Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Google er storleverandør af information om sundhed til danskere. Eller rettere: Google er storleverandør af links med information om sundhed til danskerne. Google tager ikke ansvar for indholdet. Heller ikke, hvis det kan skade sundheden.

Nettet flyder med sundhedsinformation – og danskerne bruger den.

Skal vi til lægen, besøger vi som hovedregel først Google. Ifølge virksomhedens egne opgørelser gælder det for 75 pct. af danskerne.

Det forklarede Christine Sørensen, politisk chef for Google i Danmark og Norge, på konferencen ’Mange sandheder om sundhed’, som tirsdag blev afholdt af Mandag Morgen og TrygFonden.

Selvom 84 pct. af de adspurgte danskere i en undersøgelse foretaget forud for konferencen siger, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsautoriteter har den største troværdighed, er internettet altså alligevel første skridt for de fleste.

Og her støder man hurtigt på forskellige tilgange til sundhedsinformation.

Søger man eksempelvis efter HPV-vaccinens bivirkninger, kommer der først informationer fra Statens Seruminstitut og derefter fra avisen BT.

Statens Seruminstitut redegør for forskningen, mens BT har talt med en overlæge, der godt nok ikke udpeger en egentlig videnskabelig sammenhæng mellem vaccine og bivirkninger, men dog mener, at det kan være tilfældet. 

Ifølge Christine Sørensen handler det for Google om at have et dækkende udvalg af tilgængelig information. 

”Vi tænker ikke os selv som et medie, der skal levere de mest korrekte svar, men som en platform, der skal levere de mest brugte og de mest brugbare svar. Vi har ikke magt over, hvad der står i de enkelte links, men vi bestræber os på, at vores algoritmer afspejler en bred virkelighed,” siger hun.

Brugbar, ikke troværdig information

Den brede virkelighed betyder først og fremmest, at de mest klikkede links kommer op som de første. Derudover prøver Google at sikre, at der er forskellige typer af kilder. Det kan være forskellige medier, portaler eller blogs.

Men Google redigerer ikke i indholdet, og i Googles optik har BT’s overlæge og redegørelsen fra sundhedsmyndighederne samme gyldighed som søgeresultater. 

Også selvom langt de fleste læger anbefaler HPV-vaccinen, mens et fåtal som f.eks. BT’s overlæge stiller spørgsmålstegn ved bivirkningerne for bestemte grupper af piger.

Her er det op til danskerne selv at sortere i informationen. 

”Vi vil som virksomhed gerne være troværdig, men vi leverer ikke indhold. Vores troværdighed afhænger af, om vi kan levere det bedste søgeresultat. Succeskriteriet for os er at levere det, folk gerne vil have, når de søger,” siger Christine Søresen

”Kodeordet er ’brugbar’ og ikke så meget ’troværdig’”, tilføjer hun.

Mens Google spiller på en helt anden bane, skal medierne både leve op til et presseetisk kodeks og til medieansvarsloven. 

På tirsdagens konference kom diskussionen også omkring, hvorvidt der skal opstilles særlige retningslinjer for mediers dækning af sundhed.

Men det er en mediebranche, som allerede har svært ved at konkurrere med de alternative tilgange til viden, Google også præsenterer danskerne for, når de søger på nettet. 

De store techvirksomheder opfatter ikke sig selv som medier og stiller derfor heller ikke på samme måde krav til indholdet.

Heller ikke selv om indholdet måske ikke afspejler den nyeste forskning på sundhedsområdet – eller måske slet ikke forholder sig til sagkundskabens viden om sundhed. 

Stor gennemslagskraft - for alle

Til gengæld er gennemslagskraften på nye digitale platforme potentielt stor, og brugt rigtigt kan de af fagpersoner vendes til et stærkt værktøj i kampen for at forbedre folkesundheden. 

Et eksempel er Christian Bitz, der kendt for flere TV-programmer om kost og ernæring. 

Han er cand.scient i human ernæring og tilknyttet Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, hvor han er med til udvikle mad til patienterne. 

Og så har han 120.000 danske følgere på Facebook.

”Jeg vil hellere skrive på min Facebook-side end bruge tid på at skrive et indlæg i en avis som Berlingske eller Politiken. Jeg har større mulighed for at påvirke folk på Facebook,” siger Christian Bitz. 

Han lægger vægt på, at avisernes læsertal er i frit fald og med det også deres rækkevidde. På sin Facebook-side har han en direkte adgang til danskerne. 

Nu vil de fleste formentlig ikke indvende noget fagligt til Bitz' indlæg på sin Facebook-side. Han har trods alt gennemført en universitetsuddannelse inden for sit område. Og netop den faglighed er for ham stadig mere vigtig.

Han er dog langt fra alene med sine budskaber om kost og ernæring.

F.eks. har journalisten Peter Falktoft flere følgere end Christian Bitz. Falktoft, der er kendt for sin kamp mod mælk i kosten, bygger ikke sine anbefalinger på en sundhedsfaglig uddannelse.

Den slags er et vilkår, som brugerne af Googles søgemaskine må leve med.

”Det er ikke vores opgave at filtrere. Vi er ikke ude på at begrænse folks ytringsfrihed,” siger Christine Sørensen. 

LÆS OGSÅ:

Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd

Forrige artikel En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd Næste artikel Sundhed skal formidles med flere følelser Sundhed skal formidles med flere følelser

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.