”Danmark – for dem der kan og vil” og ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde”.

Venstres og Socialdemokraternes udlændingepolitiske mantraer peger anklagende på de flygtninge, der kommer til Danmark og søger asyl. Men spørgsmålet er i virkeligheden, om Danmark som land – med Venstre eller Socialdemokratiet som regeringsbærende partier – overhovedet vil give flygtningene muligheden for at vise, at de kan og vil arbejde. Meget tyder på, at det ikke er tilfældet.

I hvert fald står det klart, at Danmark har skabt en udlændinge- og integrationslovgivning, der på en række områder reelt og helt konkret modarbejder integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked. Og dét selvom netop integration er et område, hvor der kan skabes endog meget store samfundsmæssige gevinster. Hver gang en flygtning kommer i arbejde i stedet for at modtage hjælp fra det offentlige, sparer samfundet 300.000 kroner om året. Jo flere flygtningene i arbejde, desto større lempelserne i skatterne, kunne et friskt tilbud fra blå bloks partiformænd til vælgerne lyde.

Tag eksemplet fra Sønderborg. Her går mellem 20 og 30 asylsøgere rundt på asylcenteret med kvalifikationer, som Danfoss og andre arbejdskrafthungrende virksomheder i regionen har en klar opfattelse af, at de vil kunne bruge i vellønnede stillinger. Denne viden har de sønderjyske virksomheder, fordi de har taget fat på nogle af de helt indlysende arbejdsopgaver, som myndighederne burde varetage, når tilstrømningen af flygtninge til Danmark boomer, som den gør i øjeblikket. Sønderjyderne er gået ud i virkeligheden – på asylcenteret – og har talt med de nyankomne. På den måde har de skabt sig et første overblik over, hvilke kvalifikationer og erfaringer de ankomne har.

[quote align="right" author=""]Danmark har skabt en udlændinge- og integrationslovgivning, der på en række områder reelt og helt konkret modarbejder integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked[/quote]

Derfor er Danfoss og andre sønderjyske virksomheder klar til at tage syrerne i virksomhedspraktik. Men ifølge reglerne i udlændingeloven må praktikanterne ikke udføre noget, der ligner arbejde. Derfor kan virksomhederne ikke gennemføre en egentlig arbejdsprøvning under praktikopholdet, og derfor ender de velvillige virksomheder med at skære praktikopholdene ned til en uge.

Dertil kommer, at der er en stor sandsynlighed for, at de beboere, der ender med at få asyl og opholdstilladelse, vil blive sendt til en helt anden by.

Sådan er det gået for Muhamed Musa, hvis historie Mandag Morgen fortæller i denne uge. Musa, der var universitetslektor i engelsk og fransk i Damaskus før sin flugt, kunne i sagens natur bruges som tolk på flygtningecenteret i Sønderborg. Derfor fik han hurtigt et netværk i Sønderborg, hvor han fortsat arbejder.

Problemet er imidlertid, at han, da han fik sin midlertidige opholdstilladelse, blev tvunget til at bosætte sig i Randers. Der bor han så nu med hustru og børn, mens han bruger i alt fire timer om dagen på at komme frem og tilbage til sit arbejde. Det havde vel været mere fornuftigt, at Udlændingestyrelsen havde truffet den indlysende beslutning, at Musa burde bo i Sønderborg, hvor han har opbygget det netværk, der ifølge alle eksperter er alfa og omega for vellykket integration. Som reglerne er nu, er det overvejende sandsynligt, at de 20-30 kvalificerede flygtninge på asylcenteret i Sønderborg ender i en helt anden landsdel, hvor der måske ikke er brug for netop deres kompetencer. Dermed vil deres tilværelse i Danmark begynde på offentlig forsørgelse og ikke i en virksomhed. Det er menneskeligt og samfundsmæssigt en ulykkelig underskudsforretning.

Hvem er det så, der ikke kan og ikke vil i den situation? Er det seriøst, at kompetencer og jobmuligheder ikke betyder noget, når Udlændingestyrelsen fordeler flygtninge til kommunerne? Og er det rimeligt, at flygtninge reelt bliver stavnsbundet til den kommune, hvor Udlændingestyrelsen placerer dem?

Når sagerne handler om flygtninge fra Syrien, burde der ikke være meget betænkningstid fra myndighedernes side. Vi ved alle godt, at flygtninge fra Syrien er flygtet fra noget, der ligner helvede på jord. Derfor får 98 pct. af syrerne lige nu bevilget midlertidigt ophold i Danmark. Og derfor kan man ligeså godt gå i gang med at få syrerne integreret på arbejdsmarkedet fra dag 1.

