Stigende tilfredshed med offentlig service trods stram økonomi
Krævementalitet er mindre, end politikerne tror
På trods af den borgerlige regerings stramme økonomiske styring af amter og kommuner er tilfredsheden med en række centrale offentlige serviceydelser vokset markant
siden regeringsskiftet i 2001, og presset på at øge udgifterne er formindsket. Det fremgår af en analyse, som Ugebrevet har foretaget i samarbejde med professor Jørgen Goul
Andersen, Aalborg Universitet. Det er tilfredsheden med de topprioriterede sygehuse,
der står for den største fremgang. Fra kritikere lyder forklaringen, at Fogh bedre end
Nyrup har været i stand til at afstemme borgernes forventning med de smalle økonomiske rammer. “Men analysen viser under alle omstændigheder, at forestillingen om de evigt krævende vælgere er mangelfuld, ” siger Jørgen Goul Andersen.