Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Man bør ikke bedrive ledelse på et område, hvor man ikke kan føle et dybt og personligt forankret engagement i arbejdet. Det må gælde uanset, hvad man arbejder med.

Man må holde af det og finde det betydningsfuldt. Jeg ville aldrig selv lade mig lede af nogen som helst, der ikke kunne opvise et sådant engagement.

Omvendt kan dette engagement også gøre én blind og ensporet. Andre logikker og perspektiver bliver uvedkommende. Når man er tændt af den hellige faglige ild, kan man betragte smålige hensyn til budgetter og politiske processer som usaglige og måske endda som spændetrøjer og overgreb.

Ikke desto mindre har de fleste af os måttet lære, at vi kun kan føre vores faglige værdier ud i virkeligheden ved at respektere og gå i dialog med allehånde anderledes og konkurrerende logikker. Virkelighedens ledelse er forhandling og balancer.

Det skriver jeg om i min nye bog, ’Strategisk pædagogisk ledelse’. Den er særligt henvendt til ledere indenfor børne- og ungeområdet, men rummer generelle råd til, hvordan man kan øge sine handlemuligheder i de organisatoriske rammer. Dette indlæg trækker på bogens pointer. 

Case: Ildsjælen og politikerne

Det var første gang, at borgmesteren havde bestilt et oplæg om dagtilbud til kommunalbestyrelsens årlige budgetseminar. Alt muligt havde man talt om, men dagtilbudsområdet havde stået lidt i skyggen. Men ikke mere! Anledningen var, at anlægsmidlerne for de kommende år skulle prioriteres, og nu ville politikerne godt høre om netop det, som Eigil havde ønsket, lige fra han startede som dagtilbudschef. Han drømte om at forny og udbygge legeområderne i byen, så der blev plads til mere vilde og oplevelsesrige måder at lege på.

Budgetseminaret fandt sted på et lokalt kursuscenter. Da Eigil ankom, kunne han godt mærke, at politikerne havde været i gang længe. Der var varmt i lokalet. Og folk gik lidt uformelt rundt og snakkede sammen i små grupper. Der var sikkert mange meninger om, hvordan anlægsmidlerne skulle bruges. Eigil fik hjælp til at få sat sin præsentation op på projektoren, og borgmesteren bød Eigil velkommen og gav ham ordet. Han talte lidt kantet i starten, men snart følte han sig varm og godt tilpas. Han var velforberedt. Han havde visioner, mål, tegninger, planer og budgetter.  Politikerne nikkede undervejs, og han følte, at de lyttede.

Så var oplægget færdigt, og der var stille i rummet. Efter nogle sekunder tog en politiker, der var med i børne- og ungeudvalget, ordet. ”Det er virkeligt forfriskende at opleve, at vi har fået en rigtig ildsjæl på området. Du tilfører området rigtig meget dejlig energi”. En anden tog over: ”Ja, perspektiverne er der ikke noget galt med.  Men det kan også gå lidt hurtigt. Har du talt med forældrebestyrelserne – altså, jeg mener, virkeligt talt med dem?”  En tredje spurgte til de økonomiske tabeller. Og en fjerde fortalte om, hvordan de som børn havde leget i skoven.

Eigil svarede ivrigt. Borgmesteren afbrød på et tidspunkt: ”Ja, ja, det er jo ikke, fordi det ikke er prima arbejde, I har lavet. Jeg har stor respekt for det arbejde, vores dygtige institutionsledere gør”. Nu greb Eigils chef, direktøren, ind: ”Tak for, at vi har måttet dele nogle foreløbige tanker og planer. Meget er stadig på tegnebrættet. Vi er glade for jeres tilbagemeldinger”.

Vejen til marginalisering

Eigil træder ind i forhandlinger, hvor politikerne er i gang med at etablere kompromiser og finde balancer, som kan være ganske prekære og måske ikke engang mulige at forklare åbent.

Med det engagerede og ivrige oplæg risikerer han at trænge dem op i en krog i en situation, hvor de måske har brug for plads til at forhandle de svære balancer på plads. Politikerne kæmper sig ud af denne krog ved at marginalisere Eigil.

Et middel er at gøre Eigil til noget ”specielt” – at rose ham som ildsjæl – og gøre projektet identisk med ham. Et andet middel er at så tvivl om hans opbakning. Det styrker billedet af projektet som Eigils personlige flagskib og af Eigil som et viltert hoved. Et tredje middel er at anfægte tekniske detaljer. Eigil er sjov at drille.

Givetvis føler han sig såret og svigtet af direktøren, som behændigt sparker hans projekt til hjørne. Men måske har direktøren netop sikret ham en ny chance – en anden gang. 

Fem måder at manøvrere på

Vi kan skelne mellem fem roller, som giver forskellige muligheder for at forvalte sit faglige engagement i en flertydig og usikker politisk kontekst:

Eigil vælger klart rollen som fortaler. Han går i ét med sit faglige synspunkt. Han har argumenterne i orden og et kolossalt engagement til at bakke dem op. Som nævnt hører det til lederrollen at holde fanen højt. Problemet er, at han sætter alt på et bræt og presser omgivelserne.

En anden rolle er planlæggeren, som i stedet forsøger at strukturere og kultivere politikernes beslutningsproces. I stedet for at pushe et bestemt synspunkt, vil man gå op i, at processen foregår sagligt og rationelt – alternativer bliver belyst, parter hørt, og beslutningsgrundlaget bliver tydeligt. Den blinde plet er dog, at forventningerne til en formel og rationel beslutningsgang sjældent stemmer overens med virkelighedens politiske forhandlinger.

Det kan man anerkende ved at indtage en forhandlerrolle, hvor man køligt iagttager de forskellige aktørers positioner og bevægelser for at se mulige balancepunkter og kompromiser. Faren er, at processen reduceres til et skakspil. Politiske og strategiske processer handler ikke kun om at finde kompromiser mellem fastlåste idéer og præferencer. Vi lærer og udvikler os gennem samtaler og forhandlinger.

Det kan føre til, at man ser de strategiske beslutninger som en social læreproces, hvor vi hele tiden udvikler og forfiner vores præferencer og mål. Eigil kan agere en slags facilitator, der er fødselshjælper for fællesskabets nye erkendelse. Ulempen er, at man risikerer at reducere den faglige lederrolle til at være en lidt diffus proceskonsulent. 

Den dygtige kan udvikle sig til strategisk kommunikatør, hvor man kan forberede og tilrettelægge samtaler og balancere de forskellige roller ud fra, hvad der er brug for. Denne rolle kan dog blive demokratisk tvivlsom. Kan ansatte faglige ledere blive for politisk manøvredygtige? I det mindste kræver det en udpræget ydmyghed og respekt for de demokratiske processer. 

Ståsted og integritet

Det er de færreste, der frit kan kombinere de fem roller, alt efter situation og opgave. I mine øjne er det slet ikke et ideal at være hyperfleksibel og altid kunne finde den smarte vej gennem en konfliktfyldt beslutningsproces. I kraft af vores engagement og integritet har vi kanter og rigiditeter.

Men vi kan træne vores opmærksomhed på uhensigtsmæssige situationer, vores evne til at anerkende andre logikker og vores repertoire af greb inden for de fem roller. Til Eigil vil jeg give tre råd: 

  • Anerkend andre logikker: Det er letkøbt at rulle med øjnene over politiske beslutningsprocesser, budgetter og prekære kompromiser. Men læg mærke til, at politikerne faktisk udøver en avanceret metier, nemlig skabelse og vedligeholdelse af koalitioner, som er nødvendige for, at de faglige aktiviteter kan blomstre. Det er slet og ret ukultur og mangel på dannelse ikke at forstå og anerkende den politiske kunst.
  • Udvid viften af greb: De færreste kan bevæge sig tvangfrit mellem de fem roller. Men man kan gøre sin spændvidde lidt større. Har du hang til fortalerrollen, så øv dig i hverdagen i at være mere iagttagende, forhandlende og faciliterende. Omvendt, satser du ensidigt på at være fødselshjælper for de kollektive læreprocesser, så giv dig selv fornøjelsen af at indtage et klart standpunkt og få lidt varme i kinderne.
  • Vær bevidst om dine værdier og udfordr dig selv: Der er grænser for fleksibilitet. Et stærkt moralsk kompas kan være godt, men det kommer ikke i fiks og færdig form. Det kræver nådesløs selviagttagelse og ærlig refleksion over dilemmaer – og gerne i dialog med andre. Værdier er ikke noget, du har, men noget, du leder efter og opdager. Det kræver, at du kan skelne reelle etiske værdier fra dine egne umodne idealiseringer.

At bære sit faglige hjerte i en politisk verden er en livslang læring. Den ultimative forpligtelse er at skabe noget, der har værdi – for børn, for voksne og for samfundet. Hvis du vil skabe værdi, må du turde møde kompleksiteten og ikke stikke af fra den. 

Klaus Majgaard er selvstændig rådgiver i offentlig ledelse og styring. Bogen ’Strategisk pædagogisk ledelse. Spændingsfelter, greb og hverdagsøvelser’ er udkommet på forlaget Dafolo.

Forrige artikel Konflikter er bedre end deres rygte Konflikter er bedre end deres rygte Næste artikel Forbered dig på livet som nomadeleder Forbered dig på livet som nomadeleder
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

KOMMENTAR Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.