Danfoss er en af de sønderjyske virksomheder, der gennem det seneste år har haft problemer med at skaffe den arbejdskraft, de har behov for. En undersøgelse blandt DI’s medlemsvirksomheder viser, at det gælder hele 46 pct. af de sønderjyske virksomheder. På landsplan er arbejdsløsheden nu nede på 4,5 pct. og i Sønderborg Kommune endda et hak lavere. Det betyder ikke, at alle kan gå ind fra gaden og få et job, men at der begynder at være mangel på nogle medarbejdergrupper. Og hvorfor så ikke tage de syriske asylansøgere, der har kvalifikationer og kompetencer i orden, i stedet for at behandle dem, som om de er et problem for samfundet?

[quote align="left" author=""]På asylområdet er det imidlertid ikke EU-regler, der er problemet. Det er de danske regler, som ikke er båret frem af et hensyn til at sende asylansøgerne hurtigst muligt i job[/quote]

Lad os tjekke asylansøgernes kompetencer og rydde barrierer af vejen for dem, der har kompetencerne på plads, så de så hurtigt som muligt kan forsvinde ud af systemet, komme i praktik og ad den vej komme ud på arbejdsmarkedet og begynde en tilværelse, hvor de forsørger sig selv. Det kunne give lidt mere plads til at koncentrere en nødvendig indsats for de flygtninge, der kommer uden en tilsvarende baggrund eller med meget sparsomme kvalifikationer. En mere målrettet indsat ville formentlig også kunne spare toppen af de enorme summer, Danmark lige nu bruger på at holde integrationssystemet kørende.

Afbureaukratisering og regelforenkling er på en række områder en mærkesag for regeringen. Der er indført et skatte- og byrdestop for erhvervslivet, og i Erhvervs- og Vækstministeriet har minister Troels Lund Poulsen (V) blæst til kamp mod overimplementering af EU-regler. På asylområdet er det imidlertid ikke EU-regler, der er problemet. Det er de danske regler, som ikke er båret frem af et hensyn til at sende asylansøgerne hurtigst muligt i job. I stedet skal de altså gå uvirksomme rundt på asylcentrene, også selvom mange af dem både kan og vil arbejde.

Hvis man skal fjerne den bom af bureaukrati, der forhindrer, at Danmark integrerer de mange flygtninge, der kommer til landet, kunne man gøre ligesom Danfoss’ bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen: Han har regel for regel og paragraf for paragraf været igennem den nuværende lovgivning efter helt samme opskrift, som hans virksomhed, Danfoss, gennemgår sine egne industrielle processer.

Der findes ikke mange processer i denne verden, der ikke kan optimeres, hvis det er det, man ønsker. Når det gælder integration af udlændinge i Danmark, er spørgsmålet imidlertid, om der overhovedet er en vilje til at forbedre integrationsprocessen. I hvert fald har Dansk Folkepartis Martin Henriksen i de seneste uger gjort det helt klart, at man slet ikke ønsker, at flygtninge skal integreres. Tværtimod ønsker partiet at opbevare flygtningene i lukkede lejre på ubestemt tid. I samme toneleje har integrationsminister Inger Støjberg (V) sagt, at det er helt udelukket, at asylsøgere skal kunne arbejde, mens deres sag behandles, fordi man så vil tiltrække mange flere asylsøgere. Dette synspunkt giver imidlertid ikke megen mening, når det handler om syrerne, der jo stor set alle sammen får asyl.

Samfundsøkonomisk omhu og menneskelig anstændighed tilsiger, at vi efter snart 15 års hidsig udlændingepolitisk debat burde starte på en frisk i henseende til vores udlændinge- og integrationspolitik. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har erkendt, at han og Danmark er blevet overhalet af Europas nye udlændingepolitiske virkelighed, der handler om, at vi mange år fremover vil blive nødt til at tage imod mange flygtninge. Derfor nytter det ikke noget at arbejde videre med en asyl- og integrationspolitik, der tager det urealistiske udgangspunkt, at vi overhovedet ikke vil integrere flygtninge i Danmark. Vi bliver nødt til at have som udgangspunkt, at hver enkelt menneske er en ressource, som vi kan og vil udnytte til samfundets og det enkelte individs bedste.

Når de økonomiske vismænd samtidig i sidste uge vurderede, at der hvert eneste år frem til 2025 vil blive skabt 25.000 nye job, er der så meget desto mere grund til at arbejde seriøst med at mobilisere de arbejdskraftressourcer, der gemmer sig i flygtningene. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen brugte ved sin fremlæggelse af analyserne udtrykket, at de ekstra medarbejdere vil komme løbende ”ude fra skoven”, altså at de vil blive trukket ind i beskæftigelse af den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft.

Mange af dem behøver vi ikke lede efter ude i skoven. De sidder på asylcentrene og venter på at komme i arbejde.