for at få den korrekte behandling, hvis man ikke selv insisterer på det.

Så Sundhedsstyrelsen har lige som alle andre fået en hjemmeopgave med den nye analyse.

LÆS OGSÅ:

Sundhed skal formidles med flere følelser

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Forrige artikel Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer Næste artikel Verdensmålene er en gave til danske virksomheder Verdensmålene er en gave til danske virksomheder
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.