En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Danskere med dårligt selvvurderet helbred er i særlig grad usikre på, hvad der er sundt, og hvad er usundt, viser ny undersøgelse.

Jo værre man har det, des sværere har man ved at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. 

Sådan lyder et af resultaterne i Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse af, hvordan danskerne håndterer og reagerer på den øgede mangfoldig­hed af kilder og information på sundhedsområdet.

Den giver et billede af en befolkning, der bliver mere og mere usikre på, hvad der er sundt og usundt.

Tilbage i 2011 gjaldt det 25 pct. af danskerne, her i 2017 er andelen af de usikre danskere steget til 44 pct. Den udvikling gælder for alle danskere, ser man alene på de danskere, der selv mener, de har et dårligt helbred, føler hver anden, dvs. 50 pct., sig usikre. Se figur 1.

Danskerne om mediernes rolle i sundhedsdebatten

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten fire ud af ti danskere er enige i, at ”Debatter om sundhed i medierne, f.eks. HPV-vaccinen, gør mig usikker på, hvad der er rigtigt og forkert”.

Note: n = 1.012. ”Ved ikke”-svar: 6-11 pct. Figuren angiver for hvert udsagn de procentdele af danskerne, der er hhv. enige og uenige. ”Enig” udgør en sammenlægning af svarkategorierne ”helt enig” og ”delvist enig”, mens ”Uenig” udgør en sammenlægning af ”helt uenig” og ”delvist uenig”. Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er ikke medtaget.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

 

”Det er ikke overraskende. Folk med et dårligt selvvurderet helbred har ofte flere sygdomme samtidigt og skal derfor også håndtere mange informationer om deres forskellige sygdomme samtidig. De kan være svært,” siger Anne Illemann Christensen, der er seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Anne Illemann Christensen deltager i arbejdet med De Nationale Sundhedsprofiler, der hvert fjerde år giver et billede af danskerne og deres sundhed.

Den seneste rapport er fra 2013, og den fortæller, at danskere med et dårligt selvvurderet helbred ofte lider af en række sygdomme samtidigt. Det kan for eksempel være lungesygdommen KOL og en hjertesygdom.

I Region Hovedstaden led godt halvdelen af borgerne med et dårligt selvvurderet helbred af tre eller flere kroniske sygdomme. 

Uddannelse løfter helbredet

Samtidig har danskere med dårligt selvvurderet helbred sandsynligvis ikke helt så gode redskaber til at håndtere de mange informationer, fordi de som oftest har kortere uddannelser end danskere med et godt selvvurderet helbred.

På uddannelsesområdet er tendensen klar: Jo længere uddannelse, des bedre selvvurderet helbred.

Anne Illemann Christensen siger, at der er en sammenhæng mellem sundhedsadfærd og uddannelsesniveauet.

Således har personer med kort uddannelse oftere en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd end personer med en lang uddannelse. 

Sidst, men ikke mindst, så har arbejdsløse oftere et dårligt selvvurderet helbred end beskæftigede.

Samlet set peger næsten alting i den forkerte retning.

”Borgere med dårligt selvvurderet helbred har som regel mange andre ting end sygdom at slås med, og det kan være en mulig forklaring på, at de har manglende overskud til at sætte sig ind i, hvad der er sundt og usundt.” siger hun.

Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse afdækker endnu et af de problemer, borgerne i denne gruppe må slås med.

De har ganske enkelt svært ved at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Og i den situation kan det være svært at træffe de sunde valg, når man står med huskesedlen i hånden nede i supermarkedet.

Debat gør danskerne usikre

Sundhed er et af de områder, der skrives eller fortælles mest om i medier fra aviser, over radio og tv til de sociale medier.

Dækningen fører ofte til debatter om sundhed. Undersøgelsen nævner f.eks. den omfattende diskussion af HPV-vaccinen, der beskytter mod udviklingen af celleforandringer i kvinders livmoder, der senere kan blive til livmoderhalskræft.

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt 

Diskussionerne om sundhed betyder i særlig grad, at danskere med et dårligt selvvurderet helbred er blevet usikre. 

Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at mere fokus og mere debat i højere grad gør danskerne i stand til at skelne mellem, hvad der er godt, og hvad der er skidt i forhold til sundhedsspørgsmål.

Undersøgelsen viser, at 30 pct. af danskerne bruger nyhedsmedier som deres videnskilder, når de skal hente viden om sygdom og behandling.

Medierne er altså en vigtig kilde til viden men langt fra den vigtigste. Hele 63 pct. af befolkningen går til sundhedspersonale som f.eks. læger, sygeplejersker eller sundhedsplejersker, når de skal gøre sig klogere.

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste danskere mener, at sundhedsautoriteterne har styr på deres viden. 

Når undersøgelsen sætter fokus på mediernes rolle, så mener hele 60 pct. af befolkningen, at medierne ikke forholder sig kritisk nok, når de formidler enkeltpersoners erfaringer med sundhed og sygdom. Se figur 2.

De usikre og skeptiske danskere

Figur 2 | Forstør   Luk

Danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til egen praktiserende læge er mere usikre og skeptiske end danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til lægen.

Kilde: Note: Danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til egen praktiserende læge: n = 123; danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til egen praktiserende læge: n = 343. ”Ved ikke”-svar: 2-6 pct. Figuren viser for hvert udsagn de procentdele af danskerne der er enige – fordelt på danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til lægen og danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til lægen. ”Dårligt selvvurderet helbred” udgør svarkategorierne ”mindre godt” og ”dårligt”, mens ”Godt selvvurderet helbred” udgør ”vældig godt” og ”fremragende”. Den neutrale midterkategori ”godt” er ikke inkluderet. ”Uenig”, ”delvis uenig” og ”hverken enig eller uenig” er ikke illustreret.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

Den høje andel overrasker ikke Ane Kathrine Gammelby, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. I sit ph.d.-projekt undersøger hun bl.a., hvordan personer med længerevarende sundhedsproblemer bruger sociale medier til at søge information om deres sygdom.

”Grundpræmissen er, at vi gerne vil have medierne til at være kritiske, så derfor vil det være meget lidt sandsynligt, at folk svarer nej. Selvfølgelig vil vi have medierne til at være mere kritiske,” siger hun.

Ane Kathrine Gammelby mener, det skal opfattes som et ønske om, at medierne i endnu højere grad udstiller de uenigheder, der er inden for sundhedsdebatten.

Hun mener, at medierne i deres kritiske dækning ikke skal gøre sig til dommere, der afgør sandt og falsk. Borgerne vil have medierne til at anskueliggøre perspektiverne i debatten.

”Hvis en enkeltperson udtaler sig om noget, der er en subjektiv oplevelse, er det relevant som borger at vide, om det er en enlig svale, eller om det er repræsentativt som et større problem. Det er det nogle gange og andre gange ikke. Derfor er det vigtigt som journalist at hæve sig til fugleperspektivet og sætte brudstykkerne sammen for at nuancere debatten,” siger hun. 

LÆS OGSÅ: 

Apple og Amazon vil samle alle vores private sundhedsdata

Ping An Good Doctor: Digital sundheds-tsunami i Kina

Tech-selskabernes mål: Folk skal leve meget længere og helst evigt

,

Forrige artikel Danske konsulenthuse kæmper for at finde fodfæste i udlandet Danske konsulenthuse kæmper for at finde fodfæste i udlandet Næste artikel Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.