Sociale nytænkere er de nye businessguruer

De har i mange år ligget øverst på bestsellerlisterne. De rådgiver regeringer og virksomheder verden over, og de betales op til en halv million kr. for et foredrag. Alligevel er ledelsestænkere og managementeksperter aldrig blevet anerkendt som en del af det fine akademiske selskab, der belønner de bedste fysikere, matematikere, litterater og økonomer med nobelpriser.

Men i en tid, hvor de etablerede økonomiske systemer og samfundsmodeller er på randen af sammenbrud, er der rigtig god grund til at lukke ledelsesverdenens tænkere ind i varmen. For det er i høj grad her, man finder ophavsmænd og -kvinder til de initiativer, teorier og modeller, der skal hjælpe os videre fra industrisamfundets forældede tænkning.

Det blev tydeligt, da initiativet Thinkers50 for nylig offentliggjorde deres rangliste over verdens største business­tænkere ved et storstilet arrangement på Lancaster Hotel i centrum af London, som Mandag Morgen deltog i.

Listen med de 50 højtprofilerede navne er blevet til med bidrag fra eksperter og praktikere og kvalificeret yderligere ved en åben afstemning. Se tekstboks. Dermed er den et godt pejlemærke for, hvilke udfordringer der står højt på erhvervslivets dagsorden.

En gennemgående tendens er efterspørgslen efter såkaldte execution strategies – strategier, der kan få ting til at ske. Innovationsdagsordenen er stadig stærkt repræsenteret, men hvor det før handlede om at få gode ideer, er der nu fokus på at få ført dem ud i livet. Det inkluderer også evnen til at navigere gennem den voksende kompleksitet, der udfordrer mange erhvervsledere.

Mens det traditionelt har været amerikanske og britiske tænkere, der har domineret ledelsesdagsordenen, har globaliseringen nu også sat sit aftryk på listen. I alt 10 nationaliteter er repræsenteret, og hele syv har indisk baggrund.

Gennemgår man listens 50 navne, står det desuden klart, at mange af de største tænkere er stærkt optagede af at finde ud af, hvordan virksomheder og samfund kan organisere sig på nye måder, der giver adgang til mere vækst og velstand. Dermed har business-genren taget et stort spring fra at være fokuseret på managementteorier, strategier og bundlinjer til at favne en langt bredere samfundsdagsorden, der bygger bro mellem offentlige og private aktører, kommercielle og samfundsmæssige interesser:

“Hvis verden har ændret sig meget de sidste 20 år, vil den ændre sig endnu mere i de næste 20,” lyder det fra den indiskfødte businessguru Vijay Govindarajan, der har indtaget en tredjeplads på Thinkers50’s liste efter den amerikanske innovationsekspert Clayton Christensen og parret bag den udbredte Blue Ocean Strategy, Kim Chan og Renée Mauborgne. Se også figuren på næste opslag.

“Vores samfund står over for en række enormt komplekse problemstillinger, som hverken regeringer eller ngo’er kan tackle alene. Vores største krise er ikke en ressourcekrise, men en innovationskrise, og det gør erhvervslivet og dens forskning til helt centrale spillere,” siger Govindarajan.

Fra managementguru til social entreprenør

Selv betegner Vijay Govindarajan sig som social entreprenør frem for businesstænker eller professor. Dermed er han et godt eksempel på det ryk fra snævert forretningsfokus mod en bredere samfundsorienteret dagsorden, der i stigende grad karakteriserer de store businesstænkere.

Govindarajan havde sit gennembrud med den forretningsorienterede 3 Box Strategy, der ligger til grund for bl.a. General Electrics virksomhedsstrategi. Men det tiltag, som Thinkers50 har kåret som bedste “Breakthrough Idea”, er projektet “The 300$ House”, der startede med et blogindlæg.

Her efterlyste Govindarajan og en kollega sidste år billige boliger til verdens fattigste som et tankeeksperiment, der skulle illustrere de enorme forretningsmæssige potentialer, der ligger i at udvikle løsninger på store sociale problemer. Udfordringen blev taget op af en lang række designere, arkitekter og virksomheder, og flere prototyper er nu i gang med at blive testet i 15 indiske landsbyer.

“Med over 100 millioner hjemløse mennesker på verdensplan er forretningsmulighederne enorme, og det understreger, hvorfor erhvervslivet bør involvere sig meget stærkere i at løse store samfundsproblemer,” siger han.

Samme standpunkt møder man hos en anden af listens tænkere, Costas Markides, der netop arbejder med, hvordan forskellige management-ideer kan bruges til at reducere sociale problemer som f.eks. at bekæmpe narkokriminalitet eller forbedre uddannelsessystemet.   

Den sociale bevægelse er smittet af på flere af de højt respekterede og erfarne businesstænkere. Modsat globale CEO-kendisser som Microsofts Bill Gates og Virgins Richard Branson, der har kastet sig over den sociale dagsorden gennem filantropisk arbejde, handler det nu i højere grad om at stille sin tænkning og teori til rådighed på samfundsområder, hvor der er brug for radikal nytænkning.

“Vi ser helt klart en tendens til, at de store businesstænkere bevæger sig væk fra de klassiske managementteknikker og i langt højere grad optræder som samfundsinteresserede nytænkere, der adresserer sociale problemer og tager fat på store og også mere politiske emner,” siger David Champion, senior editor på det anerkendte tidsskrift Harvard Business Review.

Kapitalismens maskinrum

Det er Clayton Christensen, der overtager listens førsteplads efter den afdøde innovationsguru C.K. Prahalad, et godt eksempel på. Christensen slog for alvor sit navn fast i 1997 med bestselleren The Innovator’s Dilemma, der præsenterede hans teori om disruptiv innovation. Kort fortalt forklarer den, hvordan teknologiske gennembrud kan rive forretningsgrundlaget væk under selv de stærkeste virksomheder, mens de giver nye virksomheder enorme forretningsmuligheder.

Teorien har revolutioneret virksomheders syn på forretningsudvikling, hvilket bl.a. Apple og Netflix er klare eksempler på. Men de seneste år er Clayton Christensen også begyndt at bruge sin teori til at løse sociale problemer. Sammen med en række kollegaer fra universitetsverdenen stiftede han i 2007 non-profit-tænketanken Innosight Institute, der bruger Christensens tænkning til at løse udfordringer på sundheds- og uddannelsesområdet.

Samme skift kan ses hos verdens mest citerede businessstænker, Michael Porter, der indtager en femteplads på Thinkers50’s liste. Faderen til de mest udbredte teorier om virksomheders konkurrenceevne stiftede allerede i 1994 sit første nonprofit-initiativ for at bruge sine teorier til at udvikle forfaldne byområder og stiller i dag sin viden til rådighed for ngo’er på nonprofit-basis.

Enkelte bevæger sig helt ind i kapitalismens maskinrum i et forsøg på at udtænke nye post-krise-modeller. Roger Martin, der indtager en sjetteplads på listen, analyserer i sin seneste bestseller “Fixing The Game” kapitalismens nye dynamikker i et bredere perspektiv, der tager afsæt i finanskrisen og den efterfølgende globale nedsmeltning af de etablerede systemer.

Britiske Umair Haque, der debuterer på listen, er et andet godt eksempel. Hans bog, “The New Capitalist Manifesto”, der på kort tid er blevet en global bestseller, beskriver en ny form for kapitalisme, der imødekommer de store globale udfordringer på nye måder. Den er skrevet med bidrag fra Gary Hamel, der sammen med C.K. Prahalad kan siges at være en af frontløberne i den bevægelse, der har ledt businesslitteraturen over mod en bredere samfundsdagsorden. 

Farvel til superstar-CEOs

Umair Haque er blandt de 23 nye navne, der er kommet på listen, siden den forrige blev offentliggjort i 2009. En anden debutant, Sylvia Ann Hewlett, har taget springet direkte op på en 11.-plads. Hendes seneste udgivelse fra 2011, “Winning the War for Talent in Emerging Markets”, der handler om mangfoldighedsledelse, og så er hun blandt det voksende antal af kvinder på listen. 11 i alt. Det er måske nok ikke imponerende, men en markant fremgang i forhold til den første liste fra 2001, hvor blot to kvinder var repræsenteret.

Selv om nogle af de kvindelige tænkere som f.eks. andenpladsens Renée Mauborgne beskæftiger sig med mere klassiske virksomhedsstrategiske udfordringer, tilhører flere af de øvrige en bevægelse, der ifølge en af bagmændene bag Thinkers50-initiativet, Stuart Crainer, symboliserer et markant skifte inden for ledelsestænkningen:

“Vi ser en markant fremgang i antallet af tænkere, der beskæftiger sig med mere bløde organisatoriske emner som samarbejde og evnen til at lede ud fra flere kompetencer,” siger han.

“Der er stadig brug for ledere, der kan udøve kontrol, når det er nødvendigt, men i forhold til den kompleksitet, der udfordrer mange ledere i dag, er det mindst lige så vigtigt, at man er i stand til at aflæse omgivelserne og skabe en stærk samarbejdskultur. Det behov slår tydeligt igennem på dette års liste.”

Howard Gardner, der især er blevet kendt for sin teori om de syv forskellige intelligenser, Lynda Gratton, der betragtes som en guru inden for HR, og Daniel Goleman, der er fader til begrebet om følelsernes intelligens, er også at finde på dette års Thinkers50’s liste. Dertil kommer nye navne som Teresa Amabile, der har fokus på kreativiteten i organisationer, og Linda Hill, der slår til lyd for, at de bedste ledere er dem, der formår at opbygge stærke team og netværk omkring sig.

Til gengæld er berømtheder som Bill Gates, Richard Branson, Ratan Tata og Jack Welch røget helt ud. Tidligere fyldte de markante kendis-CEOs meget på forskellige ledelsesrankings. På top 10-listen fra 2009 er der hele tre topledernavne. Men denne gang er Thinkers50’s liste stort set renset for praktikere fra det virkelige erhvervsliv.

En del af forklaringen er, at finanskrisen har devalueret dyrkelsen af toplederikoner. Det er de færreste, der længere køber troen på, at en enkelt leder er markedet og den globale økonomi overlegen:

“Folk er blevet mere opmærksomme på at stille kritiske spørgsmål. Selv om personer som Gates og Jobs stadig dyrkes som guder i nogle kredse, er man mere vidende om, at deres ledelseskultur også har en bagside,” siger David Champion fra Harvard Business Review.

Ifølge Steve Mostyn, gæsteforsker ved Saïd Business School og medlem af det board, der har kvalificeret de nominerede til Thinkers50’s liste, er udviklingen også udtryk for et markant holdningsskifte, der gør op med ledelse som en soloaktivitet:

“Stort set alle de ledere, vi har været i kontakt med i forhold til at nominere og teste de forskellige kandidater, har understreget samarbejde som en afgørende faktor i forhold til at få succes. Det er en voksende dagsorden, der helt naturligt underminerer persondyrkelsen af enkelte lederikoner.”

Adfærdsændringer i høj kurs  

Devalueringen af enkelte toplederes indsats hænger godt sammen med en anden markant trend: voksende efterspørgsel efter mere offensive modeller, værktøjer og teorier, der kan få ting til at ske. I den sammenhæng er det ikke godt nok at se efter, hvad andre gør, understreger Vijay Govindarajan:

“Der findes rigtig meget best practice-benchmarking derude, og mange er meget optaget af at se på andre, der gør det bedre end dem selv. Men det er uholdbart, for konkurrenterne rykker sig også hele tiden, så man ender med at kopiere det, der er fortid,” siger han.

Kompleksitet og evnen til at ændre adfærd spiller en stadig større rolle for virksomheder og ledere, der kæmper på daglig basis med at tilpasse sig nye krav og risici. Af samme grund har mange af navnene på Thinkers50-listen fokus på at hjælpe ledere og virksomheder med at forstå den nye virkelighed og ændre adfærd.

Skalaen spænder bredt. I den ene ende finder man coaching-eksperten Marshall Goldsmith, der er en populær rådgiver blandt USA’s største virksomhedsledere. Gold­smith var blandt de første til at benytte HR-metoden 360 degrees feedback, der går ud på, at ledere udvikler sig selv gennem feedback fra bl.a. deres medarbejdere. Hans seneste arbejde handler om, hvordan lederen hele tiden skal have fokus på at stille spørgsmål ved sine handlinger for på den måde at tvinge sig selv til at gøre nye ting. Hans simple, men populære, budskaber som “Letting go of the past” og “Learning as much as you can” er indtil videre omsat til 31 bøger, hvoraf flere er bestsellere i Indien og Kina.

Cypriotiske Costas Markides angriber behovet for adfærdsændringer ud fra en mere virksomhedsorienteret tilgang, der handler om at bygge bro over ‘the knowing-doing gap’. Han er især optaget af, hvad der kan få ledere og medarbejdere til at ændre adfærd og dermed omstille sig til nye udfordringer.

Det forhold, at både Goldsmith og Markides er meget efterspurgte oplægsholdere, understreger ifølge David Champion, at mange ledere er optaget af, hvordan de kan reagere proaktivt og omstille sig til krisen. Det er et skift i forhold til, hvordan behovet var for blot nogle år siden: 

“Før handlede det meget om krisestyring, og lederne efterspurgte redskaber, der kunne hjælpe dem med at forudsige, hvad der ville ske. Nu har man accepteret, at situationen er meget uforudsigelig, og derfor er der mere fokus på at opnå de kompetencer, der gør virksomheder omstillingsparate og dermed i stand til at handle på de nye muligheder, som de forskellige kriser også fører med sig.”