Storbyer lader borgere investere milliarder af skattekroner

Over hele verden vælger flere og flere kommuner, regioner og delstater at give borgerne direkte medbestemmelse over dele af det offentlige budget. I Paris har politikerne overladt 5 pct. af kommunens anlægsudgifter til borgerbeslutninger. I New York tiltrækker diskussionerne flest borgere fra de laveste socialgrupper. Det afgørende for succes er, at beslutningerne er reelle, og at der er penge med, siger en af verdens førende eksperter til Mandag Morgen. Han giver en række gode råd til, hvad det kræver, hvis borgerbudgetter skal blive en demokratisk gevinst.

Jens ReiermannTorben K. Andersen

Over hele verden er flere og flere borgere med til at beslutte, hvordan offentlige skattekroner i deres kommune, region eller delstat skal bruges. En opgørelse fra den tyske tænketank Engagement Global viser, at op mod 2.800 kommuner eller andre offentlige myndigheder i hele verden lægger beslutninger ud til deres borgere.

Markant flere borgerbudgetter" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/35a37-jre_fig02_parisernes-o%cc%83nskeseddel.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/24f82-jre_fig02_parisernes-o%cc%83nskeseddel.png | Forstør   Luk

Parisernes ønskeseddel Pariserne fremsætter lige nu forslag til de emner, de senere på året kan diskutere. Det er også borgerne, der i sidste ende afgør, om de skal finansieres. Forslag til forbedring af bymiljøet, herunder anvendelse af arealer fra en nedlagt jernbane, topper ønskelisten.

Kilde: Participatorybudgeting.org. [/graph]

Og udviklingen går hurtigt.  I 2015 vil mere end 50 kommuner i USA og Canada, med millionbyerne Chicago, New York og Toronto i spidsen, lægge dele af deres budgetter ud til borgere i bydele eller boligområder. For bare fem år siden var Toronto alene om at arbejde med borger- eller deltagerbudgetter. Se figur 1.

Hvor der i Danmark endnu er tale om enkeltstående projekter med begrænsede budgetter, disponerer borgerne i andre lande over store millionbeløb. I USA har New York år for år forøget beløbet og lader i år borgerne disponere over 25 millioner dollar, godt 165 millioner kr. I Europa ligger Paris i spidsen og lader i år borgerne råde over 75 millioner euro, mere end en halv milliard kr.

”Paris er et af de mest inspirerende eksempler på, hvordan en kommune overlader beslutninger til borgere. Der er tale om mange penge. Og sidste år viste politikerne, at de respekterer borgernes beslutninger og ikke ændrer dem bagefter. Det er helt afgørende for troværdigheden,” siger Verdensbankens Tiago Peixoto, en af verdens førende eksperter i, hvordan kommuner, regioner og delstater over hele verden udvikler ny velfærd ved at give særlig borgergrupper råderet over dele af de offentlige budgetter.

Han forklarer den stærkt stigende interesse for borgerbudgetter med de mange gode erfaringer, der allerede er indhøstet.

”Når et byråd lægger beslutninger ud til borgerne, skaber de et nyt rum for diskussionerne. Erfaringen er, at man kan inddrage borgere, der ellers ikke ville deltage i den politiske debat,” siger han.

Ekspertens to-do-liste

Tiago Peixoto peger på en række områder, det er vigtigt at være opmærksom på, hvis borgerbudgetter skal blive en succes.

[graph title="Den moderne Pariserkommune" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Mandag Morgen og idee.paris.fr/budget-participatif. 

Erfaringer viser, at det afgørende punkt er, at der er penge med i spillet. Og det skal være så mange penge, at borgerne virkelig føler, at deres deltagelse i sidste ende kan påvirke deres egen bydel.

Når borgerne ikke bare skal høres men rent faktisk beslutte, hvad dele af kommunens budget skal bruges til, kræver det også omhyggelig forberedelse. Det indebærer bl.a., at kommuner eller byråd skal aftale spilleregler og fremgangsmåder sammen med borgerne. Det er nødvendigt at afstemme forventningerne og gøre det klart, hvad borgerne kan tage stilling til, og hvad der ligger uden for projektet.

I Paris har byrådet således understreget, at borgerne kan diskutere og i sidste ende afgøre finansiering af anlægs- eller vedligeholdelsesopgaver, men ikke af overførselsindkomster, pensioner og lønninger til de ansatte.

”Det er helt afgørende at afstemme forventningerne, så gode resultater ikke pludselig bliver til skuffelser, fordi borgerne eller byrådet havde forventet sig noget mere eller noget helt andet,” siger Tiago Peixoto.

Han understreger samtidig, at det forpligter at lægge beslutninger ud til borgerne: Politikerne må respektere borgernes beslutninger. Men af samme grund er det afgørende, at borgernes idéer kvalificeres, så de endelige diskussioner kun handler om idéer, der kan gennemføres. Vedtagne idéer må f.eks. falde, hvis national lovgivning forhindrer det, eller hvis de falder uden for den dagsorden, man er enige om.

”Borgerne skal være sikre på, at forslagene kan gennemføres, når de stemmer om dem. Hver gang en idé vedtages og så alligevel ikke gennemføres, miskrediterer det hele processen,” siger han.

Endelig bør byråd og borgere på fælles møder evaluere både proces og resultater, så det bliver muligt at justere processen år for år.

Paris begyndte at lægge budgetter ud til borgerne allerede sidste år, men det skete i en proces, hvor byråd og embedsmænd på forhånd havde udpeget de 15 idéer, borgerne kunne diskutere. I år har byrådet lagt hele idéprocessen ud til borgerne selv i et forløb, der inddrager borgere fra start til slut. Se tekstboks.

Nettet er ikke nok

En af de største udfordringer er at tiltrække de borgere, der ellers ikke deltager i politiske diskussioner. Det nytter ikke meget, hvis diskussionerne alene føres af Tordenskjolds soldater eller kuppes af repræsentanter for interesseorganisationer.

”Udbredelsen kommer ikke af sig selv, så byrådet skal gøre en ekstra indsats for at tiltrække borgere, der ellers ikke ville diskutere politiske emner,” siger Tiago Peixoto. Netop denne indsats har været et afgørende fokuspunkt for bystyret i New York. Se tekstboks og figur nedenfor.

Han advarer også mod at tro, at det er nok at lægge diskussioner og afstemninger ud på nettet.

”Processen kan ikke kun gennemføres på nettet. Borgerne skal møde hinanden ansigt til ansigt. Ellers bliver det for nemt bare at forfølge sine egne mærkesager og negligere andres behov,” siger Tiago Peixoto.

Han påpeger, at online diskussioner erfaringsmæssigt tiltrækker de bedst uddannede, bl.a. fordi deltagelse kræver læse- og skrivefærdigheder og derfor favoriserer dem på bekostning af borgere med korte eller ingen uddannelser.

Tiago Peixoto siger ligefrem, at borgerbudgetterne først og fremmest skal tilgodese de fattigste borgere og især de fattigste bydeles behov. Han henviser til erfaringer fra Latinamerika, hvor borgerbudgetterne i mange byer er et redskab til at mindske den meget store sociale ulighed mellem borgeres livssituation i de forskellige kvarterer.

[graph title="New York breder borgerinddragelsen ud" caption="Figur 3  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/266db-jre_fig02_ny.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/69870-jre_fig02_ny.png" text="Markant flere borgerbudgetter Flere og flere kommuner i USA og Canada lægger dele af deres budgetter ud til borgerne. Storbyerne Chicago og Toronto er frontløbere. "]Kilde: Participatorybudgeting.org. [/graph]

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu