Markant forskel på kommunernes succes med integration
Kort før regeringen er klar med sit udspil til en strukturreform, viser den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats, at der er store forskelle på, hvor godt de forskellige kommuner løfter opgaven. Målingen viser f. eks. , at Ishøj Kommune kan skaffe udlændinge i arbejde eller i uddannelse seks måneder hurtigere, end man kan gøre det i Karlebo. De to kommuner udgør yderpunkterne i effektmålingen.