Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Google er storleverandør af information om sundhed til danskere. Eller rettere: Google er storleverandør af links med information om sundhed til danskerne. Google tager ikke ansvar for indholdet. Heller ikke, hvis det kan skade sundheden.

Nettet flyder med sundhedsinformation – og danskerne bruger den.

Skal vi til lægen, besøger vi som hovedregel først Google. Ifølge virksomhedens egne opgørelser gælder det for 75 pct. af danskerne.

Det forklarede Christine Sørensen, politisk chef for Google i Danmark og Norge, på konferencen ’Mange sandheder om sundhed’, som tirsdag blev afholdt af Mandag Morgen og TrygFonden.

Selvom 84 pct. af de adspurgte danskere i en undersøgelse foretaget forud for konferencen siger, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsautoriteter har den største troværdighed, er internettet altså alligevel første skridt for de fleste.

Og her støder man hurtigt på forskellige tilgange til sundhedsinformation.

Søger man eksempelvis efter HPV-vaccinens bivirkninger, kommer der først informationer fra Statens Seruminstitut og derefter fra avisen BT.

Statens Seruminstitut redegør for forskningen, mens BT har talt med en overlæge, der godt nok ikke udpeger en egentlig videnskabelig sammenhæng mellem vaccine og bivirkninger, men dog mener, at det kan være tilfældet. 

Ifølge Christine Sørensen handler det for Google om at have et dækkende udvalg af tilgængelig information. 

”Vi tænker ikke os selv som et medie, der skal levere de mest korrekte svar, men som en platform, der skal levere de mest brugte og de mest brugbare svar. Vi har ikke magt over, hvad der står i de enkelte links, men vi bestræber os på, at vores algoritmer afspejler en bred virkelighed,” siger hun.

Brugbar, ikke troværdig information

Den brede virkelighed betyder først og fremmest, at de mest klikkede links kommer op som de første. Derudover prøver Google at sikre, at der er forskellige typer af kilder. Det kan være forskellige medier, portaler eller blogs.

Men Google redigerer ikke i indholdet, og i Googles optik har BT’s overlæge og redegørelsen fra sundhedsmyndighederne samme gyldighed som søgeresultater. 

Også selvom langt de fleste læger anbefaler HPV-vaccinen, mens et fåtal som f.eks. BT’s overlæge stiller spørgsmålstegn ved bivirkningerne for bestemte grupper af piger.

Her er det op til danskerne selv at sortere i informationen. 

”Vi vil som virksomhed gerne være troværdig, men vi leverer ikke indhold. Vores troværdighed afhænger af, om vi kan levere det bedste søgeresultat. Succeskriteriet for os er at levere det, folk gerne vil have, når de søger,” siger Christine Søresen

”Kodeordet er ’brugbar’ og ikke så meget ’troværdig’”, tilføjer hun.

Mens Google spiller på en helt anden bane, skal medierne både leve op til et presseetisk kodeks og til medieansvarsloven. 

På tirsdagens konference kom diskussionen også omkring, hvorvidt der skal opstilles særlige retningslinjer for mediers dækning af sundhed.

Men det er en mediebranche, som allerede har svært ved at konkurrere med de alternative tilgange til viden, Google også præsenterer danskerne for, når de søger på nettet. 

De store techvirksomheder opfatter ikke sig selv som medier og stiller derfor heller ikke på samme måde krav til indholdet.

Heller ikke selv om indholdet måske ikke afspejler den nyeste forskning på sundhedsområdet – eller måske slet ikke forholder sig til sagkundskabens viden om sundhed. 

Stor gennemslagskraft - for alle

Til gengæld er gennemslagskraften på nye digitale platforme potentielt stor, og brugt rigtigt kan de af fagpersoner vendes til et stærkt værktøj i kampen for at forbedre folkesundheden. 

Et eksempel er Christian Bitz, der kendt for flere TV-programmer om kost og ernæring. 

Han er cand.scient i human ernæring og tilknyttet Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, hvor han er med til udvikle mad til patienterne. 

Og så har han 120.000 danske følgere på Facebook.

”Jeg vil hellere skrive på min Facebook-side end bruge tid på at skrive et indlæg i en avis som Berlingske eller Politiken. Jeg har større mulighed for at påvirke folk på Facebook,” siger Christian Bitz. 

Han lægger vægt på, at avisernes læsertal er i frit fald og med det også deres rækkevidde. På sin Facebook-side har han en direkte adgang til danskerne. 

Nu vil de fleste formentlig ikke indvende noget fagligt til Bitz' indlæg på sin Facebook-side. Han har trods alt gennemført en universitetsuddannelse inden for sit område. Og netop den faglighed er for ham stadig mere vigtig.

Han er dog langt fra alene med sine budskaber om kost og ernæring.

F.eks. har journalisten Peter Falktoft flere følgere end Christian Bitz. Falktoft, der er kendt for sin kamp mod mælk i kosten, bygger ikke sine anbefalinger på en sundhedsfaglig uddannelse.

Den slags er et vilkår, som brugerne af Googles søgemaskine må leve med.

”Det er ikke vores opgave at filtrere. Vi er ikke ude på at begrænse folks ytringsfrihed,” siger Christine Sørensen. 

LÆS OGSÅ:

Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Forrige artikel En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd Næste artikel Sundhed skal formidles med flere følelser Sundhed skal formidles med flere følelser
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.