Strandvejskommuner topper det kommunale Danmark
Landets tre rigeste kommuner – Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk – ligger også i top på service. Det omvendte gælder for kommuner med mindre velstående borgere. Mandag Morgens store kortlægning af kommunernes serviceniveau viser, at kommunerne er delt som aldrig før, men at der også er undtagelser.
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør
Torben K. Andersen
Politisk redaktørJakob Chemnitz Stræde
ResearcherMandag Morgen har undersøgt, i hvilken kommune det er bedst at sende sine børn i vuggestue, i børnehave eller i skole. Vi har tjekket udgifterne til de ældre, set på de sociale udfordringer og udpeget de kommuner, der samlet set og på udvalgte områder klarer sig bedst.
Vi har været gennem et omfattende datasæt, og vi har bedt et repræsentativt udsnit af borgerne hjælpe os med at vurdere, hvad de mener er det vigtigste blandt de i alt 24 politikområder, vi har præsenteret dem for.
Samlet set er der tale om en af de hidtil største og mest omfattende kortlægninger – ikke bare af kommunerne, men af hvor det er bedst at bo, leve og arbejde i Danmark.
Gå i dybden med din egen kommune på mm.dk/kommuneportal - eller dyk ned i vores analyser:
Strandvejskommuner topper det kommunale Danmark
Mønsterbryderen: En kultur- og vækstby på heden
Kommunen med den bedste service og den laveste skat
Lyngby-Taarbæk investerer strategisk i børnene
Dragør har styr på det sociale
Hovedstaden sidder tungt på de veluddannede
I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland
”For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.”
Matthæusevangeliet, kap. 13, vers 12
Citatet fra Matthæusevangeliets lignelse om sædemanden giver, på trods af at ordene er nedfældet for snart 2.000 år siden, et forbløffende dækkende billede af det kommunale Danmark forud for kommunalvalget den 21. november.
Landets tre rigeste kommuner – Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk – er ikke bare de rigeste. De leverer også en service, der på de fleste områder ligger helt i top. De tre kommuner med udsigt til Øresund nord for København havner da også på podiets tre øverste pladser i Mandag Morgens store kortlægning og rangering af kommunernes serviceniveau, ’Kommuneportalen’. Gentofte er nummer et, Rudersdal nummer to og Lyngby-Taarbæk nummer tre. Disse tre kommuner er Danmarks bedste at bo, leve og arbejde i. Se figur 1.
I de tre vinderkommuner er der en næsten ubrudt kæde mellem borgernes gode indkomster, den gode kommune og den gode service.
Det omvendte er – desværre – tilfældet i kommuner som Guldborgsund og Lolland. De har borgere med indkomster betydeligt under gennemsnittet, mange er ikke i job, og den kommunale service kæmper i langt højere grad med at levere.
Det fremgår af Mandag Morgens store kommuneportal, der bygger på kommunale nøgledata på i alt 24 forskellige parametre, f.eks. ældreudgifter, ledighed, uddannelsesniveau, nystartede virksomheder, dagtilbud, tyveri og vold. Samtidig har et repræsentativt udsnit af danskerne vurderet vigtigheden af hver enkelt parameter, så nogle af dem vejer tungere end andre.'
Nordsjællandske kommuner gør det bedst
Figur 1 | Forstør Luk
Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk er de tre kommuner, som scorer højest i Mandag Morgens kommuneindeks. Guldborgsund, Lolland og Frederikshavn ligger i bunden.
Kilde: Note1: Ærø, Fanø, Samsø og Læsø er udeladt af den samlede rangliste, da der på en række parametre ikke er valide data for disse kommuner.
Kilde: Mandag Morgen.
Vindere og tabere
Flere fremtrædende eksperter siger, at resultaterne ikke kommer som en overraskelse for dem, men at Mandag Morgens kommuneindeks sætter forholdene på spidsen.
”Indekset viser et meget klart billede af bunden og toppen blandt de 98 kommuner. I bunden ligger kommuner fra udkantsdanmark, der ikke har så mange ressourcer. I toppen ligger de rige pendlerkommuner omkring København,” siger en af de tre eksperter, Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, supplerer:
”Den økonomiske vækst sker først og fremmest i hovedstadsområdet og i Østjylland. Her er flere kommuner ikke så pressede og har mulighed for at bruge lidt flere penge på skoler, på de ældre, eller hvad de nu prioriterer. På de områder, som indekset måler, vil de kommuner alt andet lige score højt i forhold til kommunerne uden for vækstområderne,” siger Kurt Houlberg.
Samlet set er der tale om selvforstærkende tendenser. Når en kommune befinder sig i toppen af Kommuneportalen, skal der meget til for at ændre dens position. Helt det samme gælder for kommuner i bunden.
Men der er to kommuner, der er mønsterbrydere, og som klarer sig bedre end borgernes indkomstgrundlag indikerer. Den ene er Herlev Kommune, der kommer ind på en 8.-plads på ranglisten. Den anden er Holstebro Kommune på en 11.-plads. Holstebro ligger med sin fysiske placering ved Limfjorden og Vesterhavet uden for de to klassiske vækstområder i Danmark.
