Socialdemokraternes kamp for projektet

Til trods for den væsentlige indsats i mandagens kronik lykkedes det ikke for de fire socialdemokratiske topfolk at tegne det nødvendige projekt for partiet.

Socialdemokratismen er ikke baseret på en bog. Det er liberalismen og socialismen til gengæld, hvilket giver et fast historisk kompas, som altid kan tages frem, når kursen skal justeres. De er lovideologier.

For Socialdemokratismen er det anderledes, den må selv skabe grunden, den står på. Det er en praksisideologi.

Socialdemokraterne er et reformistisk parti, med alt hvad det indebærer af klumpspil på midten og kompromisser i metermål. Derfor er et samlende ”projekt” meget vigtigere for Socialdemokraterne end for andre partier. Der skal være en klar underlægningsmusik, som man i dagligdagen kan tale ind i.

Venstre kan derimod have autosvar klar som f.eks. ”frit valg” eller ”pengene følger borgeren”, når en sag dukker op. En sådan ideologisk, praktisk og retorisk rygrad har Socialdemokraterne ikke…

…indtil i mandags, må man forstå. Projektet, som mange har efterspurgt, er blevet leveret af fire top socialdemokrater i en kronik i Politiken.

Ingen tvivl, et politisk projekt er en sælsom størrelse. Der er ingen færdselsregler for, hvordan de skal se ud, men mange har til gengæld en stærk mening om, hvordan de burde være. Lad mig starte med at understrege, at både politisk og strategisk er ideen om at skrive et projekt den rigtige vej.

Politisk, fordi Socialdemokraterne savner en ramme at tale ud fra, som folk øjeblikkeligt kan genkende. Alene det faktum at der ikke er udgivet en idepolitisk bog i over ti år med centrale sosser som forfattere, er tankevækkende.

[quote align="left" author=""]Når de gør så stor umage gennem hele indlægget med at italesætte projektet, må man forvente mere.[/quote]

Strategisk, fordi Socialdemokraterne har svært ved at vinde over de borgerlige, hvis ikke de har et projekt for samfundet i almindelighed og fællesskabet i særdeleshed. I konkurrencen om hvem der kan tilbyde den Blå Bjarne flest gaver, vil Socialdemokraterne sjældent kunne hamle op med Venstre. Simpelthen fordi der konkurreres i en disciplin, der ligger bedre til andre partiers fysik.

Socialdemokraterne vinder aldrig, hvis folk tiltales, som om de lever på øde øer. Hvis et rødt projekt skal være levedygtigt, kræver det, at man taler ind i et klart optegnet fællesskab. Øerne skal slås sammen, og kommunikationen skal følge med.

Generelt er der fine realpolitiske takter at hente i kronikken. Eksempelvis ideen om at omfordelingen fra rig til fattig ikke længere er førsteprioritet, men at folk i stedet skal uddannes bedre for at udfolde deres potentiale. Det læser jeg som en smagskamp snarere end en klassekamp. Og det har resonans, i hvert fald når man kigger på valgforskningen og statens slukne kasseapparat.

Desværre for Socialdemokraterne får det ikke lov at spille hovedrollen i kronikken. Det gør til gengæld politik fra fjerlagret hældt på nye flasker. Såsom mere vækst, mere sundhed, mere beskæftigelse, mere, mere, mere. Det er svært at være uenig i. Måske det kan samle partiets fløje, men det er langtfra nok til at skabe et projekt for et praksisideologisk parti som Socialdemokraterne.

[quote align="right" author=""]Kunne man forestille sig at det socialdemokratiske projekt kunne være at redde kapitalismen fra sig selv?[/quote]

Derfor er der endnu et stykke vej, før de fire socialdemokratiske spydspidser når i mål. Især når ordet projekt gentages som en besværgelse gennem kronikken, må man forvente lidt mere.

Et tema, der går igen i det nye S-projekt, er det stedmoderlige forhold til kapitalismen. Markedet, og ikke mindst folk, der tjener mange penge, er i skudlinjen. Men det kan undre, at den skal skæres så simpelt. Et projekt er for mig en tekst, der formår at bryde med vaneforestillinger hos modtagerne. Som sætter virkeligheden i et nyt lys, så enhver kan mærke, at forfatterne har tidsånden inde under huden og ideerne om fremtiden i hovedet.

Hvordan kunne sådan et projekt se ud for Socialdemokraterne i dag? Kunne man forestille sig at det socialdemokratiske projekt kunne være at redde kapitalismen fra sig selv?

Måske.

Da Socialdemokraterne stormede frem under Stauning i 1930’erne, var der en mand bag manden: Den politiske ordfører, Hartvig Frisch. Han støbte et projekt til Stauning, mest konkret i bogen: Pest over Europa. Kogt ind til benet var Frischs analyse, at Socialdemokraterne ubetinget skulle være på demokratiet side, selv om totalitære kræfter væltede frem i Europa. Socialdemokraterne skulle rede demokratiet fra sig selv. Et synspunkt, der i dag og ikke mindst den gang kunne overraske, da demokratiet blev opfattet som en borgerlig konstruktion. Men Stauning blev i manges øjne garanten for demokrati i Danmark.

I dag er det kapitalismen snarere end demokratiet, som må reddes fra sig selv. Hvis man ser på kapitalismen i dag, er den præget af markedsdannelser med kun to eller tre store spillere. Der er en hidtil uset kapitalkoncentration, således at de store bliver større og de små forsvinder. Det er dårlige nyheder for kapitalismens fortalere, og det er dårlige nyheder for almindelige borgere, fordi konkurrencen sander til, og priserne stiger. Det er derfor ikke så underligt, at uligheden i indtjeningen mellem virksomhedsejere og lønmodtagere i USA er steget eksplosivt. I udlandet (og til dels i Danmark) er det ofte borgerlige kræfter, som lader denne udvikling fortsætte. Men markedets kraftcenter er borgerne og foretagsomhed – ikke de store virksomheder.

Med andre ord: At regulere markedet så flere spillere kan udbyde varer er at hjælpe markedet, og at hjælpe markedet er at priserne holdes i et passende leje, og et passende prisleje er til gavn for borgerne.

Det var derfor tankevækkende, at de fire socialdemokraters kronik måtte dele forsiden af Politiken med en nyhed fra Erhvervs- og Vækstministeren: Forbrugerombudsmanden skulle have flere beføjelser til at sikre et velfungerende marked til gavn for borgerne.

Måske er der her en brudlinje som kan italesættes og konkretiseres, så den i sidste ende kan redde Socialdemokraterne fra sig selv.

Læs flere af Sigge Winther Nielsens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Så giv dog de børn en iPad Næste artikel Romney og Ryans miljøpolitik: Vær bange. Vær meget bange

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.