Solcelleindgreb kan koste 2.600 job
Klimaminister Martin Lidegaard vil bremse udbygningen af solceller. Det skal spare staten for et trecifret millionbeløb, men kan koste op til 2.600 arbejdspladser. Paradoksalt nok vedtog regeringen i foråret at investere 5-6 milliarder kr. i at skabe knap 5.000 grønne job. Enhedslisten og Venstre efterlyser nu ministerens regnestykke.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørKlimaminister Martin Lidegaard vil kaste op mod 2.600 danskere ud i arbejdsløshed, hvis han gennemfører sit bebudede indgreb for at bremse udbygningen af solenergi. Det viser Mandag Morgens analyse på baggrund af tal fra den tyske solcelleindustri og samtaler med danske aktører.
I Tyskland har solcelleindustrien skabt 128.000 job. Renser man tallet for job skabt hos solcelleproducenter, som Danmark stort set ikke har nogen af, har solcellerne i Tyskland skabt 5,3 arbejdspladser pr. installeret MW. Se tekstboks. Overført til danske forhold svarer det til, at de ca. 200 MW, der bliver installeret i 2012, skaber 1.065 job.
Ifølge den tyske solcelleindustris branchefællesskab, Bundesverband Solarwirtschaft, BSW, er 128.000 tyskere beskæftiget med produktion og montage af solceller. De fleste arbejder med selve produktionen af solceller, med at producere fabriksudstyr (Machinenbau) til solceller eller hos andre underleverandører til producenterne.
Mandag Morgens beregninger i denne artikel medtager alene beskæftigelsen inden for installation og montage (34.000 personer) samt en proportional del af beskæftigelsen hos virksomheder, der leverer serviceydelser som kantinedrift eller lønregnskab (6.000 personer).
Med en årlig udbygning på 7.500 MW svarer det til 5,3 tyske arbejdspladser for hver MW.
Det er endda et forsigtigt regnestykke. De tyske anlæg er gennemsnitlig over 4 gange så store som de danske, og brancheorganisationen Tekniq vurderer, at montering af solceller i Danmark kræver langt mere arbejdskraft pr. MW end i Tyskland. Niels Jørgen Hansen, direktør i Tekniq, vurderer, at det nuværende udbygningstempo på 200 MW om året trækker ca. 2.360 arbejdspladser med sig.
En enkelt dansk virksomhed, Energi Midt, beskæftiger 120 personer inden for solceller – fra montering til markedsføring og rådgivning.”Vi har skabt rigtig mange job hos lokale håndværkere med solcellerne. Ud fra vores erfaringer vil jeg anslå, at det nuværende tempo i udbygningen skaber mellem 2.500 og 3.000 job i Danmark,” siger Flemming Kristensen, forretningschef i Energi Midt.
Ministeren vil nu bremse tempoet, således at der installeres ”mindst” 200 MW ekstra frem til 2020, dvs. 25-30 MW årligt. Det er en beskæring på op til 87,5 pct.
”Selv om det er gået forrygende stærkt det seneste år, tror jeg stadig på mere end en fordobling af den samlede solenergiproduktion i 2020 i forhold til i dag,” har ministeren sagt til Altinget.dk.
[graph title="Indgreb koster job" caption="Figur 1 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/011b4-jre_figur1_klimaminister-skaber-arbejdsloeshed.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c2d12-jre_figur1_klimaminister-skaber-arbejdsloeshed.png" text="Klimaminister Martin Lidegaards bebudede indgreb over for solceller koster mellem 932 og 2.625 af de grønne job, regeringen ellers bruger milliarder på at oprette."]Kilde: Klimaministeriet, BSW Solar, Tekniq. [/graph]En målsætning på det niveau kan koste syv ud af otte af de nuværende job i solcellebranchen. Se figur 1.
Støttepartiet stejler
Ministeren mødes i dag med en række organisationer med interesser på solcelleområdet. Og allerede kort efter efterårsferien forventer han at fremlægge et forslag til reform.
Martin Lidegaard har ikke lagt skjul på, at formålet med et kommende indgreb er at spare penge: Den såkaldte nettomålerordning, der fritager solcellestrømmen for afgifter, koster ifølge en analyse fra tænketanken Kraka staten 220 millioner kr. i provenutab om året, forudsat at der er installeret 200 MW inden årets udgang.
