Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Google er storleverandør af information om sundhed til danskere. Eller rettere: Google er storleverandør af links med information om sundhed til danskerne. Google tager ikke ansvar for indholdet. Heller ikke, hvis det kan skade sundheden.

Nettet flyder med sundhedsinformation – og danskerne bruger den.

Skal vi til lægen, besøger vi som hovedregel først Google. Ifølge virksomhedens egne opgørelser gælder det for 75 pct. af danskerne.

Det forklarede Christine Sørensen, politisk chef for Google i Danmark og Norge, på konferencen ’Mange sandheder om sundhed’, som tirsdag blev afholdt af Mandag Morgen og TrygFonden.

Selvom 84 pct. af de adspurgte danskere i en undersøgelse foretaget forud for konferencen siger, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsautoriteter har den største troværdighed, er internettet altså alligevel første skridt for de fleste.

Og her støder man hurtigt på forskellige tilgange til sundhedsinformation.

Søger man eksempelvis efter HPV-vaccinens bivirkninger, kommer der først informationer fra Statens Seruminstitut og derefter fra avisen BT.

Statens Seruminstitut redegør for forskningen, mens BT har talt med en overlæge, der godt nok ikke udpeger en egentlig videnskabelig sammenhæng mellem vaccine og bivirkninger, men dog mener, at det kan være tilfældet. 

Ifølge Christine Sørensen handler det for Google om at have et dækkende udvalg af tilgængelig information. 

”Vi tænker ikke os selv som et medie, der skal levere de mest korrekte svar, men som en platform, der skal levere de mest brugte og de mest brugbare svar. Vi har ikke magt over, hvad der står i de enkelte links, men vi bestræber os på, at vores algoritmer afspejler en bred virkelighed,” siger hun.

Brugbar, ikke troværdig information

Den brede virkelighed betyder først og fremmest, at de mest klikkede links kommer op som de første. Derudover prøver Google at sikre, at der er forskellige typer af kilder. Det kan være forskellige medier, portaler eller blogs.

Men Google redigerer ikke i indholdet, og i Googles optik har BT’s overlæge og redegørelsen fra sundhedsmyndighederne samme gyldighed som søgeresultater. 

Også selvom langt de fleste læger anbefaler HPV-vaccinen, mens et fåtal som f.eks. BT’s overlæge stiller spørgsmålstegn ved bivirkningerne for bestemte grupper af piger.

Her er det op til danskerne selv at sortere i informationen. 

”Vi vil som virksomhed gerne være troværdig, men vi leverer ikke indhold. Vores troværdighed afhænger af, om vi kan levere det bedste søgeresultat. Succeskriteriet for os er at levere det, folk gerne vil have, når de søger,” siger Christine Søresen

”Kodeordet er ’brugbar’ og ikke så meget ’troværdig’”, tilføjer hun.

Mens Google spiller på en helt anden bane, skal medierne både leve op til et presseetisk kodeks og til medieansvarsloven. 

På tirsdagens konference kom diskussionen også omkring, hvorvidt der skal opstilles særlige retningslinjer for mediers dækning af sundhed.

Men det er en mediebranche, som allerede har svært ved at konkurrere med de alternative tilgange til viden, Google også præsenterer danskerne for, når de søger på nettet. 

De store techvirksomheder opfatter ikke sig selv som medier og stiller derfor heller ikke på samme måde krav til indholdet.

Heller ikke selv om indholdet måske ikke afspejler den nyeste forskning på sundhedsområdet – eller måske slet ikke forholder sig til sagkundskabens viden om sundhed. 

Stor gennemslagskraft - for alle

Til gengæld er gennemslagskraften på nye digitale platforme potentielt stor, og brugt rigtigt kan de af fagpersoner vendes til et stærkt værktøj i kampen for at forbedre folkesundheden. 

Et eksempel er Christian Bitz, der kendt for flere TV-programmer om kost og ernæring. 

Han er cand.scient i human ernæring og tilknyttet Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, hvor han er med til udvikle mad til patienterne. 

Og så har han 120.000 danske følgere på Facebook.

”Jeg vil hellere skrive på min Facebook-side end bruge tid på at skrive et indlæg i en avis som Berlingske eller Politiken. Jeg har større mulighed for at påvirke folk på Facebook,” siger Christian Bitz. 

Han lægger vægt på, at avisernes læsertal er i frit fald og med det også deres rækkevidde. På sin Facebook-side har han en direkte adgang til danskerne. 

Nu vil de fleste formentlig ikke indvende noget fagligt til Bitz' indlæg på sin Facebook-side. Han har trods alt gennemført en universitetsuddannelse inden for sit område. Og netop den faglighed er for ham stadig mere vigtig.

Han er dog langt fra alene med sine budskaber om kost og ernæring.

F.eks. har journalisten Peter Falktoft flere følgere end Christian Bitz. Falktoft, der er kendt for sin kamp mod mælk i kosten, bygger ikke sine anbefalinger på en sundhedsfaglig uddannelse.

Den slags er et vilkår, som brugerne af Googles søgemaskine må leve med.

”Det er ikke vores opgave at filtrere. Vi er ikke ude på at begrænse folks ytringsfrihed,” siger Christine Sørensen. 

LÆS OGSÅ:

Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Forrige artikel En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd Næste artikel Sundhed skal formidles med flere følelser Sundhed skal formidles med flere følelser

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.