Store virksomheders bøllemetoder presser vækstlaget
Store danske virksomheder trækker betaling af fakturaer i langdrag, og det koster mange – særligt små – virksomheder dyrt på grund af øgede renteudgifter, forringet likviditet, tabt indkomst, ligesom det i nogle tilfælde koster på virksomhedernes medarbejderstab. Tendensen er, at betalingsfristerne bliver længere og længere, viser tal fra Dansk Faktura Børs.
De store virksomheder går dermed direkte imod hensigten med et EU-direktiv indført i Danmark den 1. marts 2013, som foreskriver, at virksomheder og den offentlige sektor har 30 dage til at betale deres fakturaer. Et smuthul i loven gør, at de store virksomheder kan aftale længere betalingsfrister. Det kræver blot, at det accepteres af kreditoren. Og her er der ikke meget at stille op, hvis man er en lille virksomhed, som står over for en stor kunde, siger professor i økonomistyring.
Det er ikke kun de store virksomheder, som har en praksis, der koster deres leverandører dyrt. Den offentlige sektor har en gennemsnitlig overskridelse af betalingsfrister på fem dage og hører således også med i kategorien for dårlige betalere, der hæmmer mindre virksomheders vækst.
Anna Fenger Schefte
TDC er normalt 90 dage om at betale sine regninger. Carlsberg har løbende måned plus 63 dage som betalingsfrist. Og selv om Dansk Supermarked tidligere gjorde det på 45 dage, blev betalingsfristen fordoblet til 90 dage efter salget af detailkoncernen til Salling Selskaberne sidste år.
De store danske virksomheder trækker deres betaling af fakturaer i langdrag, og tendensen er, at betalingsfristerne bliver længere og længere. Det viser tal fra Dansk Faktura Børs, der er en onlinemarkedsplads for virksomheders salg af fakturaer. Se tekstboks.
Dansk Faktura Børs afhjælper likviditetsproblemer for virksomheder, der ikke kan vente i månedsvis på, at kunderne betaler deres regning, og derfor sælger de i stedet deres fakturaer et nøk under den pålydende værdi.
På fakturabørsen kan man se, at den gennemsnitlige betalingsfrist er steget fra 45 dage sidste år til 60 dage i år – en stigning direkte forårsaget af de store virksomheders betalingsforlængelser. Juri Cetti, direktør og medstifter af Dansk Faktura Børs, følger nøje med i tendenserne på fakturamarkedet. Han mener, at de lange betalingsfrister er blevet en bevidst strategi fra de store virksomheders side for at få større kapital i deres virksomhed.
”Det er en helt klar strategi fra de store virksomheders side. De presser dem, de kan presse – og det er smv’erne – for at holde på arbejdskapitalen. Det er noget, vi ser mere og mere. Jeg forventer kun, at fristerne vil blive yderligere forlænget til næste år,” siger Juri Cetti.
Det er også oplevelsen hos professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh:
”Der er en praksis i Danmark, hvor den store presser den lille. De store virksomheder er slemme til at presse deres mindre leverandører til længere betalingsfrister. Man kunne fristes til at sammenligne det med mafiametoder, hvor den lille virksomhed for ofte ender med håret i postkassen og må makke ret eller risikere at miste en stor kunde,” siger professoren.
Smuthul for de store
De store virksomheder går dermed direkte imod hensigten med et EU-direktiv, som blev vedtaget for få år siden for at dæmme op for forsinkelser på betalinger af regninger og for lange betalingsfrister i Europa. Direktivet angiver, at private kunder og leverandører har en betalingsfrist på op til 60 dage, mens det offentliges gæld skal betales efter senest 30 dage. Direktivet blev indført i Danmark 1. marts 2013, og det blev samtidig strammet til, at virksomheder kun har 30 dage til at betale deres fakturaer.
[quote align="left" author="René Franz Henschel, professor i formueret på Aarhus Universitet"]Det er praktisk set næsten umuligt for kreditorerne at gøre noget, hvis de føler sig urimeligt behandlet[/quote]Men et smuthul i loven gør, at de store virksomheder kan aftale længere betalingsfrister. Det kræver blot, at det accepteres af kreditoren – altså den virksomhed, som har penge til gode – og at det ikke er urimeligt for kreditoren. Og her er der ikke meget at stille op, hvis man er en lille virksomhed, som står over for en stor kunde.
