En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Danskere med dårligt selvvurderet helbred er i særlig grad usikre på, hvad der er sundt, og hvad er usundt, viser ny undersøgelse.

Jo værre man har det, des sværere har man ved at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. 

Sådan lyder et af resultaterne i Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse af, hvordan danskerne håndterer og reagerer på den øgede mangfoldig­hed af kilder og information på sundhedsområdet.

Den giver et billede af en befolkning, der bliver mere og mere usikre på, hvad der er sundt og usundt.

Tilbage i 2011 gjaldt det 25 pct. af danskerne, her i 2017 er andelen af de usikre danskere steget til 44 pct. Den udvikling gælder for alle danskere, ser man alene på de danskere, der selv mener, de har et dårligt helbred, føler hver anden, dvs. 50 pct., sig usikre. Se figur 1.

Danskerne om mediernes rolle i sundhedsdebatten

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten fire ud af ti danskere er enige i, at ”Debatter om sundhed i medierne, f.eks. HPV-vaccinen, gør mig usikker på, hvad der er rigtigt og forkert”.

Note: n = 1.012. ”Ved ikke”-svar: 6-11 pct. Figuren angiver for hvert udsagn de procentdele af danskerne, der er hhv. enige og uenige. ”Enig” udgør en sammenlægning af svarkategorierne ”helt enig” og ”delvist enig”, mens ”Uenig” udgør en sammenlægning af ”helt uenig” og ”delvist uenig”. Svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er ikke medtaget.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

 

”Det er ikke overraskende. Folk med et dårligt selvvurderet helbred har ofte flere sygdomme samtidigt og skal derfor også håndtere mange informationer om deres forskellige sygdomme samtidig. De kan være svært,” siger Anne Illemann Christensen, der er seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Anne Illemann Christensen deltager i arbejdet med De Nationale Sundhedsprofiler, der hvert fjerde år giver et billede af danskerne og deres sundhed.

Den seneste rapport er fra 2013, og den fortæller, at danskere med et dårligt selvvurderet helbred ofte lider af en række sygdomme samtidigt. Det kan for eksempel være lungesygdommen KOL og en hjertesygdom.

I Region Hovedstaden led godt halvdelen af borgerne med et dårligt selvvurderet helbred af tre eller flere kroniske sygdomme. 

Uddannelse løfter helbredet

Samtidig har danskere med dårligt selvvurderet helbred sandsynligvis ikke helt så gode redskaber til at håndtere de mange informationer, fordi de som oftest har kortere uddannelser end danskere med et godt selvvurderet helbred.

På uddannelsesområdet er tendensen klar: Jo længere uddannelse, des bedre selvvurderet helbred.

Anne Illemann Christensen siger, at der er en sammenhæng mellem sundhedsadfærd og uddannelsesniveauet.

Således har personer med kort uddannelse oftere en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd end personer med en lang uddannelse. 

Sidst, men ikke mindst, så har arbejdsløse oftere et dårligt selvvurderet helbred end beskæftigede.

Samlet set peger næsten alting i den forkerte retning.

”Borgere med dårligt selvvurderet helbred har som regel mange andre ting end sygdom at slås med, og det kan være en mulig forklaring på, at de har manglende overskud til at sætte sig ind i, hvad der er sundt og usundt.” siger hun.

Mandag Morgen og Trygfondens undersøgelse afdækker endnu et af de problemer, borgerne i denne gruppe må slås med.

De har ganske enkelt svært ved at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Og i den situation kan det være svært at træffe de sunde valg, når man står med huskesedlen i hånden nede i supermarkedet.

Debat gør danskerne usikre

Sundhed er et af de områder, der skrives eller fortælles mest om i medier fra aviser, over radio og tv til de sociale medier.

Dækningen fører ofte til debatter om sundhed. Undersøgelsen nævner f.eks. den omfattende diskussion af HPV-vaccinen, der beskytter mod udviklingen af celleforandringer i kvinders livmoder, der senere kan blive til livmoderhalskræft.

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt 

Diskussionerne om sundhed betyder i særlig grad, at danskere med et dårligt selvvurderet helbred er blevet usikre. 

Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at mere fokus og mere debat i højere grad gør danskerne i stand til at skelne mellem, hvad der er godt, og hvad der er skidt i forhold til sundhedsspørgsmål.

Undersøgelsen viser, at 30 pct. af danskerne bruger nyhedsmedier som deres videnskilder, når de skal hente viden om sygdom og behandling.

Medierne er altså en vigtig kilde til viden men langt fra den vigtigste. Hele 63 pct. af befolkningen går til sundhedspersonale som f.eks. læger, sygeplejersker eller sundhedsplejersker, når de skal gøre sig klogere.

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste danskere mener, at sundhedsautoriteterne har styr på deres viden. 

Når undersøgelsen sætter fokus på mediernes rolle, så mener hele 60 pct. af befolkningen, at medierne ikke forholder sig kritisk nok, når de formidler enkeltpersoners erfaringer med sundhed og sygdom. Se figur 2.

De usikre og skeptiske danskere

Figur 2 | Forstør   Luk

Danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til egen praktiserende læge er mere usikre og skeptiske end danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til lægen.

Kilde: Note: Danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til egen praktiserende læge: n = 123; danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til egen praktiserende læge: n = 343. ”Ved ikke”-svar: 2-6 pct. Figuren viser for hvert udsagn de procentdele af danskerne der er enige – fordelt på danskere med dårligt selvvurderet helbred og megen kontakt til lægen og danskere med godt selvvurderet helbred og lidt kontakt til lægen. ”Dårligt selvvurderet helbred” udgør svarkategorierne ”mindre godt” og ”dårligt”, mens ”Godt selvvurderet helbred” udgør ”vældig godt” og ”fremragende”. Den neutrale midterkategori ”godt” er ikke inkluderet. ”Uenig”, ”delvis uenig” og ”hverken enig eller uenig” er ikke illustreret.
Kilde: Userneeds for TrygFonden og Mandag Morgen, 2017.

Den høje andel overrasker ikke Ane Kathrine Gammelby, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. I sit ph.d.-projekt undersøger hun bl.a., hvordan personer med længerevarende sundhedsproblemer bruger sociale medier til at søge information om deres sygdom.

”Grundpræmissen er, at vi gerne vil have medierne til at være kritiske, så derfor vil det være meget lidt sandsynligt, at folk svarer nej. Selvfølgelig vil vi have medierne til at være mere kritiske,” siger hun.

Ane Kathrine Gammelby mener, det skal opfattes som et ønske om, at medierne i endnu højere grad udstiller de uenigheder, der er inden for sundhedsdebatten.

Hun mener, at medierne i deres kritiske dækning ikke skal gøre sig til dommere, der afgør sandt og falsk. Borgerne vil have medierne til at anskueliggøre perspektiverne i debatten.

”Hvis en enkeltperson udtaler sig om noget, der er en subjektiv oplevelse, er det relevant som borger at vide, om det er en enlig svale, eller om det er repræsentativt som et større problem. Det er det nogle gange og andre gange ikke. Derfor er det vigtigt som journalist at hæve sig til fugleperspektivet og sætte brudstykkerne sammen for at nuancere debatten,” siger hun. 

LÆS OGSÅ: 

Apple og Amazon vil samle alle vores private sundhedsdata

Ping An Good Doctor: Digital sundheds-tsunami i Kina

Tech-selskabernes mål: Folk skal leve meget længere og helst evigt

,

Forrige artikel Danske konsulenthuse kæmper for at finde fodfæste i udlandet Danske konsulenthuse kæmper for at finde fodfæste i udlandet Næste artikel Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.