Socialdemokratiet. Bookmakerne er ikke i tvivl. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er favorit til at blive Danmarks næste statsminister. På mange måder kører det da også for hende. Siden september 2016 har meningsmålingerne vist flertal til partierne i rød blok. Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger, som professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen laver for Altinget.

Mette Frederiksen kan også glæde sig over at ligge i top, når vælgerne skal vurdere toppolitikernes evner som partiledere. Hun deler førstepladsen med DF’s Kristian Thulesen Dahl, viser den seneste måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten.

Men der er også snubletråde. Hendes dramatiske kursskifte på udlændingeområdet har tæret på forholdet til de øvrige partier i rød blok. Hun kan risikere at tale vælgernes forventninger til hende som den store velfærdsmessias for højt op, da hun reelt ikke har de store penge at rutte med. Og så er hun oppe imod en statsminister, som man aldrig skal dømme ude.

Enhedslisten. Mange spåede, at Pernille Skipper ville få mere end svært ved at løfte arven som frontfigur for Enhedslisten efter stemmeslugeren Johanne Schmidt-Nielsen. Men de dystre profetier er manet i jorden. Partiet har i samtlige målinger ligget over valgresultatet fra 2015 og står nu til at få 16 mandater – en fremgang på to mandater. Det vil i så fald være 3. sejr i træk ved folketingsvalg, siden partiet var nede at kysse spærregrænsen i 2007 med blot fire mandater.

Partiet henter sine nye vælgere fra bl.a. de to andre røde partier – Socialdemokratiet og Alternativet – og ser også ud til at have godt fat i de nye førstegangsvælgere. Enhedslisten må dog vinke farvel til en række profiler, og det kan få betydning for valgresultatet. Johanne Schmidt-Nielsen og strategen Pelle Dragsted falder for partiets rotationsprincip. Stine Brix og Finn Sørensen genopstiller ikke. Og Maria Reumert Gjerding er allerede stoppet, da hun blev ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening. Men det ligner en ny valgfest for Folketingets rødeste parti.

Alternativet. Langt ind i 2016 surfede Alternativet på en grøn bølge og gik bare frem og frem i meningsmålingerne. Men sådan er det ikke længere. Partiet er tilbage på niveauet fra valget i 2015.

En stribe møgsager om bl.a. sexkrænkelser, dobbeltmoral om flyrejser og et dyrt borgmesterkontor har tæret på vælgeropbakningen. Partiet blomstrede lidt op, da den politiske leder, Uffe Elbæk, gjorde sig selv til statsministerkandidat. Men det fjerner ikke indtrykket af et parti i modvind.

Samtidig genopstiller 5 af de nuværende 10 MF’er ikke.  Alternativet har heller ikke fået det lettere ved, at alle partier – og specielt på venstrefløjen – nu kæmper om at være det grønneste parti.

"Uffe Elbæk gør virkelig en forskel. Han kan både tale Alternativet op og ned. Men han får svært ved at gentage succesen fra sidste valg, hvor han vandt på at være det nye alternativ. Nu er partiet sovset ind i den almindelige politik. Og det kan betyde, at nogle vælgere går tilbage til Enhedslisten eller et af de andre af de partier, hvor de kom fra," siger Kasper Møller Hansen.

Radikale. De radikale har fået tæsk i medierne. Partiets leder Morten Østergaard er blevet anklaget af politiske kommentatorer for at være ude af trit med befolkningen, desperat og for at leve på månen, efter at han har skruet prisen op for at støtte en S-regering efter valget. Men hans parti står faktisk til en fremgang på to mandater i forhold til valget i 2015.

Det er også bemærkelsesværdigt, at de Radikale trækker vælgere fra specielt Venstre og Liberal Alliance. Hidtil har det kun været Socialdemokratiet, som formåede at få fat i blå vælgere. Det kan ifølge Kasper Møller Hansen skyldes, at De Radikale tiltrækker borgerlige vælgere, som synes, regeringen går for langt med f.eks. burkaforbuddet og krav om håndtryk ved ceremonier om statsborgerskab.

Forholdet mellem Radikale og Socialdemokratiet er køligt som sjældent set før. Men hvis Mette Frederiksen bliver statsminister efter næste valg, skal hun nok takke de Radikale for at hive nogle af de afgørende vælgere over midten.

SF. Pia Olsen Dyhr kan se frem til den kommende valgkamp med rimelig ro i sjælen. Hun har skabt samling og stabilitet i det hårdt prøvede parti. Ingen sætter spørgsmålstegn ved hende som formand. De to sidste år har partiet ligget konstant over valgresultatet fra 2015. Og alt tyder på, at SF vil gå frem ved valget.

Partiet ser ud til igen at have fået fat i mange af deres kernevælgere efter den tumultariske periode under Thornings-regeringen. Nu kan man selvfølgelig diskutere, om det skyldes Pia Olsen Dyhr selv, eller om det snarere skyldes kaos i Alternativet og Socialdemokratiets dramatiske skifte mod højre på værdipolitikken. Faktum er, at hun trækker vælgere fra alle de andre partier i rød blok.

Hvis der var valg i morgen, ville to ud af tre SF-vælgere være kvinder. Det er ingen andre partier i nærheden af. Over hver tredje ville være offentligt ansat, hvilket også er markant flere end ved valget i 2015.

"Det er typisk vælgere som skolelæreren, der var meget skuffet over skolereformen og derfor valgte at gå til Alternativet eller Enhedslisten, men som nu er på vej tilbage til SF," siger Kasper Møller Hansen.

Alle data er indsamlet og bearbejdet af Kasper Møller Hansen for Altinget.

Note 1, sofavælgere: Denne gruppe af vælgere omfatter de personer, som var sofavælgere ved folketingsvalget 2015, men som nu stemmer på partiet, fratrukket de personer, som stemte på partiet ved valget i 2015 men som nu er blevet sofavælgere.

Note 2, førstegangsvælgere: Denne gruppe af vælgere omfatter de personer, som ikke havde stemmeret ved folketingsvalget i 2015, men som nu stemmer på partiet, fratrukket de vælgere, som stemte på partiet ved valget i 2015, men som siden er døde eller udvandret.