En opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at 29 ud af landets 98 kommuner allerede har sendt hjemmehjælp i udbud. Derudover viser en rundspørge fra Kommunernes Landsforening, at hver tredje kommune forventer, at udbud på ældreområdet vil effektivisere kommunens service til borgerne i 2015. Her er særligt udbud af den praktiske hjælp og pleje i fokus. Se figur 2.

Langt de fleste af de 29 kommuner har da også udbudt netop den praktiske hjælp og den personlige pleje, mens en kommune som Næstved er gået et skridt videre. Næstved Kommune har også sendt træning, genoptræning og hjemmesygeplejen i udbud.

”Leverandørerne skal kunne levere alle ydelser og ikke bare nogle af dem. Det vil give mere sammenhæng i de ydelser, borgerne modtager,” siger Inge Selch, centerchef for ældre i Næstved Kommune.

Fra frit valg til konkurrence

Før ændringen af Serviceloven i 2013 skulle kommunerne udelukkende godkende private leverandører af hjemmehjælp. Når de private først var godkendt, fik de samme betaling, som kommunerne selv kunne udføre opgaven for.

2013-ændringen betyder imidlertid, at kommunerne ikke længere kun skal godkende de private leverandører. De kan nu også vælge at sende plejen i udbud, hvorved også opgavens pris kan komme til forhandling. Kommunerne kan derudover benytte udbuddet til at reducere det ofte ganske store antal private leverandører i hver enkelt kommune til kun to.

[graph title="Store forskelle i pris på hjemmehjælp" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/9f4aa-jre_fig03_store-forskelle-i-pris-pu-hjemmehjael.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/251f1-jre_fig03_store-forskelle-i-pris-pu-hjemmehjael.png" text="Prisen på en times hjemmepleje varierer meget fra kommune til kommune. En sammenligning med fem nabokommuner viser, at Næstved på intet område er den kommune med de laveste omkostninger.  "]Kilde: Udbudsportalen (KL)/Fritvalgsdatabasen (2014). [/graph]

Hvad angår den pris, kommunerne skal betale, er ændringen af serviceloven særlig meningsfuld, da der er meget store forskelle på kommunernes betaling for den enkelte opgave. Tal fra Fritvalgsdatabasen viser, at timebetalingen i den dyreste kommune er dobbelt så høj som timebetalingen for den samme ydelse i den billigste kommune.

Op til udbuddet af hjemmehjælpen i Næstved viste en tilsvarende analyse, at Næstved Kommunes timebetaling lå et stykke over priserne i den billigste nabokommune. Se figur 3.

”Det var lidt overraskende at se, at vi lå så højt i forhold til nabokommunerne. Da vi sendte opgaven i udbud, forventede vi derfor, at der var nogen, der kunne gøre det billigere,” siger Inge Selch.

Prisen har betydning, fordi udbuddet er en del af Næstved Kommunes erklærede strategi om løbende at hente besparelser, effektivisere og samtidig forbedre kvaliteten i den service, borgerne modtager. Strategien blev vedtaget i 2014 og omtaler blandt andet behovet for at sende flere opgaver i udbud.

”Næstved er bestemt ikke velstående, så vi går hele tiden efter besparelser og effektiviseringer. Men vi valgte ikke det billigste tilbud på hjemmehjælpen. Den billigste leverandør faldt på, at de ikke kunne levere den ønskede kvalitet,” siger centerchefen.

Færre leverandører giver mere effektivitet

Næstved har helt på samme måde som de øvrige 28 kommuner benyttet udbuddet af hjemmehjælpen til at reducere antallet af leverandører.

Før udbuddet var der hele 15 private leverandører, som kommunen skulle koordinere indsatsen med, når en borger skulle have f.eks. personlig pleje fra en privat leverandør og træning leveret af kommunen. Fra 1. marts i år har kommunens ældre borgere kun kunnet vælge mellem tre leverandører, kommunens egen tjeneste og to private, Næstved Care og Naesborg A/S.

”Vi har tidligere leveret praktisk hjælp og personlig pleje til borgere i Næstved Kommune, men nu kan vi også hjælpe borgerne med at pleje deres sår, eller hjælpe dem med deres træning. Det betyder, at vi ikke længere skal koordinere vores arbejde med kommunen, men mere effektivt kan sætte et team op, som lige netop passer til den enkelte borgers behov,” siger Gitte Karmark, der er direktør i Naesborg A/S.

