Når erhvervsfolk, politikere og organisationer i den kommende tid skal drøfte fremtidens erhvervsfremmesystem, vil det komme til at minde om børnelegen stoledans.

Lige nu spiller musikken, men en håndfuld stole er blevet fjernet, samtidig med at et forenklingsudvalg har peget på, hvem der ikke skal have lov til at danse videre. Men kampen om de eftertragtede stole er ikke afgjort endnu, så hvem ender med at få en stol?

Siden Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme forrige fredag lancerede sine anbefalinger for fremtidens erhvervsfremmesystem, har det stået klart, at der bag ved stolelegen er en stribe substantielle kritikpunkter, som det er værd at zoome nærmere ind på.

I sine anbefalinger foreslår udvalget, at de nuværende seks regionale vækstfora nedlægges, og at udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler fremover skal ske fra en national bestyrelse. Men er det en nødvendig forenkling eller en unødvendig centralisering?

Samtidig skal de enkelte kommuner ved lov fratages erhvervsopgaver. Er det en nødvendig forenkling eller en unødvendig centralisering?

Netop spørgsmålet om centralisering vil blive et tema i de politiske forhandlinger, bekræfter erhvervsordfører fra Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby (DF):

“Vi er nødt til at tænke videre over en model, hvor den lokale erhvervsfremme står stærkere end det, udvalget kommer med,” siger han.

Og han er ikke alene med bekymringen om en ringere kobling til det lokale og regionale niveau. En række jyske borgmestre kritiserede i sidste uge forenklingsudvalget, og ifølge Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding, strider anbefalingerne ’fuldstændig mod målet om et Danmark i balance’.

Ifølge Mads Bruun Ingstrup, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet, der ud over at forske i erhvervsudvikling arbejder med konkrete erhvervsfremmeprojekter rundt i Danmark, er der store forskelle mellem landsdelene, som det er værd at tage højde for:

“Man hører tit, at Danmark er et lille land, og vi bliver ofte sammenlignet med Hamborg på grund af indbyggertallet. Det bruges som et argument for, at meget kunne styres mere centralt, men det er en problematisk sammenligning. Hamborg er en storby. I Danmark har vi yderområder, storbyområder og meget derimellem,” siger han.

Enighed om oprydning

Lad os derfor i stedet begynde der, hvor alle synes enige: Der er brug for en oprydning i og en forenkling af erhvervsfremmesystemet.

Længe – også lang tid før McKinsey og Damvad Analytics i rapporten ‘Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen’ fra november 2016 kom med en sønderlemmende kritik af erhvervsfremmeindsatsen – har systemet været under beskydning fra især erhvervsorganisationerne.

Virksomhederne har nemlig skullet navigere rundt mellem et hav af aktører såsom regionale vækstfora, tværkommunale business regions, innovationsnetværk og -klynger. Mange har løbet panden mod flere mure og har givet op undervejs. Se figur 1.

Oveni kommer et miskmask af statslig finansiering til vækstfremme i form af Vækstfonden, Markedsmodningsfonden og Innovationsfonden, for blot at nævne nogle få.

Når man sætter tal på det nuværende system, står kompleksiteten lysende klar: 110 ansvarshavende myndigheder, 30 koordinerende organer og 21 operatører i alt.

Og forenklingsudvalget har da også ryddet op. I den nye struktur er landets fem regioner og deres seks vækstfora pillet helt ud af ligningen. Samtidig får kommunerne færre opgaver, mens de 60 offentligt støttede netværk og klynger er kogt ned til 10-12 nationale klynger svarende til én klynge per styrkeposition.

Fremover skal fem såkaldte erhvervscentre – i dag væksthusene – være virksomhedernes indgang til rådgivning. Oveni kommer en digital platform, som virksomhederne kan interagere med hele døgnet. En national bestyrelse skal lægge den regionale vækststrategi.

Udvalget har dermed i princippet leveret på sin kerneopgave, forenkling. Spørgsmålet er dog, om udvalgets bud på en oprydning har utilsigtede effekter? En del af kritikken går i hvert fald på, at den lokale og regionale forankring er fjernet i anbefalingerne. Lad os derfor se nærmere på den del.

EU-fonde skal forankres nationalt

En af de mest markante ændringer i oplægget til et nyt erhvervsfremmesystem er flytningen af udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler fra et regionalt til et nationalt niveau.

De seks regionale vækstfora prioriterer i dag EU’s midler til regional udvikling, de såkaldte strukturfonde, Socialfonden og Regionalfonden. Ifølge Danske Regioner er der i gennemsnit udmøntet omkring 350 mio. kr. om året siden 2014 til partnerskaber, der styrker erhvervsudviklingen.

Oveni har regionerne postet knap 500 mio. kr. i erhvervsudvikling fra deres egne pengekasser, oplyser Danske Regioner.

Ifølge Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme skal det fremover være ét nyt landsdækkende organ – Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse – der skal sidde med nøglen til EU’s pengetanke. Den lokale forankring er ifølge udvalget sikret ved, at de 13-14 medlemmer af bestyrelsen sammensættes af repræsentanter fra virksomheder og kommuner fra hele landet.

Dertil kommer en bestyrelse for hvert af de fem lokalt forankrede erhvervscentre. Det er meningen, at erhvervscentrene kan søge det højere organ, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, om adgang til strukturfondsmidler. Her skal bestyrelsen sikre, at midlerne er inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien.

Det er dermed også det overordnede organ, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der vil få serveretten i arbejdet med at udfærdige en strategi for regional erhvervsudvikling.

Spørgsmålet er, om det er godt eller skidt. 

Regionale styrker

En forudsætning for at svare på det spørgsmål er at se på den hidtidige effekt af de regionale vækstfora. Ifølge analyser foretaget af Erhvervsstyrelsen af de regionale vækstforas investeringer har virksomheder, der har været en del af indsatsen i årene 2007-2014, skabt 22 mia. kr. i meromsætning og 13.000 nye job, og opkvalificeret 30.000 medarbejdere.

De regionale vækstfora har også stået bag flere højtprofilerede regionale indsatser.

• Center for Industriel Elektronik i Sydjylland, som Region Syddanmark, Danfoss, Linak, SDU og Sønderborg Kommune står bag, er en ny ingeniøruddannelse med forskningsfaciliteter målrettet regionens styrkeposition inden for energiteknologi.
• Knowledge Hub Zealand i Kalundborg, som er et partnerskab etableret af Region Sjælland med Novo Nordisk, Kalundborg Kommune og regionens uddannelsesinstitutioner, har resulteret i en ny diplomingeniøruddannelse.
•  I Region Nordjylland har man samlet virksomheder, medarbejdere og alle otte nordjyske erhvervsskoler om programmet ‘Den erhvervsfaglige vej til succes’, som skal få 2.150 flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Spørgsmålet er, om sådanne initiativer var blevet taget, hvis der ikke havde været en lokal eller regional forankring? Lektor og ph.d. Mads Bruun Ingstrup fra SDU tvivler.

“Når det skal besluttes af en national bestyrelse, kan jeg godt være bange for, at de mere lokale og regionale kendetegn overses,” siger han.

Inden for de enkelte regioner er der nemlig store forskelle, påpeger han. Alene i Region Syddanmark er der en robotklynge med epicenter i Odense, en velfærdsteknologisk satsning samme sted, et energioptimeringsfokus i Sønderborg, offshore-aktiviteter i Esbjerg og en designsatsning i Trekantsområdet. Men ud over disse spydspidser er der også yderområder, hvor der fokuseres på mere traditionelle erhverv såsom fødevarer og turisme.

“Jeg siger ikke, at man skal have seks vækstfora, men for at sikre den regionale viden kunne man eksempelvis have to, ét i Øst- og ét i Vestdanmark,” siger han.

Spørgsmålet er også, om anbefalingerne er i tråd med EU’s retningslinjer for udmøntning af regionalfondene. I hvert fald har bl.a. Sverige fortolket reglerne, som vi indtil nu har gjort det i Danmark, og fordeler pengene med et regionalt udgangspunkt.

Ifølge forenklingsudvalgets formand, Claus Juhl, er det ikke et problem.

“Det er i hvert fald inden for reglerne. Om det er i tråd med deres ønsker, ved jeg faktisk ikke.”

