Direktører for sociale fonde: Vi er nødt at prøve noget nyt, Knud Aarup

Knud Aarup har rejst en vigtig debat om den nuværende sociale indsats og et system, der bliver ved med at fejle. Men vi deler ikke hans uvilje mod at afprøve nye modeller for socialt arbejde, herunder også sociale investeringer, skriver Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden, og Claus Bjørn Billehøj, adm. direktør i Den Sociale Kapitalfond.

Af Helle Øbo, adm. direktør i AskovFonden, og Claus Bjørn Billehøj, adm. direktør i Den Sociale Kapitalfond

I sin kommentar under overskriften ’Lav bedre socialt arbejde i stedet for en investeringsfond’ den 16. august på mm.dk advarer Knud Aarup mod sociale investeringer og særligt innovationsministerens initiativ, Den Sociale Investeringsfond.

Det er amerikanske – og dermed udanske – fænomener, som vi bør holde os for gode til at anvende. Det ville faktisk være en ’katastrofal fejl’ at indføre noget som helst af den art i Danmark, mener Aarup.

Og han sætter da også spot på en række centrale udfordringer. Alt for mange mennesker lever på kanten af vores samfund, og vi har svært ved at lykkes med gode løsninger, især for de allerdårligst stillede – på trods af at vi har et velfærdssamfund med relativt mange ressourcer og et offentligt system med store muskler.

Det nuværende system er ikke godt nok. Så langt er vi helt enige. Men det, at systemet fejler – Aarup fremhæver eksempler på dårlig omsorg i eksisterende kommunale tilbud – kalder, som vi ser det, netop på, at vi afprøver nye modeller for at skabe sociale forandringer.

Således rejser Aarup en vigtig debat – vi skal være bedre – men hvordan bliver vi det? Skal vi tilbage til noget ’bedre socialt arbejde’, som vi kender og ved, hvad er, eller er der (også) behov for nye løsninger?

Den Sociale Kapitalfond

Aarup skriver imod en ukritisk import af (amerikanske) modeller og videre, at investeringstankegangen er fremmed i et samfund, hvor der skal være plads til alle. Det første er vel de færreste uenige med ham i. Det andet vil vi gerne udfordre. Sociale investeringer er ikke svaret på alt, men måske en del af svaret eller et stykke værktøj i kassen. Vi er forpligtede til at finde ud af det.

Behov for flere greb – fokus på effekt for borgeren

Vores analyse er, at vi skal gå nye veje for at for at finde bedre løsninger. Én vej – af flere – er at prøve et nyt værktøj som sociale investeringer af i praksis i en dansk kontekst. Det er vores holdning, at vi har en forpligtelse til at undersøge, om vi kan bruge den ’hammer’ til at skabe bedre resultater for borgeren.

Her skal det også præciseres, at der af og til, således også hos Aarup, bliver talt om sociale investeringer som én samlet ting, men hvor der reelt er tale om flere.

Én ting er nemlig de kommunale investeringspuljer, hvor formålet er at sikre, at investeringer inden for en kommune ikke bliver forhindret af, at f.eks. udgiften til en indsats afholdes i én forvaltning, mens gevinsten realiseres i en anden. Det er sådanne puljer, flere danske kommuner allerede har etableret med inspiration fra bl.a. Sverige, som Aarup nævner.

AskovFonden

En anden ting er sociale investeringer i betydningen Social Impact Bonds, der altså er inspireret af tiltag fra primært USA (som Aarup fremhæver) og England, men også et velfærdssamfund som f.eks. det finske. Modellen er her, at (primært offentlige) aktører køber sociale effekter eller resultater frem for at finansiere aktiviteter.

Tager vi en kommune som eksempel, kunne det se således ud, at kommunen ønsker bedre resultater i forhold til at støtte borgere fra en given målgruppe med at komme i job. En ’operatør’ byder herefter ind på opgaven. Og kommunen betaler, når det kan dokumenteres, at den ønskede effekt er opnået – f.eks. når borgeren er i job eller har fastholdt det i en given periode.

Da operatøren således først får betaling, når resultaterne viser sig, er der i mange tilfælde brug for en investor for at få ligningen til at gå op. Her stiller private og/eller almennyttige investorer kapital til rådighed, indtil resultaterne viser sig, og de aftalte betalinger falder til operatøren, som tilbagebetaler investor med en aftalt forrentning.

I det følgende forholder vi os primært til sociale investeringer i denne betydning. Men det er naturligvis et perspektiv, at kommuner som arbejder med investeringspuljer som nævnt ovenfor oplagt også kunne arbejde med at købe resultater a la Social Impact Bonds.

Vi skal samle på værktøjer, der virker

Ideen om at afprøve sociale investeringsmodeller i Danmark handler grundlæggende om, at vi skal prøve et nyt værktøj af, der potentielt kan løse problemer, vi ikke før har kunnet løse i vores velfærdssystem. Netop fordi vi ved, at de værktøjer, vi allerede har i kassen, ikke er tilstrækkelige, har vi død og pine et ansvar for at finde nye og bedre.

Vi er sat i verden for at skabe positive sociale forandringer. Hvis ikke vores indsats skaber den ønskede forandring, skal vi ikke dvæle ved fortiden men gentænke og ændre vores indsatser, indtil de gør. Således ser vi heller ikke, at det er vejen frem at tale om et enten-eller i forhold til, om vi skal arbejde med sociale investeringer. Lad os være åbne over for nye løsninger, der kan supplere og forbedre vores nuværende velfærdsmodel.

Vi har brug for en fordomsfri diskussion af, hvor og hvordan f.eks. sociale investeringer kan bruges til at gøre en forskel for mennesker, fremfor en teoretisk debat om, hvorvidt ideen er amerikansk, dansk eller noget helt tredje. Vi forestiller os på ingen måde, at sociale investeringer kan blive rammen om alt socialt arbejde. Det er netop, som Aarup skriver, ’en hammer’. Et godt værktøj, når der skal slås søm i, men dårligt til mange andre opgaver. En del af opgaven, når vi vil afprøve en ny hammer, er således åbenlyst at finde sømmene.

Men argumentet, som Aarup lægger det op, svarer til at sige, at vi ikke skal have en hammer i kassen, fordi den ikke er god at save med. Så længe vi ikke har fundet et brugbart værktøj til alle opgaver, må vi gøre arbejdet med at finde ud af, hvad vi skal have op af kassen i hver enkelt situation.

Socialt arbejde skal ikke gøres op i, om det kan betale sig, som Aarup skriver. Men en del socialt arbejde vil kunne finansieres af de besparelser, det giver, når det virker. Det skal vi udnytte, for det kan frigive ressourcer til de opgaver, der skal finansieres på en anden måde.

Vejen til at finde, realisere og udnytte de gevinster er ikke uden faldgruber. Vi skal finde de rette opgaver (dvs. sømmene), vi skal måle rigtigt og på de rigtige ting, og vi skal tage konsekvenserne, både når det, vi gør, virker, og når det fejler. Vi – dvs. kommuner, myndigheder, operatører og investorer – skal på arbejde.

Derfor ser vi positivt på en politisk konsensus om, at vi skal udnytte muligheden for at få et nyt effektivt værktøj til at skabe bedre løsninger for udsatte borgere, og vi hilser Den Sociale Investeringsfond velkommen på banen.

Forrige artikel Mål, grænser og bundlinjer for bæredygtigt lederskab Mål, grænser og bundlinjer for bæredygtigt lederskab Næste artikel Der skal mere gang i EU's digitale marked Der skal mere gang i EU's digitale marked

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.