De to mønsterbryderkommuner skal vi høre mere til, men først skal der stilles skarpt på de tre topscorere: Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk.
Hvilken kommune er den bedste? Hvordan skal man afgøre det, og giver det overhovedet nogen mening at udråbe 1 ud af 98 kommuner til at være bedst? Det er nogle af de overvejelser, vi gjorde os i forbindelse med udviklingen af Kommuneportalen, der gør netop dét: udpeger landets bedste kommune.
Vi har udvalgt 24 politikområder, på hvilke vi sammenligner landets kommuner og udpeger de bedste. De 24 områder har vi kogt ned til temaerne: børn og skole, ældre, sociale udfordringer og erhvervsliv. Også her kårer vi den bedste.
Derudover har Norstat interviewet ca. 1.000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år og bedt dem vurdere vigtigheden af hvert af de 24 områder. Resultaterne har vi brugt til at vægte måltallene, således at kommuner, der er gode til ting, som borgerne finder vigtige, scorer relativt højere end kommuner, der er gode til ting, der i borgernes øjne er mindre vigtige.
Læs mere om metoden her.
Forskel mellem top og bund øges
I de tre kommuner ligger borgernes disponible indkomst væsentligt højere end i en gennemsnitlig kommune, og år for år bliver forskellene stadig mere udtalte. De tre kommuners skattegrundlag udvikler sig hurtigt fra det gode til det endnu bedre.
Den udvikling forstærker med andre ord de tre kommuners position i toppen. Udviklingen er også en fortælling om, at den økonomiske vækst i Danmark er skævt fordelt. Det kan næsten se ud, som om væksten går uden om nogle kommuner, mens andre buldrer ud over stepperne.
”Velstillede kommuner har to fordele. De har et bedre indtægtsgrundlag og har mulighed for at bruge flere penge på service end andre kommuner. Samtidig har de typisk få borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, og få borgere, der er i kontakt med det strafferetlige system,” siger Kurt Houlberg.
Heller ikke de rigeste kommuner har dog penge til det hele, og går man ranglisten efter i sømmene, kan man konstatere, at ikke engang Gentofte ligger i top på alle parametre. På 13 af de 24 parametre ligger man i top-10, men på 6 områder ligger Gentofte i den tunge ende. Og på to af dem endda helt i bund. Det drejer sig om klassekvotienten i skolerne og antallet af anmeldte tyverier og indbrud.
Hans Toft, der har været konservativ borgmester i Gentofte i mere end 24 år, fremhæver ældreområdet som et af de områder, kommunen prioriterer højt. Meget karakteristisk topper Gentofte da heller ikke kun den samlede rangliste. Kommunen indtager også duksepladsen, hvis man kun fokuserer på ældreområdet.
”Vi har over en 10-årig periode investeret et meget stort beløb i nybygninger og moderniseringer af vores plejeboliger, så de alle er topmoderne. Vi er de eneste, som giver hjemmehjælp én gang om ugen. Vi har fokus på en genoptræning i tip-top. Det koster at have et højt serviceniveau, men det prioriterer vi. Og hvis andre synes, at det er en god måde at gøre det på, må de jo så prioritere på samme måde,” siger Hans Toft.
Rudersdal, der ligger på Kommunalportalens andenplads over landets bedste kommuner, er et andet eksempel. Her erkender borgmester Jens Ive (V) da også, at man befinder sig i Danmarks smørhul. I Rudersdal kæmper politikerne ikke med høje udgifter til førtidspension, lavt uddannelsesniveau og vold i gaderne.
”Der er mange udfordringer, vi ikke har,” siger han.
Her er der til gengæld andre udfordringer, der trænger sig på. F.eks. mangler der ledig jord til erhvervsbygninger, da kommunen er fuldt udbygget. Derudover er der generelt en høj klassekoefficient på mange skoler, og så kæmper man med en del tyverier og indbrud.
”Det er en rigtig møgsag, som vi rigtig gerne vil gøre noget ved. Men det bliver svært, da det ligger under politiet. Men det gør vores borgere utrygge. Nogle steder har der været indsat et privat vagtværn, som folk selv betalte for. Det havde en præventiv effekt en kort overgang, men nu har tyvene også fundet ud af det,” siger Jens Ive.
Kamp mod vold og arbejdsløshed er vælgernes topscorere
Figur 2 | Forstør Luk
Vælgerne prioriterer kampen mod vold og ledighed højt, mens kultur, sport og fritid bliver prioriteret lavest.
Kilde: Norstat for Mandag Morgen.
Mønsterbryderne
Selv om Mandag Morgens Kommuneportal placerer tre af de rigeste kommuner helt i top, fortæller indekset også, at det er muligt for kommuner at bryde det ellers betonlignende mønster, som kortlægningen afdækker. Det er Herlev og Holstebro eksempler på.
