Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Af Karsten Storgaard Bjerre, ErhvervsPhD i sociale investeringer på børneområdet

En ny regnemodel for sociale indsatser skal sikre, at de mange hundrede millioner kroner, der bruges på det sociale område, investeres, så det giver størst mulig effekt.

Men der kan regnes på mange måder, når man forsøger at sætte kroner og øre på noget så blødt som seksuelt misbrugte børn, unge med angst eller skolebørn med opmærksomhedsforstyrrelser.

Den nye model kan være så skæv, at den fører til forkerte valg.

Meningen med Socialstyrelsens nye regnemodel, 'Socialøkonomisk investeringsmodel' (SØM), er at give politikere og fagpersoner et mere solidt grundlag for at træffe de klogeste valg, når de skal finde ud af, hvilke offentlige indsatser der skal prioriteres over for børn og unge.

Modellens første version risikerer imidlertid at skævvride de sociale indsatser, fordi mange tidlige indsatser ikke er med, og fordi modellen regner for snævert og kortsigtet på konsekvenserne.

Samtidig fokuserer modellen kun på børnene og overser dermed væsentlige faktorer som forældres alkoholmisbrug eller psykiske sygdom.

De små børn er ikke med

SØM indeholder syv målgrupper af børn og unge med forskellige typer af problemer.

Målgruppevalget indikerer desværre en overraskende lav prioritet til den tidlige forebyggelse, der ellers nyder bred opmærksomhed, fordi bl.a. nobelpristager James Heckmann har beregnet, at det er investeringer i de 0-2-årige, der giver de største økonomiske afkast.

For det første omfatter det nye beregningsværktøj kun børn fra 6 år og op, så det er ikke muligt at konsekvensberegne investeringer målrettet mod de 0-5-årige, selvom det ellers netop er de tidlige indsatser, der anses for at give den største gevinst.

Karsten Storgaard Bjerre

For det andet overser SØM-modellen stort set børn og familier med mindre, men sprængfarlige problemer. Modellen fokuserer nemlig primært på målgrupper med børn, der allerede har en diagnose eller har veletablerede sager i børnefamilieafdelingen. Sager, hvor problemerne allerede har vokset sig store.

Mulighed for forbedringer

Det er Socialstyrelsen og VIVE, der står bag SØM-modellen. Og de har faktisk muligheden for at få målgrupper med på et tidligere problemstadium. De kunne tage afsæt i de risikofaktorer, VIVE selv har fastlagt for socialt udsatte børn og familier.

En central pointe her er, at det hyppigt er et samspil af flere samtidige problemstillinger hos såvel børn som forældre, der vælter læsset. Som regneredskabet ser ud nu, tager alle SØM’s børnemålgrupper imidlertid kun udgangspunkt i barnets situation og inddrager ikke risikofaktorer på forældreniveau.

Det gælder fx psykisk sygdom, mental retardering, misbrug, kriminalitet og tidligt forældreskab. Et eksempel på tidlige risikofaktor, hvad angår børnene selv, kunne være at holde øje med skolefravær på mere end 10 pct. som beskrevet i forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter.

Tidlig indsats tillægges for lille værdi

En væsentlig forbedring af modellen kunne være en mere realistisk værdiansættelse af gevinsterne af de tidlige indsatser. SØM medregner fx ikke sandsynligheden for, at børnene bliver selvforsørgende som voksne, fordi den kun beregner effekterne relativt få år ud i tiden.

Samtidig medregnes mange afledte effekter slet ikke, fordi talmaterialet ikke er stærkt nok til, at sammenhængene er statistisk signifikante.

Hvis SØM ukritisk oversættes til policybeslutninger, kan modellens blinde vinkler betyde, at man ender med relativt at nedprioritere de tidlige indsatser, fordi SØM lige nu ikke er designet til at dokumentere deres værdi.

Der findes andre modeller

SØM-modellen er bare én af flere måder at beregne værdien af sociale indsatser på. Og valget af model kan blive stærkt udslagsgivende for resultatet. SØM er fx baseret på en væsentlig anden tilgang end den amerikanske inspirationskilde WSIPP.

Den amerikanske model ser 50 år ud i fremtiden og medtager desuden flere afledte gevinster. Flere af de amerikanske tidlige indsatser med meget høje langsigtede afkastgrader har først break-even efter 20 år. Modellen viser, at det er, når børnene skal klare sig som selvstændige voksne, at deres udvikling virkelig får stor samfundsøkonomisk betydning.

Ud over at de yngste målgrupper aktuelt ikke er med i SØM, så ville de muligvis heller ikke fremstå som så økonomisk attraktive på grund af SØM’s kortere tidshorisont, der ikke omfatter voksenlivet.

Hvis man skal teste validiteten af et regneredskab, kan det måske være sundt at vurdere slutfacit med sin sunde faglige fornuft.

Et kritisk blik på SØM-modellen må fx stille spørgsmålet, om det virkelig kan passe – sådan som SØM’s beregninger viser – at der er allerstørst gevinst i at investere i børn og unge, der allerede er omfattet af det sociale systems forebyggende foranstaltninger eller anbringelser? Eller er der tale om en indbygget skævhed i regnemaskinen, der skubber resultatet i den retning? Se figur 1.

Betydningen af SØM’s begrænsede fokus på de tidligere indsatser

Formålet med SØM er at skabe et vidensbaseret beslutningsgrundlag for sociale investeringer.

Kommunerne er en central målgruppe, men SØM er også skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget ved Den Sociale Investeringsfond, hvor SØM er tænkt som et centralt værktøj for sekretariatets betjening af bestyrelsen.

Det fremgår af lovforslaget, at man er bevidst om, at SØM ikke omfatter alle målgrupper, men det fremgår til gengæld ikke, hvordan man vil beregne konsekvenserne af mulige indsatser, der ikke er omfattet af SØM.

Hvis beslutningstagere i fx danske kommuner og Den Sociale Investeringsfond stiller for firkantede krav om, at investeringsforslag skal være vidensbaserede, og hvis SØM ses som stærkere end konkurrerende tilgange, så kan politikere og myndigheder risikere at arve SØM’s skæve fokus og investere for ensidigt i de områder, som SØM lige nu synliggør værdien af.

To forhold giver håb: For det første er SØM et fleksibelt værktøj, hvor brugerne selv kan ændre på modellens forudsætninger. Det giver god mulighed for at tilpasse beregningerne til lokale forhold.

For det andet er Socialstyrelsen og VIVE behørigt ydmyge og ærlige i deres præsentationer af værktøjet. Bl.a. fremhæves det, at der vil blive videreudviklet på værktøjet de kommende år.

Den videreudvikling glæder jeg mig til.

Forrige artikel Stram så op på etikken Stram så op på etikken Næste artikel Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Politikerne bliver tørret af regnemodellerne

    Du kan have alle gode intentioner om at gøre noget godt for dit land og dit folk, hvis regnemodellen er skæv, så kan du gøre større skade end gavn og bruge skattekronerne ude i hegnet.


Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.