89 projekter over hele verden er finansieret med sociale obligationer, hvor private investorer understøtter et socialt formål. Tilsammen er der investeret omkring 2 mia. kroner i projekterne, og de har påvirket mere end 100.000 menneskers liv.

Alt sammen samtidig med at investorerne kan tjene penge. Der er tale om investeringer med et dobbelt formål – et finansielt og et socialt.

Verdens første forsøg med sociale obligationer blev etableret i 2010 i den østengelske by Peterborough og handlede om at nedbringe antallet af løsladte fanger, der vender tilbage til fængslet, og siden har tankegangen bredt sig til det meste af verden.

Sociale obligationer omfatter en række meget forskellige projekter. Mange har fokus på at reducere antallet af unge, der står uden job eller uddannelse. Andre projekter retter sig mod udsatte familier, og endnu en gruppe handler om at hjælpe borgere med psykiske problemer. Se figur 1.

I den belgiske storby Antwerpen arbejder et lille team i Flanderns Arbejdsministerium f.eks. med regionens første sociale obligationsprojekt. Målet er at få flere 15-29-årige fra den såkaldte NEET-gruppe, Not in Education, Employment or Training, i gang med en uddannelse eller et job.

Lige netop den gruppe har på grund af manglende forankring på arbejdsmarkedet udsigt til at leve sårbare liv på kanten af arbejdsmarkedet. Alle erfaringer viser, at de i højere grad vil bestride kortvarige og mere eller mindre tilfældige job, og de vil oftere være syge og også oftere have psykiske lidelser end andre borgere.

I sidste ende vil deres liv blive mange år kortere, hvis der ikke sættes ind.

Hvor det offentlige må give op

Selv om gruppen af unge uden uddannelse eller job i alle EU-lande har været i fokus i de seneste mange år, er det heller ikke i Flandern for alvor lykkedes at reducere den. De eksisterende indsatser virker ikke, eller virker kun i et begrænset omfang.

Netop derfor arbejder projektleder Ian Dewae lige nu på at trække nye kræfter med nye løsninger ind i arbejdet for at rykke ved de unge NEET’s.

”Vi skal have defineret vores mål i samarbejde med en investor. Vi forhandler lige nu, så jeg er ret optimistisk,” siger han.

Ian Dewae og hans team regner med, at arbejdet med de i alt 700 unge, der skal indgå i projektet, kan begynde i begyndelsen af det nye år.

Mere end hvert tredje af de 89 projekter, der involverer sociale obligationer, retter sig mod borgere uden for arbejdsmarkedet, og en stor del af dem har netop fokus på de unge NEET’s.

I Danmark er det første projekt, der skal finansieres med sociale obligationer, også rettet mod netop denne gruppe. Projektet er under udvikling i Herning Kommune.

I Finland har Sitra, en organisation under det finske parlament, som har til formål at skabe innovation i den måde velfærden leveres på, stået for udbuddet af to sociale investeringsprojekter.

Det første skal nedbringe sygefraværet på tre offentlige arbejdspladser med i gennemsnit 2,1 dag om året, eller hvad der svarer til 12-13 pct. Lykkes det, vil det spare de offentlige arbejdsgivere for udgifter til f.eks. vikarer. Den besparelse skal de tre offentlige arbejdspladser dele med investorerne.

Projektet afsluttes her til nytår.

I sommer gik Sitra i gang med det andet projekt, der handler om at få flere flygtninge i arbejde. Projektet har rejst private midler for 14 mio. euro, knap 105 mio. kr., hvilket gør det til verdens hidtil største investering finansieret med sociale obligationer.

Derudover indleder Sitra snart yderligere tre projekter for henholdsvis børn og unge i udsatte familier, ledige, der skal i arbejde, og ældre borgere, der skal have bedre mulighed for at mestre eget liv. Et sjette projekt er også på tegnebrættet, her er målet at forebygge udbredelsen af diabetes 2.

”Vi arbejder helt bevidst med sociale obligationer for at fremme fokus på effekten af den offentlige indsats. Det har de finske kommuner og andre offentlige myndigheder hidtil haft svært ved,” siger projektleder Mika Pyykkö fra Sitra.

Netop det tydelige fokus på effekt, og ikke kun økonomiske ressourcer, går igen i de mange forskellige projekter rundt omkring i verden. Der er også et andet gennemgående fællestræk: Midtvejsevalueringer viser, at de fleste projekter er godt i vej.

Et amerikansk projekt i New York City, der skulle nedbringe antallet af ungdomskriminelle, der ryger tilbage bag tremmer efter endt afsoning, er en af de få undtagelser, der bekræfter reglen. Her måtte investorerne lukke projektet ned efter bare et år, fordi der ikke var udsigt til, at tilbagefaldet kunne reduceres. 

Private penge til sociale projekter

Det tredje fællestræk er, at langt den overvejende del af investeringerne kommer fra fonde. Det er altså med meget få undtagelser ikke lykkedes at trække traditionelle private investorer som f.eks. banker eller pensionskasser ind i finansieringen af de sociale obligationer.

På det netop afholdte Impact Investing Summit i London, der er en årligt tilbagevendende international konference med fokus på investeringer med en dobbelt bundlinje, dvs. en økonomisk og en social/miljømæssig, vurderede hovedtaleren, KPMG’s Timothy Stiles, dog, at der er ved at ske et skifte.

Stiles er leder af KPMG’s International Development Assistance Services, som er eksperter i investeringer, der både kan levere et økonomisk afkast og påvirke et eller flere af FN’s globale udviklingsmål i positiv retning, og han begrunder sin vurdering med personlige erfaringer.

”For tre år siden talte næsten alle kun om at investere for pengenes skyld. Nu er flere og flere interesserede i at stille krav om, at der også skal være et udbytte for samfundet,” siger han.

Ifølge Timothy Stiles kan én forklaring på den udvikling være den stigende betydning af FN’s 17 verdensmål, fordi flere af målene omhandler sociale udfordringer. En anden forklaring kan være, at de positive erfaringer med sociale obligationer er begyndt at spire frem.

Det helt afgørende er dog, at der er klarhed over målene, og hvordan man kan og skal måle, om projektet så også indfrier dem. Samtidig betyder håndfaste mål, at retningen kan justeres undervejs.

Uden den klarhed vil private investorer stadig foretrække projekter, der udelukkende har til formål at tjene penge, frem for projekter, der forsøger at skabe både et økonomisk og et socialt afkast.

”For os handler det om at kunne måle, måle og måle,” siger en af deltagerne på konferencen, den schweiziske investeringsrådgiver Alexandre Prautzsch.