Direktører for sociale fonde: Vi er nødt at prøve noget nyt, Knud Aarup

Knud Aarup har rejst en vigtig debat om den nuværende sociale indsats og et system, der bliver ved med at fejle. Men vi deler ikke hans uvilje mod at afprøve nye modeller for socialt arbejde, herunder også sociale investeringer, skriver Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden, og Claus Bjørn Billehøj, adm. direktør i Den Sociale Kapitalfond.

Af Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden, og Claus Bjørn Billehøj, adm. direktør i Den Sociale Kapitalfond

I sin kommentar under overskriften ’Lav bedre socialt arbejde i stedet for en investeringsfond’ den 16. august på mm.dk advarer Knud Aarup mod sociale investeringer og særligt innovationsministerens initiativ, Den Sociale Investeringsfond.

Det er amerikanske – og dermed udanske – fænomener, som vi bør holde os for gode til at anvende. Det ville faktisk være en ’katastrofal fejl’ at indføre noget som helst af den art i Danmark, mener Aarup.

Og han sætter da også spot på en række centrale udfordringer. Alt for mange mennesker lever på kanten af vores samfund, og vi har svært ved at lykkes med gode løsninger, især for de allerdårligst stillede – på trods af at vi har et velfærdssamfund med relativt mange ressourcer og et offentligt system med store muskler.

Det nuværende system er ikke godt nok. Så langt er vi helt enige. Men det, at systemet fejler – Aarup fremhæver eksempler på dårlig omsorg i eksisterende kommunale tilbud – kalder, som vi ser det, netop på, at vi afprøver nye modeller for at skabe sociale forandringer.

Således rejser Aarup en vigtig debat – vi skal være bedre – men hvordan bliver vi det? Skal vi tilbage til noget ’bedre socialt arbejde’, som vi kender og ved, hvad er, eller er der (også) behov for nye løsninger?

Den Sociale Kapitalfond

Aarup skriver imod en ukritisk import af (amerikanske) modeller og videre, at investeringstankegangen er fremmed i et samfund, hvor der skal være plads til alle. Det første er vel de færreste uenige med ham i. Det andet vil vi gerne udfordre. Sociale investeringer er ikke svaret på alt, men måske en del af svaret eller et stykke værktøj i kassen. Vi er forpligtede til at finde ud af det.

Behov for flere greb – fokus på effekt for borgeren

Vores analyse er, at vi skal gå nye veje for at for at finde bedre løsninger. Én vej – af flere – er at prøve et nyt værktøj som sociale investeringer af i praksis i en dansk kontekst. Det er vores holdning, at vi har en forpligtelse til at undersøge, om vi kan bruge den ’hammer’ til at skabe bedre resultater for borgeren.

Her skal det også præciseres, at der af og til, således også hos Aarup, bliver talt om sociale investeringer som én samlet ting, men hvor der reelt er tale om flere.

Én ting er nemlig de kommunale investeringspuljer, hvor formålet er at sikre, at investeringer inden for en kommune ikke bliver forhindret af, at f.eks. udgiften til en indsats afholdes i én forvaltning, mens gevinsten realiseres i en anden. Det er sådanne puljer, flere danske kommuner allerede har etableret med inspiration fra bl.a. Sverige, som Aarup nævner.

AskovFonden

En anden ting er sociale investeringer i betydningen Social Impact Bonds, der altså er inspireret af tiltag fra primært USA (som Aarup fremhæver) og England, men også et velfærdssamfund som f.eks. det finske. Modellen er her, at (primært offentlige) aktører køber sociale effekter eller resultater frem for at finansiere aktiviteter.

Tager vi en kommune som eksempel, kunne det se således ud, at kommunen ønsker bedre resultater i forhold til at støtte borgere fra en given målgruppe med at komme i job. En ’operatør’ byder herefter ind på opgaven. Og kommunen betaler, når det kan dokumenteres, at den ønskede effekt er opnået – f.eks. når borgeren er i job eller har fastholdt det i en given periode.

Da operatøren således først får betaling, når resultaterne viser sig, er der i mange tilfælde brug for en investor for at få ligningen til at gå op. Her stiller private og/eller almennyttige investorer kapital til rådighed, indtil resultaterne viser sig, og de aftalte betalinger falder til operatøren, som tilbagebetaler investor med en aftalt forrentning.

I det følgende forholder vi os primært til sociale investeringer i denne betydning. Men det er naturligvis et perspektiv, at kommuner som arbejder med investeringspuljer som nævnt ovenfor oplagt også kunne arbejde med at købe resultater a la Social Impact Bonds.

Vi skal samle på værktøjer, der virker

Ideen om at afprøve sociale investeringsmodeller i Danmark handler grundlæggende om, at vi skal prøve et nyt værktøj af, der potentielt kan løse problemer, vi ikke før har kunnet løse i vores velfærdssystem. Netop fordi vi ved, at de værktøjer, vi allerede har i kassen, ikke er tilstrækkelige, har vi død og pine et ansvar for at finde nye og bedre.

Vi er sat i verden for at skabe positive sociale forandringer. Hvis ikke vores indsats skaber den ønskede forandring, skal vi ikke dvæle ved fortiden men gentænke og ændre vores indsatser, indtil de gør. Således ser vi heller ikke, at det er vejen frem at tale om et enten-eller i forhold til, om vi skal arbejde med sociale investeringer. Lad os være åbne over for nye løsninger, der kan supplere og forbedre vores nuværende velfærdsmodel.

Vi har brug for en fordomsfri diskussion af, hvor og hvordan f.eks. sociale investeringer kan bruges til at gøre en forskel for mennesker, fremfor en teoretisk debat om, hvorvidt ideen er amerikansk, dansk eller noget helt tredje. Vi forestiller os på ingen måde, at sociale investeringer kan blive rammen om alt socialt arbejde. Det er netop, som Aarup skriver, ’en hammer’. Et godt værktøj, når der skal slås søm i, men dårligt til mange andre opgaver. En del af opgaven, når vi vil afprøve en ny hammer, er således åbenlyst at finde sømmene.

Men argumentet, som Aarup lægger det op, svarer til at sige, at vi ikke skal have en hammer i kassen, fordi den ikke er god at save med. Så længe vi ikke har fundet et brugbart værktøj til alle opgaver, må vi gøre arbejdet med at finde ud af, hvad vi skal have op af kassen i hver enkelt situation.

Socialt arbejde skal ikke gøres op i, om det kan betale sig, som Aarup skriver. Men en del socialt arbejde vil kunne finansieres af de besparelser, det giver, når det virker. Det skal vi udnytte, for det kan frigive ressourcer til de opgaver, der skal finansieres på en anden måde.

Vejen til at finde, realisere og udnytte de gevinster er ikke uden faldgruber. Vi skal finde de rette opgaver (dvs. sømmene), vi skal måle rigtigt og på de rigtige ting, og vi skal tage konsekvenserne, både når det, vi gør, virker, og når det fejler. Vi – dvs. kommuner, myndigheder, operatører og investorer – skal på arbejde.

Derfor ser vi positivt på en politisk konsensus om, at vi skal udnytte muligheden for at få et nyt effektivt værktøj til at skabe bedre løsninger for udsatte borgere, og vi hilser Den Sociale Investeringsfond velkommen på banen.

Forrige artikel Mål, grænser og bundlinjer for bæredygtigt lederskab Mål, grænser og bundlinjer for bæredygtigt lederskab Næste artikel Der skal mere gang i EU's digitale marked Der skal mere gang i EU's digitale marked
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.