2013 tegner til at blive det store gennembrudsår for OPP – Offentlig-Private Partnerskaber. Se tekstboks. De seneste år har politikerne udtrykt stor velvilje over for OPP, og særligt pensionskasserne har længe stået klar i kulissen og viftet med milliarderne. Men med kun 13 OPP-projekter har anstrengelserne hidtil haft meget begrænsede resultater. Efter flere års diskussion er der dog endelig kommet gang i den berømmede samarbejdsmodel. 9 af de 13 OPP-projekter, der er i Danmark, er sat i gang inden for de sidste tre år. Og der er mere end 15 nye projekter i støbeskeen. Se figur 1. Vi står således over for mere end en fordobling af OPP-projekter i Danmark.

Pensionsselskaberne hilser udviklingen velkommen:  

“Danmark er på vej mod et gennembrud inden for OPP. Det har vi fra pensionskassernes side ventet på. Det er yderst positivt, at det nu virker, som om den brede kreds af aktører har erkendt, at der er brug for alternative finansieringskilder i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund, og at OPP i en række tilfælde – men ikke alle – vil være den rigtige model at anvende,” siger direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen. 

Politikerne skubber på

Politikerne vil gerne OPP. Senest roste statsminister Helle Thorning-Schmidt i en tale på konferencen “Danskernes Pension” den 10. december OPP som fremtidens model for udvikling af det danske samfund. 

“Vi skal også udvikle vores velfærd. Og her er samarbejde mellem den private og den offentlige sektor en vigtig vej. (…) Jeg er overbevist om, at den offentlige sektor og private virksomheder kan lære af hinanden. Samarbejde kan give ny vækst. Det kan skabe nye arbejdspladser. Vi skal tage et fælles ansvar for vores samfund.”

De danske pensionsselskaber investerer allerede meget i OPP, men pengene er indtil nu gået i en stor bue uden om Danmark. En analyse fra Forsikring & Pension viser imidlertid, at to tredjedele af pensionsselskaberne ser store muligheder for et marked for OPP i Danmark i de kommende år. Dertil kommer, at mere end 95 pct. af branchen har en forventning om, at de vil investere mere i OPP-projekter herhjemme om 10 år, end de gør i dag. Se figur 2.

“Vi vil meget gerne investere i Danmark. På den måde er vi med til at sikre økonomisk udvikling og skabe arbejdspladser til gavn for samfundet. Det har også en betydning i vores investeringer,” siger Torben Möger Pedersen. 

Og det er ikke småpenge, der er tale om. Ultimo 2011 nåede den samlede opsparingsbaserede pensionsformue op på astronomiske 3.300 mia. kr. Se figur 3. Og de 10 største danske pensionsselskaber og ATP erklærer sig ifølge Ugebrevet A4 klar til at skyde næsten 60 mia. kr. i danske OPP-projekter over de kommende år. 

[graph title="Pensionskasser bugner" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/2bc5d-afe_fig3_pensionskasser_bugner.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2a409-afe_fig3_pensionskasser_bugner.png" text="Den samlede pensionsformue er nået op på godt 3.300 milliarder kr."]Kilde: SKAT. [/graph]

Pensionsselskaberne tager netop i disse uger markante skridt til at komme med på flere danske OPP-projekter. Således indgik PensionDanmark, PKA og Sampension i sidste måned et samarbejde med entreprenørselskabet MT Højgaard og ejendomsforvalterselskabet DEAS. Aftalen indebærer investeringer for op til 5 milliarder kr. i OPP-projekter i Danmark i de kommende år. PensionDanmark oprettede i oktober Copenhagen Infrastructure Partners – en investeringsfond, der skal skyde 6 mia. i nye infrastrukturprojekter i ind- og udland. Dertil kommer, at flere pensionsselskaber har meldt sig som potentielle bydere på det hidtil største OPP-projekt inden for byggeri, som klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og Bygningsstyrelsen barsler med. Se tekstboks.

Erfaringerne kan inspirere

De hidtidige danske OPP-erfaringer er særdeles positive. Rapporten “Erfaringer fra de danske OPP-projekter” konkluderer, at de 13 hidtidige OPP-projekter – i form af bl.a. skoler, retsbygninger, parkeringshuse, Rigsarkivet og en motorvej i Sønderjylland – ner meget succesfulde. Af evalueringen fremgår det, at byggerierne var klar til den aftalte tid og nogle endda tidligere. I modsætning til mange andre offentlige bygge- og anlægsprojekter er de gennemført uden større budgetoverskridelser. De har skabt mere innovative løsninger og har generelt højnet kvaliteten af byggerierne sammenlignet med traditionelle entrepriseaftaler. Og i samtlige 13 projekter konkluderer den offentlige bygherre, at projekterne i høj eller meget høj grad kan betegnes som en succes, og at samarbejdet med den private partner har fungeret godt. 

Ifølge Carsten Greve, professor på CBS og en af landets førende uafhængige eksperter i OPP, er erfaringerne med de igangværende OPP-projekter en afgørende motor for fremtidige projekter.

“Det er vigtigt, at der endelig er ved at være kommet lidt volumen på OPP. De første projekter bar meget præg af at være prestigeprojekter, men flere af de 13 projekter kan virkelig tjene til inspiration for kommende projekter og dermed være med til at kickstarte OPP-bølgen,” siger han.   

De seneste års erfaringer vurderes også fra statens side som en central inspirationskilde. 