Selv om regeringens støtteparti, Enhedslisten, accepterer behovet for en reform af de offentlige støtteordninger, er partiets energiordfører, Per Clausen, overrasket over den hårde opbremsning og over, at regeringen vil skære så mange grønne job væk.
”Vi mener ikke, udbygningen med solcellerne skal reduceres i forhold til nu. Når vi møder ministeren, vil vi bede om en redegørelse for de beskæftigelsesmæssige effekter af hans planer,” siger Per Clausen.
Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om grøn økonomi og vækst.
Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.
Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.
”Jeg kan ikke finde nogen begrundelse for, at regeringen skulle skrue ned for beskæftigelsen lige nu. Der er allerede mange minusser ud for regeringens indsats for beskæftigelsen. Det er vi nødt til at stille spørgsmålstegn ved og spørge ministeren, om han vil øge beskæftigelsen eller ej,” siger Per Clausen.
Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, efterlyser et regnestykke fra ministeren. ”Martin Lidegaard må fortælle os, hvor store problemerne er. Vi må se på de økonomiske udfordringer, men ikke sætte udviklingen i stå. Det skal fortsat være attraktivt for private at investere,” siger han.
Kompliceret regnestykke
De to politikere rammer en af regeringens meget ømme tæer. Regeringen har gjort jobskabelse til en af sine mærkesager. I forbindelse med forårets store energiaftale investerer regeringen 5-6 milliarder kr. i grønne job. I et svar til Venstre vurderer Finansministeriet, at denne investering skaber ca. 4.900 job. Det svarer til en udgift på mere end en million kr. pr. job.
Den tilsvarende pris på de mange job i solcellebranchen er ikke helt enkel at beregne. Dels fordi provenutabet er en permanent årlig udgift for statskassen, mens energiforligets investeringer er en éngangsudgift. Dels fordi det er stærkt omdiskuteret, om man uden videre kan betragte det tabte provenu som en mistet indtægt, sådan som Martin Lidegaard gør. Se også Mandag Morgen 17. september 2012.
Men hvis man accepterer, at provenutabet indgår fuldt og helt i regnestykket, koster det ifølge Kraka staten 220 millioner kr. om året. Mandag Morgens beregninger viser, at staten ved et konservativt skøn betaler omkring 100.000 kr. om året pr. job. Se tekstboks.
Tænketanken Kraka vurderer, at solcellerne koster staten 220 millioner kr. årligt i tabt provenu. På den anden side skaber solcellerne mellem 1.065 og 3.000 job i Danmark. Mandag Morgen har taget udgangspunkt i en årlig jobskabelse på 2.200 job. Det giver en pris på 100.000 kr. pr. job – og det er det beløb, Torben M. Andersen bygger sine beregninger på.
Mandag Morgen har bedt tidligere overvismand Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, vurdere, om solcellejobbene er billigere eller dyrere end energiaftalens grønne job.
”Der er ikke den store forskel på, hvad de grønne job i energiaftalen og i solcellebranchen koster,” konkluderer han.
Torben M. Andersens regnestykke forudsætter en såkaldt diskonteringsrente på 5 pct., som også er den, Finansministeriet anvender i sine fremskrivninger. Diskonteringsrenten bruges til at beregne nutidsværdien af fremtidige udgifter eller gevinster. 5 pct. er meget højt sat, men alligevel ender solcellejobbene med at koste ca. 1,25 millioner kr. stykket – stort set svarende til, hvad de grønne job i energiaftalen koster ifølge Finansministeriet.
Samlet set er det dog langtfra dækkende kun at fokusere på provenutabet. Ministeren og hans embedsmænd bør også medregne de øgede skatteindtægter fra de ansatte i solcellebranchen og udgifterne til dagpenge m.v., når arbejdsløsheden stiger.
De langsigtede klimapolitiske konsekvenser kan også blive store. Solcellerne kan få afgørende betydning for Danmarks grønne omstilling – som jo under alle omstændigheder er målet. En række af landets førende energiforskere har i Mandag Morgen vurderet, at solcellerne skal levere 1.400 MW i 2020 og 5.000 MW i 2050, hvis Danmark skal have det mest effektive mix af vedvarende energikilder.
