Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Selv om der er al mulig grund til at bekymre sig om klimaforandringerne og de deraf vigende ismængder ved Arktis, åbner temperaturstigningerne gradvist op for nye handelsruter på den allernordligste del af jordkloden.

Det har den kinesiske shippinggigant Cosco, der er verdens fjerdestørste shippingfirma, nu taget konsekvensen af. For nylig åbnede virksomheden en ny sejlrute gennem Nordøstpassagen.

Hermed får vi et konkret eksempel på, hvorfor Kina har udvist stor interesse for de arktiske områder, blandt andet ved at indtræde som observatør i Arktisk Råd. I Danmark har det primært været den kinesiske interesse for Grønlands råstofrige undergrund, som har skabt debat. Men i virkeligheden er det i forhold til nye internationale handelsruter, at Kina som verdens største eksportnation har de største økonomiske interesser på spil.

Potentialet i at sejle varer gennem den nye Nordøstpassage er nemlig enormt. I de fire-seks isfrie måneder vil man ad denne rute kunne nedbringe transporttiden mellem Kina og Europa med en tredjedel, hvilket er ensbetydende med væsentligt lavere transportomkostninger. Samtidig betyder det, at brændstofforbruget nedsættes, hvilket – paradoksalt nok – også fører til mindre udledning af CO2.

I takt med at passagen bliver isfri i længere perioder, vil trafikken via den nye rute øges betydeligt. Sejlruten fra Kina til Europa har hidtil gået via Malaccastrædet og Suez-kanalen, men med Nordøstpassagen rykker Kina og Europa meget tættere sammen i en handelsmæssig optik. På længere sigt vil denne udvikling derfor også få betydning for kinesiske og europæiske virksomheders produktions- og etableringsstrategier.

Fra kinesisk side er der også store sikkerhedspolitiske gevinster ved at lade varetransporten til Europa gå gennem Nordøstpassagen. Med de nuværende handelsruter går al denne transport nemlig gennem mere ustabile regioner og ikke mindst piratfyldte farvande ud for Afrikas østkyst, hvilket øger den kinesiske handels sårbarhed.

Danske pionerer

Coscos nye rute gennem Nordøstpassagen lægger sig i halen af det danske rederi Nordic Bulk Carriers, der i 2010 var de første til at gennemføre en egentlig kommerciel sejlads i det tidligere ufremkommelige farvand. Lastet med 41.000 ton jernmalm og med Kina som endelig destination lykkedes det dengang Nordic Bulk Carriers at spare hele 180.000 dollar i brændstofforbrug. Samtidig reducerede rederiet sejltiden med en tredjedel i forhold til den etablerede rute gennem Suez-kanalen.

Det er dog værd at understrege, at der vil gå lang tid før de geopolitiske og handelsmæssige effekter af ”smutvejen” for alvor vil slå igennem. Med 46 ture gennem passagen satte Nordic Bulk Carriers sig i 2012 på hele 75 pct. af den samlede gennemfart. Til sammenligning sejlede 17.000 skibe gennem Suez-kanalen samme år. Det er altså stadigvæk begrænset, hvor mange skibe der opererer i Nordøstpassagen. At Cosco melder sig på banen, skal derfor ses som de indledende øvelser i at realisere det fremtidige potentiale.

Uanset hvilke søfartsnationer der kommer til at sætte sig på den kommercielle udnyttelse af den nye søfartsrute, vil det blive et spørgsmål for det internationale samfund, hvordan miljøet i Arktis undgår at lide overlast. Den gradvise åbning af ruten vil medføre et stigende behov for at overvåge og kontrollere den miljømæssige påvirkning af området, som følger med øget sejlads i de sårbare egne.

De ekstreme vejrforhold – samt ikke mindst forekomsten af isbjerge – stiller samtidig store krav til sikkerhedsregler og beredskab ved ulykker i Arktis. Det er derfor vigtigt, at Danmark har engageret sig aktivt i arbejdet med at udforme spillereglerne for de nye arktiske sejlruter og via den internationale søfartsorganisation IMO, der fastsætter regler for internationale farvande, har søgt indflydelse på fremtidens skibstrafik i Nordøstpassagen.

Læs mere om de arktiske udfordringer og muligheder i DI’s Globaliseringsredegørelse.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.