"Selv om vi nu med loven i hånd kan tilsidesætte urimelige betalingsfrister, er der stadig en tendens både herhjemme og globalt set til, at udviklingen går den forkerte vej. Dette skyldes, at loven er vanskelig at anvende i praksis. Det er meget svært at lave en bedømmelse af, hvornår en aftale er urimelig, og samtidig er det praktisk set næsten umuligt for kreditorerne at gøre noget, hvis de føler sig urimeligt behandlet. Hvis de anlægger en retssag, risikerer de at miste deres samhandel med kunden, og samtidig kan en retssag koste hundredtusindvis af kroner og årevis at afgøre, siger René Franz Henschel, professor i dansk og international formueret på Aarhus Universitet.
Han skal senere på ugen tale om konsekvenserne af de lange betalingsfrister på konferencen "Her er de nye veje til vækst for smv’erne" arrangeret af Center for små og mellemstore virksomheder på Aarhus Universitet.
Praksis koster dyrt
Den nuværende praksis er et stort problem for leverandørerne. En ny analyse, “The European Payment Report”, viser, at næsten hver femte regning fra danske virksomheder ikke bliver betalt inden for den typiske betalingsfrist på 30 dage. Det koster mange virksomheder dyrt på grund af øgede renteudgifter, forringet likviditet og tabt indkomst, ligesom det i nogle tilfælde koster på virksomhedernes medarbejderstab.
Analysen er udarbejdet af Intrum Justitia, Danmarks største inkassobureau og en af Europas største koncerner inden for kreditstyring og inddrivelse af gæld. Intrum Justitia undersøger jævnligt konsekvenserne af betalingsforsinkelser for tusindvis af virksomheder i 29 forskellige europæiske lande. Hele 37 pct. af den samlede gæld i Europa er fortsat ubetalt efter 30 dage.
Betalingsforsinkelser er et problem" caption="Figur 1
Kilde: EPR Industry White Paper, Intrum Justitia, 2015.
”Vi oplever, at alle over en kam siger, at det er et problem i forhold til særligt det offentlige. De vil sætte deres egne betalingsfrister og er også ofte slemme til at overskride dem. Det sætter de små leverandører under pres,” siger Klaus Reimer fra Intrum Justitia.
Det er også oplevelsen i DI.
”Der ligger et forbedringspotentiale herhjemme, hvor det offentlige godt kan blive skarpere på at overholde deres frister. Det er vigtigt for virksomhedernes cashflow, at pengene kommer, når virksomhederne har fået det lovet,” siger Morten Qvist Fog, chefkonsulent i DI.
I nogle tilfælde kan det gå ud over virksomhedernes finansielle stabilitet og dermed være en medvirkende årsag til konkurser. Et eksempel er inden for den private ældrepleje, hvor private plejevirksomheder siden 2013 er bukket under i 40 ud af vores 98 kommuner. De lange betalingsfrister og overskridelser af dem har haft stor betydning for de mange konkurser, mener Juri Cetti, direktør for Dansk Faktura Børs.
”En af årsagerne til, at de mange private udbydere er gået konkurs, er helt sikkert manglende likviditet, fordi det er et løntungt arbejde, der skal afregnes i slutningen af hver måned, mens kommunerne har 30 dages betalingsfrist, hvilket ikke ligefrem gør det lettere for de små virksomheder,” siger Juri Cetti.
Byggebranchen er hårdt ramt
Byggebranchen er en af de brancher, der er hårdest ramt af betalingsforsinkelserne. Undersøgelsen fra Intrum Justitia behandler ikke specifikt forholdene i den danske byggebranche, men på europæisk niveau er 40 pct. af al byggeriets udestående gæld mere end 31 dage om at blive betalt, og hele 11 pct. af al udestående gæld i branchen tager mere end 90 dage at hente hjem. Samlet set har den europæiske byggebranche måttet afskrive hele 3,9 pct. af deres omsætning som følge af forsinkelser.
[quote align="right" author="Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri"]Det offentlige er ofte en dårlig betaler og presser hele tiden på for at få meget lange betalingsfrister[/quote]Også herhjemme er betalingsforsinkelser noget, man slås med i byggebranchen, og også her skiller den offentlige sektor sig negativt ud.
”Det offentlige er ofte en dårlig betaler og presser hele tiden på for at få meget lange betalingsfrister. Man får indtrykket af, at regioner og kommuner opfører sig som gamle herremænd, uden blik for, hvilke konsekvenser det har for virksomhederne. Det er ikke fair, og det koster virksomhederne dyrt,” siger Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri.
”Vi har kæmpe problemer med forsinkelser på betalinger af regninger. Det er noget mange af vores medlemmer lider under, og som har haft stor negativ betydning de seneste år, hvor der har været mangel på likviditet i branchen,” siger Lars Storr-Hansen.
