Stjernearkitekter vil skabe sunde byer
Mennesket valfarter til byerne og i år 2050 forventer FN, at syv ud af ti af klodens beboere har hjemme i et byområde. Og med bylivet følger forurening, let adgang til fastfood og mangel på motion - og medfølgende livsstilssygdomme som diabetes og KOL. Levevisen i byerne er et af de største og dyreste sundhedsproblemer i dag, fastslår sundhedsforskere. Både Novo Nordisk og en række af de danske stjernearkitekter har da også fået øjnene op for potentialerne i sund arkitektur og arbejder nu med at skabe sunde byer. Og nu tager Mandag Morgens grønne innovationstank, Sustainia også udfordringen op. ”Trafikkaotiske, smoggrå byer fyldt med triste betonklodser og uindbydende pladser udgør den største sundhedsrisiko i dag,” siger Alessandro Demaio, der forsker i global sundhed på Harvard Universitet. Sammen med en række andre internationale eksperter har han bidraget til ”Sustainia Guide to Co-Creating Health”, som udkommer i dag. Guiden giver en række bud på bæredygtige løsninger, der fremmer sundheden i byerne.
Villads Andersen
Folk valfarter forventningsfulde til storbyerne, men storbyerne gør ikke nødvendigvis noget godt for dem. Mange steder ender byboere med at sidde alene i deres indelukkede lejligheder, spise for mange friturestegte pommes frites og røre sig alt for lidt.
”Det bliver hurtigt 40-45 grader i Taiwan, og så er det for varmt til, at man kan være fysisk aktiv. Man risikerer let at få et hedeslag, hvis man alligevel er det. Den lokale udfordring er altså at sænke temperaturen og gøre området indbydende at bevæge sig rundt i ved at sørge for skyggeoaser. I Norge ville udfordringen være at hæve temperaturen og brede lyset ud,” siger Jakob Lange.
Selv om alle steder har deres egne behov, er der alligevel en række fællestræk, som arkitekter ifølge Jakob Lange har ansvar for at tænke ind. Det skal være muligt at bevæge sig rundt til fods eller på cykel og at opholde sig udenfor. Du skal have naturligt lys ind i husene og nogenlunde ro. Det er alt sammen med til at øge livskvaliteten, og det har arkitekterne pligt til at bidrage med, mener Jakob Lange.
”Mange undervurderer arkitekturens indflydelse på folks hverdag, og på hvordan de trives. Arkitekturen kan være med til at løse de problemer, vi har. Så hvis for mange er for inaktive, må vi sørge for at lave byrum, der får dem op på cyklen,” siger han.
Magt over folks liv
Signe Kongebro, der er partner i Henning Larsen Architects, er enig med sin fagfælle:
”Vi har enormt meget magt over, hvordan folk lever deres liv, fordi vi skaber rammerne. Det er vores fornemmeste opgave, som vi skal gå ydmygt til,” siger hun.
Ulykke gav grøn infrastruktur i Toronto
Efter en stormflod i 1954 besluttede lokalpolitikerne i Toronto, Canada, sig for at indrette byen efter vejrforholdene. Det viste sig at have en sidegevinst. Man udvidede de naturlige flodbredder fra 1 kvadratkilometer i 1953 til 80 kvadratkilometer i 1999 og anlagde 1.500 parker, der var tænkt til at suge vandet, hvis det igen skulle storme ind over byen. Bystyret plantede i samme ombæring ca. 3 mio. træer og lavede cykelstisystemer af en samlet længde på 187 km. Nu havde byens indbyggere ikke kun et værn mod vejret, men også frodige grønne arealer at slappe af i og en ny måde at transportere sig rundt på.
Bæredygtig bydel på vej i Fujisawa
Et kommende kvarter i den japanske by Fujisawa kan meget vel vise vejen for fremtidens byudvikling. Her vægter man bæredygtighed og sundhed som de bærende principper for både bygninger og byplanlægning. Bydelen er designet, så havvinden kan løbe langs vejene og køle husene om sommeren. Husene er omgivet af grønne plæner og bygget, så de får mest mulig naturligt lys ind. Bydelen skal have store grønne arealer, fælles cykler og kilometervis af cykelstier og fortove.
Murens fald fik bylandbrug til at blomstre i Havana
Før Sovjetunionen brød sammen i 1989, var indbyggerne i den cubanske hovedstad, Havana, afhængige af varer fra den tidligere stormagt. Men det politiske og økonomiske kollaps satte handlen i stå, og en fødevarekrise trængte sig på. Byboerne tog sagen i egen hånd og begyndte at dyrke grøntsager og frugter på byfarme. Det lokale styre åbnede for, at de urbane landmænd kunne overtage nedlagte fabrikker og tomme ejendomme for lave dem om til landbrug. I 1998 var der mere end 8.000 små landbrug i byen, og mere end 30.000 indbyggere var involveret i at passe dem. De dækker halvdelen af indbyggernes mad.
Kilde: “Sustainia Guide To Co-Creating Health”, Mandag Morgens grønne
innovationstank Sustainia, 2014.
Når tegnestuen går i gang med et projekt, tænker man i to niveauer. Et bygningsniveau og et byniveau. Begge dele skal være med til at fremme folks trivsel. Man ved f.eks. at dagslys er med til at styre vores biorytme, og hvis den bliver forstyrret, svækker det vores immunforsvar, og så vi bliver nemmere syge. Derfor er det vigtigt med naturligt lys. Og hvis man herhjemme designer pladser, som skærmer for vinden, forlænger man typisk sensommeren nogle uger – udeservering på cafeer og restauranter er med til at lokke folk ud af deres huler. I Saudi-Arabien skal man derimod designe byerne, så der bliver skabt vindkorridorer, for at luften ikke står ulideligt stille.
Men det er også nødvendigt at vælge sine materialer med omhu, forklarer Signe Kongebro. Hvis gulvene f.eks. skal vaskes med stærke rengøringsmidler, er det med til at forværre indeklimaet i bygningen. Og hvis man vælger sorte sten til pladserne i Sydamerika, hvor solen bager hele dagen, kommer folk ikke til at bruge dem, fordi de bliver for varme. I Skandinavien kan de sorte sten derimod holde på en bleg sols varme og være med til at opvarme pladsen om aftenen, når solen er gået ned.
Henning Larsen Architects er inden for de seneste år begyndt at tænke andre videnskaber med ind i deres arbejde. De inddrager en lang række fag, før de begynder at tegne bygninger og byrum. F.eks. adfærdspsykologi og kemi for at finde ud af, hvordan folk opfører sig, og hvordan materialer udvikler sig over tid.
”Vores tegnestue er blevet et videnstungt hus, der kombinerer mange forskellige fagligheder. Design med viden. Det hjælper ikke, at vi laver en flot bygning, der ikke er bæredygtig og derfor forfalder på ingen tid – eller at vi laver uderum, som folk ikke kan slappe af i,” siger Signe Kongebro.
Byplanlægning bekæmper diabetes
I Bagsværd har Novo Nordisk A/S også rettet øjnene mod byerne. I marts i år lancerede de programmet Cities Changing Diabetes. Medicinalkoncernen vil samle arkitekter, byplanlæggere, politikere, forskere, interesseorganisationer og virksomheder i kampen for at standse udbredelsen af diabetes i byerne. Se tekstboks.
Initiativet er svaret på bagsiden ved den stadig voksende globale middelklasse. I takt med at velstanden stiger, flere får biler og indkasserer lønchecken ved at sidde stille foran computeren, kommer vi til at opleve, hvad Novo Nordisk kalder en decideret diabetesepidemi. I 2035 vil op mod en halv milliard mennesker lide af diabetes på verdens plan. Og allerede i dag er 382 mio. ramt af sygdommen. To tredjedele af dem bor i byerne. Sidste år var 5,1 mio. dødsfald relateret til diabetes på verdensplan.
Vi er vidner til en katastrofe i slowmotion, siger koncerndirektør Lise Kingo:
”Den diabetesepidemi, der spreder sig, skal stoppes. En del af løsningen er at få byerne indrettet på en måde, så de modvirker udviklingen i stedet for at accelerere den,” siger hun.
Indtil videre er projektet blevet rullet ud i New Mexico City. I Mexico har i dag 13 mio. diabetes. 80 pct. bor i byerne. I løbet af året bliver projektet også startet op i andre byer i Nordamerika, Europa og Asien.
Det første år bruger Novo Nordisk på at kortlægge, hvordan socioøkonomisk status og miljøudfordringer spiller ind på udbredelsen af diabetes. Bagefter vil virksomheden sprede sin viden ud og udvikle løsninger på, hvad man kan gøre for at forbedre byerne. Og til sidst vil man i samarbejde med politikerne, sundhedsorganisationerne, virksomhederne og borgerne forsøge at indføre løsningerne i byerne.
”Vi håber først og fremmest, at vi kan sætte sammenhængen mellem diabetes og urbanisering på dagsordenen, men vi ved også, at vi ikke kan gøre det alene. Hvis det skal lykkes, er det afgørende, at vi får alle interessenter med,” siger Lise Kingo.