Virksomheden er vokset som følge af udbuddet. Der er kommet flere medarbejdere og også flere med nye faglige kompetencer. Gitte Karmark har både ansat sosu-plejere, sosu-assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker. Og virksomhedens vognpark er udvidet fra 3 til 11 biler.

”Vi har fået meget mere volumen og kan nu også levere pleje inden for alle områder. Når vi har både rengøring og sygepleje, så ved vi, hvornår træningen er lykkedes, og borgeren f.eks. selv kan bruge armene og måske selv tørre støv af. Den viden ville vi ikke have, hvis vi kun stod for rengøringen. Det er en fordel for os, og vi tror også på, at det er en fordel for borgerne,” siger hun.

Det gode spørgsmål er, hvad en virksomhed som Naesborg A/S kan gøre bedre og billigere end kommunens egen tjeneste.

”Vi tænker i helheder og i hele tiden at sammensætte vores team med borgeren i centrum. Vi gør alt for, at borgerne ikke møder mange forskellige hjælpere, men at de samme medarbejdere går igen,” siger Gitte Karmark.

Naesborg A/S er ejet af Næsborg Fonden, hvis formål er at hjælpe ledige i arbejde eller selv skabe arbejdspladserne til dem.

”Alt, hvad vi kan skabe af overskud, går til at skabe arbejdspladser eller måske hjælpe minoritetsgrupper ind på arbejdsmarkedet. Vi har f.eks. også ansat mange fleksjobbere,” siger Gitte Karmark.

Hun håber og tror, at andre kommuner vil følge Næstveds eksempel og udbyde hele pakken af serviceydelser.

”Vi vil gerne bruge kontrakten med Næstved Kommune som afsæt for at gøre det samme i andre kommuner. Jeg har set udbud, hvor en kommune kun ser på prisen, og så må vi sige nej tak. Det er fristende for kommunerne at tage den billigste leverandør, men mit råd er, at virksomhederne også skal kunne levere på kvaliteten. Prisen kan blive så skarp, at den dårligt nok dækker omkostningerne,” siger Gitte Karmark.

Medarbejderne kan betale prisen

Når flere og flere kommuner sender hjemmehjælpen i udbud for at hente en besparelse, så kan det presse både virksomhedernes indtjening og medarbejdernes løn- og arbejdsforhold.

”Der er firmaer, som ikke har en overenskomst, og som konkurrerer på løn- og arbejdsvilkår. Det skal kommunerne blive bedre til at forhindre,” siger faglig konsulent Per Brøgger fra FOA, der både organiserer offentligt og privat ansatte sosu-hjælpere og sosu-assistenter.

Han understreger, at overenskomsterne på henholdsvis det offentlige og det private arbejdsmarked stort set ligger på samme niveau. Alligevel er FOA bekymret for, at kommunernes udbud først og fremmest bliver drevet af ønsket om at få lavere priser. Det kan give plads til virksomheder, der ikke har indgået en overenskomst med medarbejderne.  

Virksomheder uden overenskomst kan ifølge FOA betale 20 pct. mindre i løn og pension end virksomheder med en privat eller en offentlig overenskomst. Og når kommunerne så samtidig har forpligtet sig til at spare 132 millioner kr. på udbud af hjemmehjælp, så begynder alarmklokkerne at ringe. Per Brøgger mener, at sporene fra udbud på andre områder skræmmer.

”Udbuddene på rengøringsområdet har mange gange været et spareprojekt. Kommunerne har set på priserne og så ladet de private virksomheder om at tage ansvaret for at skære på kvaliteten,” siger han.

Selv om flere borgere vælger en privat leverandør, og selv om kommunerne nu for alvor forbereder udbud af hjemmehjælp, følger universiteter og forskningsverdenen ikke udviklingen tæt. Resultatet er, at der ikke er evidens for, hvad der virker bedst, når en kommune udbyder hjemmehjælpen.

”Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er foretaget en eneste evaluering af, om privat hjemmehjælp er bedre eller dårligere end den kommunale,” siger lektor Ole Helby Petersen, Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

Han leder et forskerteam, der netop har kortlagt alle danske og internationale undersøgelser af udliciteringer.

”Vi har ikke fundet et eneste studie, der har undersøgt, hvilken effekt det har for prisen og kvaliteten, når en kommune udliciterer hjemmehjælpen,” siger han.

Forskningsprojektet gransker nu effekterne af konkurrenceudsættelse inden for hjemmehjælp og plejehjem. Resultaterne forventes at ligge klar i efteråret 2015.