Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Af Karsten Storgaard Bjerre, ErhvervsPhD i sociale investeringer på børneområdet

En ny regnemodel for sociale indsatser skal sikre, at de mange hundrede millioner kroner, der bruges på det sociale område, investeres, så det giver størst mulig effekt.

Men der kan regnes på mange måder, når man forsøger at sætte kroner og øre på noget så blødt som seksuelt misbrugte børn, unge med angst eller skolebørn med opmærksomhedsforstyrrelser.

Den nye model kan være så skæv, at den fører til forkerte valg.

Meningen med Socialstyrelsens nye regnemodel, 'Socialøkonomisk investeringsmodel' (SØM), er at give politikere og fagpersoner et mere solidt grundlag for at træffe de klogeste valg, når de skal finde ud af, hvilke offentlige indsatser der skal prioriteres over for børn og unge.

Modellens første version risikerer imidlertid at skævvride de sociale indsatser, fordi mange tidlige indsatser ikke er med, og fordi modellen regner for snævert og kortsigtet på konsekvenserne.

Samtidig fokuserer modellen kun på børnene og overser dermed væsentlige faktorer som forældres alkoholmisbrug eller psykiske sygdom.

De små børn er ikke med

SØM indeholder syv målgrupper af børn og unge med forskellige typer af problemer.

Målgruppevalget indikerer desværre en overraskende lav prioritet til den tidlige forebyggelse, der ellers nyder bred opmærksomhed, fordi bl.a. nobelpristager James Heckmann har beregnet, at det er investeringer i de 0-2-årige, der giver de største økonomiske afkast.

For det første omfatter det nye beregningsværktøj kun børn fra 6 år og op, så det er ikke muligt at konsekvensberegne investeringer målrettet mod de 0-5-årige, selvom det ellers netop er de tidlige indsatser, der anses for at give den største gevinst.

Karsten Storgaard Bjerre

For det andet overser SØM-modellen stort set børn og familier med mindre, men sprængfarlige problemer. Modellen fokuserer nemlig primært på målgrupper med børn, der allerede har en diagnose eller har veletablerede sager i børnefamilieafdelingen. Sager, hvor problemerne allerede har vokset sig store.

Mulighed for forbedringer

Det er Socialstyrelsen og VIVE, der står bag SØM-modellen. Og de har faktisk muligheden for at få målgrupper med på et tidligere problemstadium. De kunne tage afsæt i de risikofaktorer, VIVE selv har fastlagt for socialt udsatte børn og familier.

En central pointe her er, at det hyppigt er et samspil af flere samtidige problemstillinger hos såvel børn som forældre, der vælter læsset. Som regneredskabet ser ud nu, tager alle SØM’s børnemålgrupper imidlertid kun udgangspunkt i barnets situation og inddrager ikke risikofaktorer på forældreniveau.

Det gælder fx psykisk sygdom, mental retardering, misbrug, kriminalitet og tidligt forældreskab. Et eksempel på tidlige risikofaktor, hvad angår børnene selv, kunne være at holde øje med skolefravær på mere end 10 pct. som beskrevet i forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter.

Tidlig indsats tillægges for lille værdi

En væsentlig forbedring af modellen kunne være en mere realistisk værdiansættelse af gevinsterne af de tidlige indsatser. SØM medregner fx ikke sandsynligheden for, at børnene bliver selvforsørgende som voksne, fordi den kun beregner effekterne relativt få år ud i tiden.

Samtidig medregnes mange afledte effekter slet ikke, fordi talmaterialet ikke er stærkt nok til, at sammenhængene er statistisk signifikante.

Hvis SØM ukritisk oversættes til policybeslutninger, kan modellens blinde vinkler betyde, at man ender med relativt at nedprioritere de tidlige indsatser, fordi SØM lige nu ikke er designet til at dokumentere deres værdi.

Der findes andre modeller

SØM-modellen er bare én af flere måder at beregne værdien af sociale indsatser på. Og valget af model kan blive stærkt udslagsgivende for resultatet. SØM er fx baseret på en væsentlig anden tilgang end den amerikanske inspirationskilde WSIPP.

Den amerikanske model ser 50 år ud i fremtiden og medtager desuden flere afledte gevinster. Flere af de amerikanske tidlige indsatser med meget høje langsigtede afkastgrader har først break-even efter 20 år. Modellen viser, at det er, når børnene skal klare sig som selvstændige voksne, at deres udvikling virkelig får stor samfundsøkonomisk betydning.

Ud over at de yngste målgrupper aktuelt ikke er med i SØM, så ville de muligvis heller ikke fremstå som så økonomisk attraktive på grund af SØM’s kortere tidshorisont, der ikke omfatter voksenlivet.

Hvis man skal teste validiteten af et regneredskab, kan det måske være sundt at vurdere slutfacit med sin sunde faglige fornuft.

Et kritisk blik på SØM-modellen må fx stille spørgsmålet, om det virkelig kan passe – sådan som SØM’s beregninger viser – at der er allerstørst gevinst i at investere i børn og unge, der allerede er omfattet af det sociale systems forebyggende foranstaltninger eller anbringelser? Eller er der tale om en indbygget skævhed i regnemaskinen, der skubber resultatet i den retning? Se figur 1.

Betydningen af SØM’s begrænsede fokus på de tidligere indsatser

Formålet med SØM er at skabe et vidensbaseret beslutningsgrundlag for sociale investeringer.

Kommunerne er en central målgruppe, men SØM er også skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget ved Den Sociale Investeringsfond, hvor SØM er tænkt som et centralt værktøj for sekretariatets betjening af bestyrelsen.

Det fremgår af lovforslaget, at man er bevidst om, at SØM ikke omfatter alle målgrupper, men det fremgår til gengæld ikke, hvordan man vil beregne konsekvenserne af mulige indsatser, der ikke er omfattet af SØM.

Hvis beslutningstagere i fx danske kommuner og Den Sociale Investeringsfond stiller for firkantede krav om, at investeringsforslag skal være vidensbaserede, og hvis SØM ses som stærkere end konkurrerende tilgange, så kan politikere og myndigheder risikere at arve SØM’s skæve fokus og investere for ensidigt i de områder, som SØM lige nu synliggør værdien af.

To forhold giver håb: For det første er SØM et fleksibelt værktøj, hvor brugerne selv kan ændre på modellens forudsætninger. Det giver god mulighed for at tilpasse beregningerne til lokale forhold.

For det andet er Socialstyrelsen og VIVE behørigt ydmyge og ærlige i deres præsentationer af værktøjet. Bl.a. fremhæves det, at der vil blive videreudviklet på værktøjet de kommende år.

Den videreudvikling glæder jeg mig til.

Forrige artikel Stram så op på etikken Stram så op på etikken Næste artikel Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende Offentlig innovation: Fem forandringer du bør kende
  • Anmeld

    Margit Johansen · selvstændig

    Politikerne bliver tørret af regnemodellerne

    Du kan have alle gode intentioner om at gøre noget godt for dit land og dit folk, hvis regnemodellen er skæv, så kan du gøre større skade end gavn og bruge skattekronerne ude i hegnet.


Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.