Straarups næste udfordringer

Danske Banks ledelse har ikke grund til at være stolt af det årsregnskab for 2009, der blev fremlagt i torsdags. Selvom banken tjener penge – 1,7 milliarder kr. – er der flere risikosignaler i regnskabet, der bør tages dybt alvorligt af ledelsen og ordførende direktør Peter Straarup.

Banken har lavet historiske nedskrivninger i 2009 på 25 milliarder kr., og selvom nedskrivningshastigheden er aftaget hen over året, behøver det ikke at gå meget bedre i 2010. Tabene på udlån vil stige i takt med arbejdsløshedstallene i Danmark, og netop Danske Bank er den af de danske banker, der har ydet de absolut største udlån.

Danske Bank er som koncern stadig relativt højt gearet, med udlån på 16 gange egenkapitalen. Alene i Danmark har banken et indlånsunderskud på 500 milliarder kr., fordi den i 2009 havde udlån på hele 1.052 milliarder kr., mens indlånene kun nåede op på 467 milliarder kr.

Så længe folk har arbejde og holder deres forpligtelser, er der ikke fare på færde. Ledelsen har gjort en del i 2009 for at sænke bankens eksponering til derivatmarkederne, og der er kommet bedre risikostyring. Samtidig viser bankens risikotests, at banken er rimelig robust med en lidt større buffer. Men man kan blive tvunget til drastiske beslutninger i tilfælde af et alvorligt “credit crunch” med en ny skarp nedtur.

Bankens største sikkerhedsgaranti er, at den er så stor, at Danmark ikke har råd til at lade den gå ned. Med 3.000 milliarder kr. har Danske Bank- koncernen i dag en balancesum, der svarer til omkring 170 pct. af det danske bruttonationalprodukt.

Den største risiko, som Peter Straarup skal forholde sig til, er imidlertid ikke økonomisk. Den er politisk. Socialdemokratiet kræver banken splittet op for at gardere landet bedre mod en finansiel nedsmeltning. Folk i branchen ryster på hovedet over den slags ideer, der er importeret fra Obamas USA. Danske Banks ledelse bør dog ikke undervurdere den politiske dynamik i en usikker tid. Straarup må som ordførende direktør og formand for Finansrådet tage bestik af den. For da banken sagde ja til at modtage statslige midler i Bankpakken, accepterede den også at blive en del af det politiske spil.