Spinkelt S-håb
Vælgeranalyse: Regeringen bedre end nogensinde
Eneste chance for S er gennembrud i velfærdsforhandlinger
skal Socialdemokraterne få vælgergevinst af et kommende velfærdsforlig, forudsætter det, at forliget ikke fremstår som en spareøvelse, men indeholder væsentlige forbedringer på centrale velfærdsområder. Det fremgår af en vælgeranalyse, som Ugebrevet har lavet i samarbejde med
professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Analysen viser, at regeringen står bedre end nogensinde, og at Socialdemokraterne stadig er groggy efter forårets nedtur. På næsten alle kompetenceområder
vurderer vælgerne, at en borgerlig regering er bedre til at løse landets problemer end en socialdemokratisk ledet regering. Undersøgelsen giver dog S et enkelt spinkelt håb. Partiets forsøg på at styrke sin klassiske velfærdsprofil er helt i tråd med vælgernes ønsker.