Nyt Job til  
Martin Madsen

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Foto: PR AE_Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Største udfordring?

Det er et sprængfarligt felt, Martin Madsen bevæger sig ind i som ny økonomisk departementsråd i Statsministeriet. 

Nyt job

Hvem
Martin Madsen

Hvilket job
Departementsråd, Statsministeriet

Hvorfra
Kontorchef, Finansministeriet

Med ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor ser vi endnu et tegn på, at det varslede socialdemokratiske opgør med embedsværket skal komme fra Frederiksens eget ministerium. Der er sket en oprustning af historiske dimensioner i Statsministeriet, som nu får et økonomisk sekretariat til at tage livtag med Slotsholmens finansministerielle logikker. 

Den nye chef-armlægger med regnedrengene er hentet i netop Finansministeriet og ligner derfor en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast.  

Ansættelsen vækker dog også mistænksomhed. Regeringen har fået hug for at ansætte kammerater i presseafdelingerne, fyre genstridige departementschefer og opgradere Martin Rossen til en slags de luxe-spindoktor. Når man udnævner en gammel kending fra arbejderbevægelsens faglige bagland, er der nyt skyts til de kritikere, der mener, at både regeringskontorer og embedsværk skiftede farve ved sidste års magtoverdragelse.  

Baggrund

  • Kontorchef, Finansministeriet, 2018-2020 
  • Kontorchef, Erhvervsministeriet, 2014-2018 
  • Særlig rådgiver for skatteminister Thor Möger Pedersen, 2011-2012 
  • Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – AE, 2006-2011 og 2012-2014 
  • Fuldmægtig i MakroPolitisk Center, Finansministeriet, 2001-2006
  • Cand.polit. fra Københavns Universitet, 2001
Omtalte personer

Martin Madsen

Vicedirektør, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, fhv. departementsråd, Statsministeriet
cand.polit (Københavns Uni. 2001)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu