Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Jens Reiermann

Med tidlige og ret håndfaste indgreb er det lykkedes for den lille bystat Singapore at inddæmme og hæmme udbredelsen af coronavirus.

Hvor næsten alle andre lande, inklusive Danmark, har oplevet en eksplosiv stigning i antallet af smittede, går udviklingen i Singapore helt anderledes langsomt. Torsdag i sidste uge, efter næsten otte ugers epidemi, havde 313 borgere fået konstateret coronavirus.

Selv om smitten først kom til Danmark en måned senere, er antallet af registrerede coronatilfælde i Danmark næsten fire gange så højt. Torsdag nåede tallet op på 1.057.

 

”Udviklingen i Singapore ligner jo det scenarie, som sundhedsministeren ønsker sig. Det ser ud til, at de har haft held til at trække udviklingen og inddæmme virus, men også at kræve meget store indgreb i den personlige frihed” siger Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. 

Han siger, at en udvikling som i Singapore giver sygehuse og personale tid til at håndtere de smittede. 

I Singapore deler man kriseberedskabet op i fire niveauer, hvor det højeste er postkasserødt og det næsthøjeste orange. Singapores beredskab er nu på det orange niveau, mens det danske beredskab målt på den skala er oppe i det postkasserøde. Det betyder, at Danmark har lukket skoler, butikscentre og restaurationer, mens store dele af det singaporeanske samfund endnu er åbent.

”Singapore har kunnet flade kurven ud og opretholder et samfundsliv på det organisatoriske plan på et niveau, vi ikke længere kan komme i nærheden af. De har dog grebet kraftigt ind i borgernes personlige frihed. Med deres indgreb har de kunnet ’redde’ samfundet. Det viser, at bekæmpelsen af virus ikke kun er et sundhedsfagligt spørgsmål, men hele tiden også har været et politisk spørgsmål og et spørgsmål om, hvor langt man som samfund vil strække grundlæggende principper,” siger Søren Riis Paludan. 

Formanden for Det Etiske Råd, Anne-Marie Gerdes, taler om en ”afvejning”. Der er altså ikke en bog med opskriften på den rigtige måde at håndtere virus på. 

”Vi må kun samles op til ti personer i det offentlige rum, og det er en indskrænkning af vores rettigheder. Det sker af hensyn til det fælles bedste. Derfor kan det også give god mening at reagere, som de har gjort i Singapore,” siger hun. 

Anne-Marie Gerdes har dog en enkelt indvending over for Singapores meget håndfaste indgreb over for den enkeltes frihed. 

Inden vi kommer til den indvending, skal vi høre, hvordan Singapore håndterer coronakrisen.

Smittedetektiver på arbejde

Singapore samler systematisk data og viden ind om de borgere, der er smittet med coronavirus. Og de data er tilgængelige for offentligheden. På Singapores sundhedsministeries hjemmeside kan man hver dag følge, hvordan smittekæderne i landet udvikler sig – og stoppes.

Oplysningerne kan være meget personlige. Vi ved for eksempel, at et kinesisk ægtepar fra Wuhan har smittet i alt 23 andre borgere i Singapore, og at både manden og kvinden er 56 år. Ægteparret tilhører et kristent trossamfund, og det er ved møderne her, at de har bragt smitten videre.

En af de smittede er en 58-årig kvinde, der bor på Chua Chu Kang Avenue 3 i en af Singapores forstæder. Vi ved ikke, hvor hun arbejder, men at hun også var på stranden og senere besøgte et shoppingcenter den dag, hun blev smittet som borger nummer 38 i Singapore. 

En af kirkens medarbejdere deltog også i mødet, og det viser sig, at det var ham, der bragte smitten videre ind i denne del af bystatens kristne trossamfund.

Alle fire er i dag raske.

Historien om de fire borgere vidner om et samfund, der tidligt og særdeles systematisk greb ind over for coronavirus og – indtil nu – med held har kunnet inddæmme smitten.

Resultatet er foreløbig tankevækkende.

Anne-Marie Gerdes har dog svært ved at forstå, hvorfor offentligheden i Singapore og nu også Mandag Morgen skal kende adressen på en smittet borger, som for eksempel den 58-kvinde, der blev smittet som nummer 38.

”Tænk på debatten om overvågning i Danmark. Det kan give god mening at opspore smitte. Det er et godt tiltag, men man udstiller også de smittede borgere på en måde, jeg ikke kan se, er nødvendig,” siger hun. 

Samlet set har Singapore indtil nu ikke bare inddæmmet virus, men også undgået dødsfald. Det kunne de måske også have gjort, selv om offentligheden ikke fik kendskab til de smittedes bopæl.

”Brugen af data skal ske med respekt for borgerne og med respekt for den 58-årige kvindes identitet. Måske kunne sundhedsmyndighederne kontakte naboerne direkte i stedet for at lægge informationerne åbent ud på nettet,” siger Anne-Marie Gerdes.

Det er lige præcis den type problemstillinger, brugen af data altid åbner.

Anne-Marie Gerdes tilføjer, at det i sidste ende også handler om, hvem der indsamler og lagrer data. I Singapore samler sundhedsmyndighederne data ind, mens en del sundhedsrelaterede data i Kina også samles ind af private internetportaler.

Med den overvejelse in mente kan vi vende tilbage til Singapores krisehåndtering.

