Socialdemokraternes kamp for projektet

Til trods for den væsentlige indsats i mandagens kronik lykkedes det ikke for de fire socialdemokratiske topfolk at tegne det nødvendige projekt for partiet.

Socialdemokratismen er ikke baseret på en bog. Det er liberalismen og socialismen til gengæld, hvilket giver et fast historisk kompas, som altid kan tages frem, når kursen skal justeres. De er lovideologier.

For Socialdemokratismen er det anderledes, den må selv skabe grunden, den står på. Det er en praksisideologi.

Socialdemokraterne er et reformistisk parti, med alt hvad det indebærer af klumpspil på midten og kompromisser i metermål. Derfor er et samlende ”projekt” meget vigtigere for Socialdemokraterne end for andre partier. Der skal være en klar underlægningsmusik, som man i dagligdagen kan tale ind i.

Venstre kan derimod have autosvar klar som f.eks. ”frit valg” eller ”pengene følger borgeren”, når en sag dukker op. En sådan ideologisk, praktisk og retorisk rygrad har Socialdemokraterne ikke…

…indtil i mandags, må man forstå. Projektet, som mange har efterspurgt, er blevet leveret af fire top socialdemokrater i en kronik i Politiken.

Ingen tvivl, et politisk projekt er en sælsom størrelse. Der er ingen færdselsregler for, hvordan de skal se ud, men mange har til gengæld en stærk mening om, hvordan de burde være. Lad mig starte med at understrege, at både politisk og strategisk er ideen om at skrive et projekt den rigtige vej.

Politisk, fordi Socialdemokraterne savner en ramme at tale ud fra, som folk øjeblikkeligt kan genkende. Alene det faktum at der ikke er udgivet en idepolitisk bog i over ti år med centrale sosser som forfattere, er tankevækkende.

[quote align="left" author=""]Når de gør så stor umage gennem hele indlægget med at italesætte projektet, må man forvente mere.[/quote]

Strategisk, fordi Socialdemokraterne har svært ved at vinde over de borgerlige, hvis ikke de har et projekt for samfundet i almindelighed og fællesskabet i særdeleshed. I konkurrencen om hvem der kan tilbyde den Blå Bjarne flest gaver, vil Socialdemokraterne sjældent kunne hamle op med Venstre. Simpelthen fordi der konkurreres i en disciplin, der ligger bedre til andre partiers fysik.

Socialdemokraterne vinder aldrig, hvis folk tiltales, som om de lever på øde øer. Hvis et rødt projekt skal være levedygtigt, kræver det, at man taler ind i et klart optegnet fællesskab. Øerne skal slås sammen, og kommunikationen skal følge med.

Generelt er der fine realpolitiske takter at hente i kronikken. Eksempelvis ideen om at omfordelingen fra rig til fattig ikke længere er førsteprioritet, men at folk i stedet skal uddannes bedre for at udfolde deres potentiale. Det læser jeg som en smagskamp snarere end en klassekamp. Og det har resonans, i hvert fald når man kigger på valgforskningen og statens slukne kasseapparat.

Desværre for Socialdemokraterne får det ikke lov at spille hovedrollen i kronikken. Det gør til gengæld politik fra fjerlagret hældt på nye flasker. Såsom mere vækst, mere sundhed, mere beskæftigelse, mere, mere, mere. Det er svært at være uenig i. Måske det kan samle partiets fløje, men det er langtfra nok til at skabe et projekt for et praksisideologisk parti som Socialdemokraterne.

[quote align="right" author=""]Kunne man forestille sig at det socialdemokratiske projekt kunne være at redde kapitalismen fra sig selv?[/quote]

Derfor er der endnu et stykke vej, før de fire socialdemokratiske spydspidser når i mål. Især når ordet projekt gentages som en besværgelse gennem kronikken, må man forvente lidt mere.

Et tema, der går igen i det nye S-projekt, er det stedmoderlige forhold til kapitalismen. Markedet, og ikke mindst folk, der tjener mange penge, er i skudlinjen. Men det kan undre, at den skal skæres så simpelt. Et projekt er for mig en tekst, der formår at bryde med vaneforestillinger hos modtagerne. Som sætter virkeligheden i et nyt lys, så enhver kan mærke, at forfatterne har tidsånden inde under huden og ideerne om fremtiden i hovedet.

Hvordan kunne sådan et projekt se ud for Socialdemokraterne i dag? Kunne man forestille sig at det socialdemokratiske projekt kunne være at redde kapitalismen fra sig selv?

Måske.

Da Socialdemokraterne stormede frem under Stauning i 1930’erne, var der en mand bag manden: Den politiske ordfører, Hartvig Frisch. Han støbte et projekt til Stauning, mest konkret i bogen: Pest over Europa. Kogt ind til benet var Frischs analyse, at Socialdemokraterne ubetinget skulle være på demokratiet side, selv om totalitære kræfter væltede frem i Europa. Socialdemokraterne skulle rede demokratiet fra sig selv. Et synspunkt, der i dag og ikke mindst den gang kunne overraske, da demokratiet blev opfattet som en borgerlig konstruktion. Men Stauning blev i manges øjne garanten for demokrati i Danmark.

I dag er det kapitalismen snarere end demokratiet, som må reddes fra sig selv. Hvis man ser på kapitalismen i dag, er den præget af markedsdannelser med kun to eller tre store spillere. Der er en hidtil uset kapitalkoncentration, således at de store bliver større og de små forsvinder. Det er dårlige nyheder for kapitalismens fortalere, og det er dårlige nyheder for almindelige borgere, fordi konkurrencen sander til, og priserne stiger. Det er derfor ikke så underligt, at uligheden i indtjeningen mellem virksomhedsejere og lønmodtagere i USA er steget eksplosivt. I udlandet (og til dels i Danmark) er det ofte borgerlige kræfter, som lader denne udvikling fortsætte. Men markedets kraftcenter er borgerne og foretagsomhed – ikke de store virksomheder.

Med andre ord: At regulere markedet så flere spillere kan udbyde varer er at hjælpe markedet, og at hjælpe markedet er at priserne holdes i et passende leje, og et passende prisleje er til gavn for borgerne.

Det var derfor tankevækkende, at de fire socialdemokraters kronik måtte dele forsiden af Politiken med en nyhed fra Erhvervs- og Vækstministeren: Forbrugerombudsmanden skulle have flere beføjelser til at sikre et velfungerende marked til gavn for borgerne.

Måske er der her en brudlinje som kan italesættes og konkretiseres, så den i sidste ende kan redde Socialdemokraterne fra sig selv.

Læs flere af Sigge Winther Nielsens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu