Der er udsigt til en gyser, når danskerne den 28. september skal stemme om euroen. Udvikler tilslutningen sig efter samme mønster som ved de tre EU-afstemninger i 90’erne, kan det blive vanskeligt at hente et ja. Erfaringen er, at nej-siden altid vinder frem i kampagnernes sidste fem afgø-rende måneder på bekostning af tilhængerne, der enten står i stampe eller går tilbage. Tvivlerne har en tendens til at sige nej. Det fremgår af Ugebrevet Mandag Morgens sammenligning af de tre kampagners forløb. Det betyder, at tilhængerne skal have et solidt forspring i begyndelsen af kampagnen for at sikre sig et ja. Og i øjeblikket har tilhængerne kun en spinkel føring. Samtidig tyder meget på, at euro-kampagnen kan få samme forløb som Maastricht-kampagnen. Her hentede modstanderne 18 pct. i de sidste måneder. Valgforskere peger på, at netop euro-afstemningen rent tematisk ligger tæt op ad Maastricht. “Det kan meget nemt komme til at ligne ‘92,” siger valgforskeren Ole Tonsgaard, Aarhus Universitet. Årsagen til den stigende modstand i kampagnerne er, at befolkningen bliver opmærksomme på, at der er tale om et suverænitetstab. Det får altid nej-andelen til at stige.