Karantæne – for alvor

Den detaljerede viden om smittekæderne har ført til, at Singapore har kunnet sætte ind meget præcist over for de steder, hvor smitten spredes. Det betyder for eksempel, at de smittede borgeres kirke midlertidig er lukket for møder. Også dansekurser for ældre på aftenskoler er lukket.

En første evaluering af bystatens indsats over for coronakrisen er interessant, fordi den viser, at 53 procent af de smittede er fundet via arbejdet med smittekæderne, mens kun 20 procent er dukket op hos en af bystatens praktiserende læger. De 53 procent var altså ikke selv klar over, at de var smittet – eller havde i hvert fald ikke selv reageret på mulige symptomer.

Når en borger er blevet undersøgt, og testen er positiv, bliver han eller hun sendt i karantæne i 14 dage. Og karantænen bliver håndhævet med ret kontante midler. De karantæneramte borgere kan blive ringet op af politiet, der beder dem om at linke op på en hjemmeside, som viser placeringen af deres telefon. Befinder en smittet og karantæneramt borger sig uden for lejligheden, kan de få en bøde på op til 65.000 kroner eller blive sendt seks måneder i fængsel.

”Fra et rent fagligt inddæmningssynspunkt ser det ud til, at Singapores strategi har virket. Men de går også meget langt i forhold til det enkelte individ. Det tror jeg ikke, befolkningen i noget europæisk land ville have accepteret for bare 14 dage siden. Men det er jo interessant, at med den strategi er det muligt fortsat at holde skoler og butikker åbne, mens de er lukket i Danmark,” siger Søren Riis Paludan.

Et samfunds svar handler altså ikke bare om en rent faglig vurdering af, hvordan virus inddæmmes bedst muligt. Det handler også om en bredere diskussion af politiske principper og etiske retningslinjer for, hvad et samfund vil acceptere.

Med til historien hører også, at Singapore meget tidligt lukkede grænserne for indrejsende fra Kina, Iran og Norditalien. Havde nogle af landets egne statsborgere været på besøg i virusramte lande, blev de med det samme sendt i karantæne. 

”Singapore havde forberedt sig godt og var klar over, hvad der kunne komme, og satte med det samme ind med grænsekontrol. Det skulle vi nok også have været mere opmærksomme på. Vi havde fokus på Kina og Wuhan, men ikke på Italien,” siger Thomas Benfield, professor med speciale i infektionssygdomme ved Hvidovre Hospital.

Men netop fordi paraderne var nede, og danske skiturister vendte hjem fra Norditalien og Østrig og ikke gik i karantæne, er smittetallet nu meget højt i Danmark.

”I Singapore har de kunnet holde antallet af smittede nede ved at opspore smittekæderne. Det har de gjort med ret god succes. Men der kommer et punkt, hvor man ikke kan følge med, og det punkt mener jeg, Danmark er kommet forbi,” siger han.

Og så er vi tilbage ved regeringens omfattende indgreb i både den enkeltes frihed og i samfundslivet. Indgreb, der er langt mere omfattende end i Singapore.

Big data – et spøgelse eller en hjælper?

Singapore er langtfra det eneste land, der meget aktivt bruger data om de enkelte borgere i kampen mod coronavirus. Et andet eksempel stammer fra Israel, der sporer smittede personers færden via signaler fra deres mobiltelefon.

Indgrebet sker med henvisning til en lovgivning, der tillader landets efterretningstjenester at spore det enkelte individ, hvis der er en mistanke om terror.

Også Sydkorea går længere i brugen af borgernes personlige data end europæiske lande. Helt ligesom Singapore holder sydkoreanerne styr på smittede borgere via data fra deres mobiltelefon. Offentligheden får dog i modsætning til i Singapore ikke fuld adgang til de data, men kan downloade en app og se, hvor den enkelte borger er smittet.

Så kan man jo lade være med at gå derhen.

”Er man bare en prik på et landkort og kan man ikke se den smittedes alder og køn, så er det mere anonymt, og man giver ikke køb på hensynet til borgernes privatliv. Det vil kunne gavne de fleste,” siger Anne-Marie Gerdes.

I Danmark skyder databaserede projekter også op.

I torsdags bevilgede Carlsbergfondet penge til projektet ‘Hope - How Democracies Cope with Covid19: A Data-Driven Approach’, der blandt andet trækker på data fra danskernes brug af sociale medier.

"Det er raskes adfærd i dag, der afgør smittekurvens udvikling om 14 dage. Borgernes adfærd spiller således en afgørende rolle for vores mulighed for at overvinde coronaepidemien. Hope-projektet tilbyder en unik understøttelse af kampen for at inddæmme epidemien ved at give et dybt indblik i borgernes adfærd," siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Torsdag offentliggjorde en anden gruppe forskere initiativet coronapp.dk, som har til formål at inddrage borgerne aktivt i kampen mod coronavirus. Her kan man blandt andet besøge ”Coronaland” og i en simulator selv eksperimentere med, hvilke konsekvenser de forskellige indsatser har på udviklingen over tid. Det er tanken, at Coronapp.dk løbende udvikler nye funktioner.

”Vi bliver nødt til at udvikle nye måder at hjælpe hinanden på og lære mest muligt i løbet af de næste uger. Men det kræver, at vi med de teknologiske muligheder, vi har, formidler og udvikler den viden, vi har om coronavirus i tæt partnerskab med borgerne,” siger professor i folkesundhed ved Aarhus Universitet, Carsten Obel, en af initiativtagerne til Coronapp.dk. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu