Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Af Karsten Storgaard Bjerre, Erhvervs-Ph.D i sociale investeringer på børneområdet

En ny regnemodel for sociale indsatser skal sikre, at de mange hundrede millioner kroner, der bruges på det sociale område, investeres, så det giver størst mulig effekt.

Men der kan regnes på mange måder, når man forsøger at sætte kroner og øre på noget så blødt som seksuelt misbrugte børn, unge med angst eller skolebørn med opmærksomhedsforstyrrelser.

Den nye model kan være så skæv, at den fører til forkerte valg.

Meningen med Socialstyrelsens nye regnemodel, 'Socialøkonomisk investeringsmodel' (SØM), er at give politikere og fagpersoner et mere solidt grundlag for at træffe de klogeste valg, når de skal finde ud af, hvilke offentlige indsatser der skal prioriteres over for børn og unge.

Modellens første version risikerer imidlertid at skævvride de sociale indsatser, fordi mange tidlige indsatser ikke er med, og fordi modellen regner for snævert og kortsigtet på konsekvenserne.

Samtidig fokuserer modellen kun på børnene og overser dermed væsentlige faktorer som forældres alkoholmisbrug eller psykiske sygdom.

De små børn er ikke med

SØM indeholder syv målgrupper af børn og unge med forskellige typer af problemer.

Målgruppevalget indikerer desværre en overraskende lav prioritet til den tidlige forebyggelse, der ellers nyder bred opmærksomhed, fordi bl.a. nobelpristager James Heckmann har beregnet, at det er investeringer i de 0-2-årige, der giver de største økonomiske afkast.

For det første omfatter det nye beregningsværktøj kun børn fra 6 år og op, så det er ikke muligt at konsekvensberegne investeringer målrettet mod de 0-5-årige, selvom det ellers netop er de tidlige indsatser, der anses for at give den største gevinst.

Karsten Storgaard Bjerre

For det andet overser SØM-modellen stort set børn og familier med mindre, men sprængfarlige problemer. Modellen fokuserer nemlig primært på målgrupper med børn, der allerede har en diagnose eller har veletablerede sager i børnefamilieafdelingen. Sager, hvor problemerne allerede har vokset sig store.

Mulighed for forbedringer

Det er Socialstyrelsen og VIVE, der står bag SØM-modellen. Og de har faktisk muligheden for at få målgrupper med på et tidligere problemstadium. De kunne tage afsæt i de risikofaktorer, VIVE selv har fastlagt for socialt udsatte børn og familier.

En central pointe her er, at det hyppigt er et samspil af flere samtidige problemstillinger hos såvel børn som forældre, der vælter læsset. Som regneredskabet ser ud nu, tager alle SØM’s børnemålgrupper imidlertid kun udgangspunkt i barnets situation og inddrager ikke risikofaktorer på forældreniveau.

Det gælder fx psykisk sygdom, mental retardering, misbrug, kriminalitet og tidligt forældreskab. Et eksempel på tidlige risikofaktor, hvad angår børnene selv, kunne være at holde øje med skolefravær på mere end 10 pct. som beskrevet i forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter.

Tidlig indsats tillægges for lille værdi

En væsentlig forbedring af modellen kunne være en mere realistisk værdiansættelse af gevinsterne af de tidlige indsatser. SØM medregner fx ikke sandsynligheden for, at børnene bliver selvforsørgende som voksne, fordi den kun beregner effekterne relativt få år ud i tiden.

Samtidig medregnes mange afledte effekter slet ikke, fordi talmaterialet ikke er stærkt nok til, at sammenhængene er statistisk signifikante.

Hvis SØM ukritisk oversættes til policybeslutninger, kan modellens blinde vinkler betyde, at man ender med relativt at nedprioritere de tidlige indsatser, fordi SØM lige nu ikke er designet til at dokumentere deres værdi.

Der findes andre modeller

SØM-modellen er bare én af flere måder at beregne værdien af sociale indsatser på. Og valget af model kan blive stærkt udslagsgivende for resultatet. SØM er fx baseret på en væsentlig anden tilgang end den amerikanske inspirationskilde WSIPP.

Den amerikanske model ser 50 år ud i fremtiden og medtager desuden flere afledte gevinster. Flere af de amerikanske tidlige indsatser med meget høje langsigtede afkastgrader har først break-even efter 20 år. Modellen viser, at det er, når børnene skal klare sig som selvstændige voksne, at deres udvikling virkelig får stor samfundsøkonomisk betydning.

Ud over at de yngste målgrupper aktuelt ikke er med i SØM, så ville de muligvis heller ikke fremstå som så økonomisk attraktive på grund af SØM’s kortere tidshorisont, der ikke omfatter voksenlivet.

Hvis man skal teste validiteten af et regneredskab, kan det måske være sundt at vurdere slutfacit med sin sunde faglige fornuft.

Et kritisk blik på SØM-modellen må fx stille spørgsmålet, om det virkelig kan passe – sådan som SØM’s beregninger viser – at der er allerstørst gevinst i at investere i børn og unge, der allerede er omfattet af det sociale systems forebyggende foranstaltninger eller anbringelser? Eller er der tale om en indbygget skævhed i regnemaskinen, der skubber resultatet i den retning? Se figur 1.

Betydningen af SØM’s begrænsede fokus på de tidligere indsatser

Formålet med SØM er at skabe et vidensbaseret beslutningsgrundlag for sociale investeringer.

Kommunerne er en central målgruppe, men SØM er også skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget ved Den Sociale Investeringsfond, hvor SØM er tænkt som et centralt værktøj for sekretariatets betjening af bestyrelsen.

Det fremgår af lovforslaget, at man er bevidst om, at SØM ikke omfatter alle målgrupper, men det fremgår til gengæld ikke, hvordan man vil beregne konsekvenserne af mulige indsatser, der ikke er omfattet af SØM.

Hvis beslutningstagere i fx danske kommuner og Den Sociale Investeringsfond stiller for firkantede krav om, at investeringsforslag skal være vidensbaserede, og hvis SØM ses som stærkere end konkurrerende tilgange, så kan politikere og myndigheder risikere at arve SØM’s skæve fokus og investere for ensidigt i de områder, som SØM lige nu synliggør værdien af.

To forhold giver håb: For det første er SØM et fleksibelt værktøj, hvor brugerne selv kan ændre på modellens forudsætninger. Det giver god mulighed for at tilpasse beregningerne til lokale forhold.

For det andet er Socialstyrelsen og VIVE behørigt ydmyge og ærlige i deres præsentationer af værktøjet. Bl.a. fremhæves det, at der vil blive videreudviklet på værktøjet de kommende år.

Den videreudvikling glæder jeg mig til.

Forrige artikel Stram så op på etikken Stram så op på etikken Næste artikel Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Politikerne bliver tørret af regnemodellerne

    Du kan have alle gode intentioner om at gøre noget godt for dit land og dit folk, hvis regnemodellen er skæv, så kan du gøre større skade end gavn og bruge skattekronerne ude i hegnet.


Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør