Storbyer lader borgere investere milliarder af skattekroner

Over hele verden vælger flere og flere kommuner, regioner og delstater at give borgerne direkte medbestemmelse over dele af det offentlige budget. I Paris har politikerne overladt 5 pct. af kommunens anlægsudgifter til borgerbeslutninger. I New York tiltrækker diskussionerne flest borgere fra de laveste socialgrupper. Det afgørende for succes er, at beslutningerne er reelle, og at der er penge med, siger en af verdens førende eksperter til Mandag Morgen. Han giver en række gode råd til, hvad det kræver, hvis borgerbudgetter skal blive en demokratisk gevinst.

Over hele verden er flere og flere borgere med til at beslutte, hvordan offentlige skattekroner i deres kommune, region eller delstat skal bruges. En opgørelse fra den tyske tænketank Engagement Global viser, at op mod 2.800 kommuner eller andre offentlige myndigheder i hele verden lægger beslutninger ud til deres borgere.

Og udviklingen går hurtigt.  I 2015 vil mere end 50 kommuner i USA og Canada, med millionbyerne Chicago, New York og Toronto i spidsen, lægge dele af deres budgetter ud til borgere i bydele eller boligområder. For bare fem år siden var Toronto alene om at arbejde med borger- eller deltagerbudgetter. Se figur 1.

Hvor der i Danmark endnu er tale om enkeltstående projekter med begrænsede budgetter, disponerer borgerne i andre lande over store millionbeløb. I USA har New York år for år forøget beløbet og lader i år borgerne disponere over 25 millioner dollar, godt 165 millioner kr. I Europa ligger Paris i spidsen og lader i år borgerne råde over 75 millioner euro, mere end en halv milliard kr.

Login