En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Danskere med dårligt selvvurderet helbred er i særlig grad usikre på, hvad der er sundt, og hvad er usundt, viser ny undersøgelse.

Jo værre man har det, des sværere har man ved at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. 

Sådan lyder et af resultaterne i Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse af, hvordan danskerne håndterer og reagerer på den øgede mangfoldig­hed af kilder og information på sundhedsområdet.

Den giver et billede af en befolkning, der bliver mere og mere usikre på, hvad der er sundt og usundt.

Tilbage i 2011 gjaldt det 25 pct. af danskerne, her i 2017 er andelen af de usikre danskere steget til 44 pct. Den udvikling gælder for alle danskere, ser man alene på de danskere, der selv mener, de har et dårligt helbred, føler hver anden, dvs. 50 pct., sig usikre. Se figur 1.

Danskerne om mediernes rolle i sundhedsdebatten

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten fire ud af ti danskere er enige i, at ”Debatter om sundhed i medierne, f.eks. HPV-vaccinen, gør mig usikker på, hvad der er rigtigt og forkert”.

Note: n = 1.012. ”Ved ikke”-svar: 6-11 pct. Figuren angiver for hvert udsagn de procentdele af danskerne, der er hhv. enige og uenige. ”Enig” udgør en sammenlægning af svarkategorierne ”helt enig” og ”delvist enig”, mens ”Uenig” udgør en sammenlægning af ”helt uenig” og ”delvist uenig”. Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er ikke medtaget.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

 

”Det er ikke overraskende. Folk med et dårligt selvvurderet helbred har ofte flere sygdomme samtidigt og skal derfor også håndtere mange informationer om deres forskellige sygdomme samtidig. De kan være svært,” siger Anne Illemann Christensen, der er seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Anne Illemann Christensen deltager i arbejdet med De Nationale Sundhedsprofiler, der hvert fjerde år giver et billede af danskerne og deres sundhed.

Den seneste rapport er fra 2013, og den fortæller, at danskere med et dårligt selvvurderet helbred ofte lider af en række sygdomme samtidigt. Det kan for eksempel være lungesygdommen KOL og en hjertesygdom.

I Region Hovedstaden led godt halvdelen af borgerne med et dårligt selvvurderet helbred af tre eller flere kroniske sygdomme. 

Uddannelse løfter helbredet

Samtidig har danskere med dårligt selvvurderet helbred sandsynligvis ikke helt så gode redskaber til at håndtere de mange informationer, fordi de som oftest har kortere uddannelser end danskere med et godt selvvurderet helbred.

På uddannelsesområdet er tendensen klar: Jo længere uddannelse, des bedre selvvurderet helbred.

Anne Illemann Christensen siger, at der er en sammenhæng mellem sundhedsadfærd og uddannelsesniveauet.

Således har personer med kort uddannelse oftere en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd end personer med en lang uddannelse. 

Sidst, men ikke mindst, så har arbejdsløse oftere et dårligt selvvurderet helbred end beskæftigede.

Samlet set peger næsten alting i den forkerte retning.

”Borgere med dårligt selvvurderet helbred har som regel mange andre ting end sygdom at slås med, og det kan være en mulig forklaring på, at de har manglende overskud til at sætte sig ind i, hvad der er sundt og usundt.” siger hun.

Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse afdækker endnu et af de problemer, borgerne i denne gruppe må slås med.

De har ganske enkelt svært ved at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Og i den situation kan det være svært at træffe de sunde valg, når man står med huskesedlen i hånden nede i supermarkedet.

Debat gør danskerne usikre

Sundhed er et af de områder, der skrives eller fortælles mest om i medier fra aviser, over radio og tv til de sociale medier.

Dækningen fører ofte til debatter om sundhed. Undersøgelsen nævner f.eks. den omfattende diskussion af HPV-vaccinen, der beskytter mod udviklingen af celleforandringer i kvinders livmoder, der senere kan blive til livmoderhalskræft.

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt 

Diskussionerne om sundhed betyder i særlig grad, at danskere med et dårligt selvvurderet helbred er blevet usikre. 

Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at mere fokus og mere debat i højere grad gør danskerne i stand til at skelne mellem, hvad der er godt, og hvad der er skidt i forhold til sundhedsspørgsmål.

Undersøgelsen viser, at 30 pct. af danskerne bruger nyhedsmedier som deres videnskilder, når de skal hente viden om sygdom og behandling.

Medierne er altså en vigtig kilde til viden men langt fra den vigtigste. Hele 63 pct. af befolkningen går til sundhedspersonale som f.eks. læger, sygeplejersker eller sundhedsplejersker, når de skal gøre sig klogere.

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste danskere mener, at sundhedsautoriteterne har styr på deres viden. 

Når undersøgelsen sætter fokus på mediernes rolle, så mener hele 60 pct. af befolkningen, at medierne ikke forholder sig kritisk nok, når de formidler enkeltpersoners erfaringer med sundhed og sygdom. Se figur 2.

De usikre og skeptiske danskere

Figur 2 | Forstør   Luk

Danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til egen praktiserende læge er mere usikre og skeptiske end danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til lægen.

Kilde: Note: Danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til egen praktiserende læge: n = 123; danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til egen praktiserende læge: n = 343. ”Ved ikke”-svar: 2-6 pct. Figuren viser for hvert udsagn de procentdele af danskerne der er enige – fordelt på danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til lægen og danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til lægen. ”Dårligt selvvurderet helbred” udgør svarkategorierne ”mindre godt” og ”dårligt”, mens ”Godt selvvurderet helbred” udgør ”vældig godt” og ”fremragende”. Den neutrale midterkategori ”godt” er ikke inkluderet. ”Uenig”, ”delvis uenig” og ”hverken enig eller uenig” er ikke illustreret.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

Den høje andel overrasker ikke Ane Kathrine Gammelby, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. I sit ph.d.-projekt undersøger hun bl.a., hvordan personer med længerevarende sundhedsproblemer bruger sociale medier til at søge information om deres sygdom.

”Grundpræmissen er, at vi gerne vil have medierne til at være kritiske, så derfor vil det være meget lidt sandsynligt, at folk svarer nej. Selvfølgelig vil vi have medierne til at være mere kritiske,” siger hun.

Ane Kathrine Gammelby mener, det skal opfattes som et ønske om, at medierne i endnu højere grad udstiller de uenigheder, der er inden for sundhedsdebatten.

Hun mener, at medierne i deres kritiske dækning ikke skal gøre sig til dommere, der afgør sandt og falsk. Borgerne vil have medierne til at anskueliggøre perspektiverne i debatten.

”Hvis en enkeltperson udtaler sig om noget, der er en subjektiv oplevelse, er det relevant som borger at vide, om det er en enlig svale, eller om det er repræsentativt som et større problem. Det er det nogle gange og andre gange ikke. Derfor er det vigtigt som journalist at hæve sig til fugleperspektivet og sætte brudstykkerne sammen for at nuancere debatten,” siger hun. 

LÆS OGSÅ: 

Apple og Amazon vil samle alle vores private sundhedsdata

Ping An Good Doctor: Digital sundheds-tsunami i Kina

Tech-selskabernes mål: Folk skal leve meget længere og helst evigt

,

Forrige artikel Danske konsulenthuse kæmper for at finde fodfæste i udlandet Danske konsulenthuse kæmper for at finde fodfæste i udlandet Næste artikel Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.