Velfærdsrettigheder
Væksten i private sundhedsforsikringer kræver ny velfærdskontrakt
Stine Bosse: Det offentlige kan ikke løse befolkningens forventninger
På tre år er antallet af sundhedsforsikringer firdoblet. Og i dag vurderer forsikringsbranchen, at netop velfærdsforsikringer er et af de hurtigst voksende markeder. Koncernchef og tidligere medlem af Velfærdskommissionen Stine Bosse opfordrer til en velfærdsdebat, der skal skabe grundlaget for et fordomsfrit samarbejde mellem den private og den offentlige sektor. “Velfærdssamfundet bygger ikke på en logisk sondring mellem det solidariske og det private ansvar, ” siger hun og henviser bl. a. til Sverige, hvor man betaler for at gå til læge. Uden en ny velfærdskontrakt bliver det umuligt at afstemme forholdet mellem den offentlige service og befolkningens forventninger. Stine Bosse kalder velfærdsrettigheder for et interessant begreb.