De lokale bånd kappes

I den store kabale om fremtidens erhvervsfremmesystem er regionerne indtil videre de store tabere, men kommunerne rammes også af udvalgets forenklingsøvelse.

I kataloget af anbefalinger lægges der op til, at ‘kommunerne ikke enkeltvist udbyder de former for erhvervsfremme, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, de statslige aktører, Erhvervshusene og den digitale erhvervsfremmeplatform fremover får ansvaret for’. Den passus suppleres med en opfordring til politikerne om, at der er ‘en klar ramme for kommunernes erhvervsfremmeopgaver i lovgivningen’.

Især ordet ‘lovgivning’ er faldet kommunerne for brystet. I dag har de nemlig selvbestemmelse på erhvervsområdet.

Kommunerne frygter, at de vil miste en værdifuld kontakt til erhvervslivet og serveretten til lokale initiativer. Og det kan ifølge Mads Bruun Ingstrup fra SDU blive et problem:

“En af mine kæpheste, når vi taler om erhvervsfremme, er, at man ikke kan se det som en silo. Erhvervsfremme handler også om god byggesagsrådgivning, jobformidling, miljøgodkendelser, kultur – fordi det sikrer bosætning – og erhverv. Og tager man en af komponenterne ud af ligningen, kan man ikke længere understøtte erhvervslivet på bedst mulig vis,” siger han.

Lokale indsatser ryger i vasken

Risikoen er, vurderer Mads Bruun Ingstrup, at de mere lokalt forankrede indsatser går i vasken. Her er et par eksempler.

• Haderslev Kommune satser netop nu på at tiltrække forsvarsteknologiske virksomheder. Baggrunden er udviklingen på Flyvestation Skrydstrup, som i dag er base for de danske F-16-kampfly, men som også snart skal huse de nye F-35-kampfly. Kommunen har derfor lagt sig i selen for at tiltrække industri, der kan servicere de nye kampfly.
• Et andet eksempel er Norddjurs Kommune. Her har en analyse vist, at der er potentiale for vækstvirksomheder inden for bl.a. computerspil og gaming. Det har bl.a. ført til etablering af Game Hub Denmark i Grenaa, der er et fællesskab, hvor nystartede virksomheder inden for spilbranchen kan få hjælp til at udvikle deres virksomhed.

“Hvis kommunerne ikke må blande sig i den lokale erhvervsudvikling, vil der være vækstskabende satsninger, der ikke ser dagens lys,” vurderer Mads Bruun Ingstrup.

Kritikken kommer imidlertid ikke kun fra kommunerne, men også fra især de mindre virksomheder. Hos brancheorganisationen SMVdanmark er adm. direktør Ane Buch generelt glad for forenklingsforslaget, men hun er bekymret for, at nærheden forsvinder.

“Kommunerne skal have mulighed for at rådgive om de helt basale ting som f.eks. jagt på kvalificeret arbejdskraft. For vores mindre virksomheder er det bare vigtigt, at rådgivning ligger tæt på, og at de ikke skal køre 50-100 km efter den,” siger hun.

Hele diskussionen om, hvorvidt der er tale om ‘forenkling’ eller ‘centralisering’, var også et tema, da udvalget forrige fredag fremlagde sine anbefalinger. Formand Claus Juhl mener, at det er en uundgåelig diskussion.

“Kan man reducere antallet af aktører så meget, uden at det bliver betragtet som en centralisering? Det mener jeg ikke, at man kan. Skal man forenkle systemet, er man nødt til at lægge ting sammen,” siger han.

“De regionale midler bliver rigtig nok samlet i en national enhed, men den er ikke statslig. Det politiske gennemslag i bestyrelsen er kommunalt. Det er ikke centralisering i dansk forstand, at det nu bliver flyttet til København eller ind under staten,” siger Claus Juhl.

Forude venter den politiske proces, der inden sommer skal munde ud i et nyt og fremtidssikret dansk erhvervsfremmesystem. Og det kommer ikke til at gå smertefrit. Ifølge erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) er det lokale og regionale element nødt til at medtænkes i højere grad, end det fremgår af oplægget.

“Jeg tror ikke, at en bestyrelse for hele Danmark vil kunne sikre den lokale forankring,” siger han.