“Vi er blevet bedre og bedre til at gøre det. Der er kommet hul på bylden, og man tør i dag give sig i kast med OPP. Dette skyldes i høj grad, at vi har fået de nødvendige erfaringer og standardmodellen at bygge videre på. Tankegangen har ændret sig, og der er fjernet barrierer som manglende viden og kompleksitet i en ny projekttype. OPP er nu med som en reel løsningsmodel – ud fra om det er egnet til det enkelte projekt,” siger Signe Primdal Rahbek, som er kontorchef i Bygningsstyrelsen, der står for en række af statens byggeprojekter og på nuværende tidspunkt har fire OPP-projekter i forberedelses-, udbuds- og anlægsfasen.

Potentialet er endnu større

Trods udsigten til de 15 nye projekter er der dog stadig lang vej til, at OPP bliver en velkendt og velbenyttet investeringsmodel i Danmark. Når de 15 er sat i gang, vil vi stadig kun kunne mønstre 28 projekter. Til sammenligning er der i Storbritannien, som er verdensførende på OPP-området, mere end 800 projekter i gang. 

Carsten Greve vurderer da også at, potentialet for OPP er større, men det kan næppe realiseres uden endnu fastere rammer og lovgivningsmæssig klarhed. Det har man bl.a. fået i USA og en række EU-lande. 

“Potentialerne ved OPP er der, og jeg tror, det vil vinde markant mere frem i de kommende år. Der er en masse velvilje og positive takter, men det er vigtigt, at både stat, regioner og kommuner aktivt går ind og politisk committer sig til OPP-modellen, eksempelvis ved at lade OPP indgå i de kommunale økonomiaftaler,” siger han. 

Om Danmark er på vej i den retning, er dog uklart.  

“Jeg vurderer ikke, at der er væsentlige barrierer for at anvende OPP i dag. Men jeg vil ikke udelukke, at vi fra det offentliges side fortsat kan blive bedre til at udbyde projekter som OPP,” siger Bjarne Corydon, som dog ikke ønsker at uddybe, om dette kan betyde mere lovgivning på området. 

Infrastruktur halter stadig

Til trods for den markante fremgang i OPP, lader gennembruddet for OPP-projekter inden for infrastruktur stadig vente på sig. Kigger man på udlandet, er flere lande i fuld gang med OPP-projekter inden for infrastruktur – herunder Frankrig, Storbritannien og USA. Dette sker vel at mærke med de danske pensionskasser som medinvestorer. Men med kun ét infrastrukturprojekt halter området gevaldigt i Danmark. Kun motorvejen fra Kliplev til Sønderborg er et infrastrukturprojekt – de 12 andre hidtidige projekter er inden for byggeri. Og alle 15 nye projekter ligger også inden for byggeri og vedligeholdelse.

Det ærgrer pensionsselskaberne, som netop har udset sig infrastruktur som et af de helt store investeringsområder i de kommende år. PensionDanmark alene har et erklæret investeringsmål om at placere 12 milliarder kr. i infrastruktur de næste fem år. Og selskabet så gerne, at nogle af projekterne var danske. 

“Vi har stadig til gode at se et gennembrud for OPP inden for infrastrukturområdet. Vi er allerede i fuld gang i udlandet. Men hidtil har der ikke været gang i denne type investeringer i Danmark,” siger Torben Möger Pedersen. 

Tilbageholdenheden harmonerer dårligt med, at transportminister Henrik Dam Kristensen flere gange har sagt, at der i de kommende år skal gennemføres trecifrede milliardinvesteringer i ny infrastruktur og modernisering af transportnettet. 

Men en af hovedårsagerne til det manglende gennembrud på infrastrukturområdet er ifølge de eksperter, Mandag Morgen har talt med, at man endnu ikke har knækket koden i forhold til, hvordan man vil finansiere projekter i den størrelsesorden, som investeringer i jernbaner, motorveje og broer kræver. Den primære forhindring er, at staten i dag ikke kan sætte denne type projekter i gang, uden at det belaster eurogælden og EU’s konvergenskrav – dvs. kravet om, at den offentlige gæld ikke må overstige 3 pct. af BNP. Dertil kommer, at det fortsat diskuteres, hvordan de private investorer skal tjene penge på investeringer i infrastruktur – om det eksempelvis skal være gennem brugerbetaling på broer og veje eller løbende betaling fra staten. 

Peter Damgaard Jensen er dog optimistisk i forhold til fremtiden for OPP og vurderer, at den aktuelle fremgang inden for bygningsbranchen kan have en positiv effekt på infrastruktur som nyt OPP-område. 

“Det er dejligt, at vi endelig ser, at der sker noget. Det, der rykker, er erfaringer i praksis, og derfor kan de nuværende erfaringer inden for byggeriet også tjene som en væsentlig driver i forhold til at få gang i OPP inden for infrastrukturområdet,” forudser han. 

Han støttes af Torben Möger Pedersen.

“Det helt store spørgsmål lige nu er, om der også er politisk vilje til at bringe succesen med OPP på bygningsområdet videre til større infrastrukturprojekter – det håber vi selvfølgelig på,” siger han.

Fra politisk side er der i dag en erkendelse af, at OPP-projekter på infrastrukturområdet kan blive afgørende for sikring af fremtidens infrastruktur – men det er stadig på tegnebrættet. Der står således i regeringsgrundlaget, at “der er en lang række vej- og baneprojekter, som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af disse projekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.”