”Det er interessant at se på de kommuner, der får mest ud af pengene i forhold til borgernes disponible indkomst. Spørgsmålet er altså her, hvem der kan blande sig mellem de rigeste, og det kan Herlev, mens Holstebro ligger lige uden for top-10. De to kommuner har haft et mere beskedent udgangspunkt og klarer sig alligevel ganske godt,” siger Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.
Herlev Kommune ligger på den københavnske vestegn og er som pendlerkommune en del af det storkøbenhavnske vækstområde. På den anden side er ledigheden højere i Herlev, og der er lidt flere kontanthjælpsmodtagere end i en gennemsnitlig kommune. Herlev Kommune mærker med andre ord en del til noget af det krydspres, der ifølge Torfing kan karakterisere en kommune.
”Jeg er glad for, at vi har brudt dele af den sammenhæng, der er mellem borgernes økonomi og deres sociale situation,” siger Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev og valgt for Socialdemokratiet.
Hvis andre kommuner kan hente inspiration i Herlev, så handler det for ham om nærhed, effektivitet og så hele tiden at have fokus på at bryde den sociale arv. For Thomas Gyldal Petersen betyder nærhed, at politik løbende udvikles sammen med borgere, foreninger og virksomheder.
”Herlev er som en landsby tæt på storbyen. Mange borgere kender hinanden, og vi ved, hvad der er behov for. Vi tager hele tiden små skridt sammen og kaster os ikke ud i store fancy projekter, men vi kender retningen,” siger han.
Thomas Gyldal Petersen er stolt over, at kun syv kommuner har en lavere skatteprocent end Herlev.
”Vi gør, hvad vi kan for at drive vores kommune meget effektivt, og holder de administrative udgifter nede. Vi har en lav skatteprocent, og jeg synes, vi leverer et højt serviceniveau,” siger han og nævner idræt og fritidslivet som eksempel.
Men under det hele ligger den helt afgørende opgave: opgøret med den sociale arv. Det er her, Thomas Gyldal Petersen og Herlev Kommune for alvor sætter ind, og det er også her, at han gerne vil sætte ekstra ind.
”Vi er blevet bedre, men vores borgeres gennemsnitslevetid er lavere, og der er en relativt stor gruppe borgere, som lever hårde liv. Dem skal vi hjælpe, og så har vi en opgave med at få deres børn godt af sted. Vi skal have gode skoler, gode idrætsfaciliteter, og vi skal i det hele taget gøre mere her. For den opgave er ikke løst endnu,” siger han.
Mandag Morgens Kommuneportal, der rangerer landets kommuner på en række vigtige områder, trækker på data fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og fra Danmarks Statistik. Der er altså tale om kendte og ikke mindst anerkendte databaser.
Alligevel forholder Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, sig kritisk til de målte parametre. For det er langt fra sikkert, at de fortæller hele sandheden.
Han peger som eksempel på ældreområdet. Her er det en kendt sag, at danskerne lever længere og længere. Men det er mindre kendt, at danskerne også kan se frem til flere friske leveår, når de bliver går på pension. Det forholder sig faktisk sådan, at borgerne i de fleste tilfælde først får behov for hjælp fra kommunen, når fylder 75.
Den udvikling får også betydning for kommunernes udgifter. De kommunale nøgletal fra ministeriet måler alene på gruppen af ældre, der er fyldt 65, og deler altså ikke denne borgergruppe op i to: den knap så plejekrævende aldersgruppe mellem 65 og 75 år, og den mere plejekrævende gruppe borgere, der er fyldt 75.
”Nøgletallene er ikke nødvendigvis gode indikatorer for det reelle serviceniveau over for borgerne, fordi der kan være meget store forskelle i alderssammensætningen fra kommune til kommune,” siger Kurt Houlberg.
Dertil kommer, at hvis der bor flere enlige ældre i en kommune, vil de ofte have behov for mere hjælp end ældre i en kommune, hvor de fleste lever i par og derfor kan hjælpe hinanden.
”Nøgletallene og andre statistiske data tager ikke højde for forskelle i kommunernes udgiftsbehov og er ikke nødvendigvis de bedste indikatorer for den kommunale service,” siger han.
Kurt Houlberg peger videre på, at de hårde statistiske data heller ikke afspejler de seneste års udvikling, hvor kommunerne i stigende grad tilbyder ældre medborgere en rehabiliterende hjælp, så de ældre kan klare flere ting selv og har mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. Det er langt de fleste ældre tilsyneladende glade for. En brugertilfredshedsundersøgelse fra 2016 fortæller, at 85 pct. af de ældre, som bor hjemme, er tilfredse med kommunernes hjælp.
Selv om Mandag Morgen bygger sit kommuneindeks på hårde data fra anerkendte statistiske databanker, viser de på de enkelte parametre således kun en del af sandheden.
Overordnet set er der ifølge Kurt Houlberg dog ingen tvivl.
”De velstående kommuner ligger i top, fordi de har lidt bedre muligheder end mindre velstillede kommuner for at opretholde eller udbygge deres serviceniveau,” siger han.
Læs mere - og gå i dybden med din egen kommune - på mm.dk/kommuneportal