Svært at gøre noget ved
Halvdelen af de danske respondenter i undersøgelsen fra Intrum Justitia mener, at forsinkede betalinger ofte skyldes administrativ ineffektivitet hos kunderne.
Mens fire ud af ti mener, at debitor bevidst betaler for sent. Se figur 3.
Men som det ser ud nu, har de små leverandører i byggebranchen og andre brancher dog ikke mange muligheder for at gøre noget ved hverken de lange betalingsfrister eller de mange betalingsoverskridelser. I praksis har EU-reglerne nemlig vist sig svære at håndhæve, fordi virksomhederne ikke ønsker at lægge sig ud med deres store kunder.
”Lovgivningen er skruet sådan sammen, at man skal gå til domstolene, hvis man mener, at en længere betalingsfrist end 30 dage ikke er blevet udtrykkeligt aftalt, men er blevet dikteret af kunden. Så kan du få fristen tilsidesat. Men det er der ikke mange virksomheder, som er tilbøjelige til – fordi man hermed går i clinch med sin kunde. Man får jo heller ikke nødvendigvis det udestående beløb hurtigere af den grund,” siger erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv Sven Petersen.
Juraprofessor René Franz Henschel foreslår, at man henter inspiration på den anden side af Nordsøen, hvor man aktuelt er ved at indføre en ombudsmand for små virksomheder.
"Direktivet om urimelige betalingsfrister har ikke haft den ønskede effekt. Så jeg tror, det kunne være en god idé at se til England og deres nye tiltag med en ombudsmand, som får ansvaret for at beskytte små og mellemstore virksomheder og sætte ind, når de behandles uretfærdigt. En sådan ombudsmand vil kunne tage problemet op på et mere generelt plan og gribe ind, f.eks. sektorvis, når betalingsfristerne bliver urimeligt lange. Med en ombudsmand kan direktivets ånd og formål om at beskytte smv’er hurtigt tilvejebringes i stedet for at smv’erne skal vente i årevis på retsafgørelser. Alternativt tror jeg, at EU bliver nødt til at fastsætte bindende betalingsfrister i erhvervsforhold,” siger han.
Sven Petersen peger på, at man også kan udfordre fristen på 30 dage. Han mener, at 30 dage er lang tid for mindre leverandører, og at den offentlige sektor, som har helt andre finansieringsmuligheder end de private virksomheder, og som oven i købet selv kører en skrap inddrivelsespolitik, bør have en moralsk forpligtelse til at betale hurtigst muligt.
”Argumentet fra det offentlige, da loven blev vedtaget, var, at de skulle have tid til at køre fakturaen gennem forskellige led. Men det ville være en idé at gøre fristen kortere, så pengene hurtigere kom tilbage i virksomhederne – for her kan 30 dage være lang tid, hvis man har en stor ordre ude og mangler likviditet til eksempelvis betaling af lønninger,” siger Sven Petersen.
”Behov for at styre vores finanser stramt”
Mandag Morgen har foreholdt Dansk Supermarked kritikken og spurgt, hvorfor de har valgt at forlænge deres betalingsfrister til 90 dage.
Dansk Supermarkeds pressechef Mads Hvitved Grand svarer i en e-mail, at ”vi i endnu højere grad end hidtil havde behov for at styre vores finanser stramt.”
”Vi blev som led i en intern undersøgelse opmærksomme på, at vi havde større lagerbeholdning og kortere betalingsfrister end vores konkurrenter og hovedleverandører, nationalt såvel som internationalt. Det betød, at vi effektivt finansierede ikke kun vores leverandører men også vores konkurrenter,” skriver pressechefen.
Han forklarer videre, at Dansk Supermarked i dag tilbyder sine leverandører en såkaldt supply chain-finansiering:
”I praksis betyder det, at leverandørerne modtager deres penge, så snart vi har godkendt deres faktura, hvilket gør, at de vil modtager pengene hurtigere end før mod en mindre diskontering af betalingen. Samlet set forbedrer dette arbejdskapitalen for både leverandøren og for Dansk Supermarked Group,” hævder Mads Hvitved Grand.
Den ordning giver økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh dog ikke meget for.
”Det er stadig en situation, hvor Dansk Supermarked forbedrer deres egen soliditet og sender regningen direkte videre til de små leverandører. Ligegyldigt hvordan Dansk Supermarked vender og drejer den, så betyder den ordning stadigvæk gældsætning for leverandøren – det betyder rentebetalinger, og at den enkelte leverandør får langt sværere ved at få andre lån i bankerne. Så det er ikke en ordning, som kan måle sig med, hvis leverandøren fik pengene med en 30 dages betalingsfrist,” siger han.