Sundhedsborgmester: 250.000 københavnere er glemt i ny sundhedsreform

Tusindvis af københavnere risikerer at blive indlagt på et overfyldt hospital, mens andre hospitaler bliver tømt for patienter. ”Komplet vanvid,” siger sundhedsborgmester. Sundhedsministeren er åben for, at man finder en løsning.

250.000 københavnere risikerer at komme i klemme, hvis regeringens sundhedsreform bliver ført ud i livet i sin nuværende form.

De risikerer at blive indlagt i en seng på et overfyldt hospital og få en dårligere behandling, advarer Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

”Det er jo komplet vanvid. Regeringen har glemt 250.000 mennesker i København, da den lavede de nye sundhedsfællesskaber. Når regeringen kan glemme så mange mennesker i en reform, er det et tegn på, at den bare har hastet reformen igennem uden at have snakket med fagfolk, kommuner og regioner.”

Regeringens nye udspil til en sundhedsreform indebærer, at der skal oprettes 21 sundhedsfællesskaber rundt omkring i landet. De skal bygge bro mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, så patienter oplever et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Disse sundhedsfællesskaber bliver bygget op om landets 21 akutsygehuse. Hver eneste af disse 21 klynger får en politisk overbygning – en slags bestyrelse – hvor bl.a. borgmestre og relevante udvalgsformænd for de enkelte kommuner er repræsenteret.

Overbelastning og tomme sengepladser på samme tid

Problemet er, at de godt 600.000 københavnere i dag tilhører to forskellige akuthospitaler, afhængig af hvor de bor i kommunen. Ca. 250.000 bor i de områder af byen, som hører til Amager-Hvidovre Hospital. Og ca. 350.000 bor i de dele af byen, som hører til Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.

Regeringens nye sundhedsreform betyder, at disse to akuthospitaler fremover skal tilhøre hvert sit sundhedsfællesskab. Og de københavnske politikere bliver kun repræsenteret i det ene af disse to fællesskaber – nemlig Bispebjerg-Frederiksberg.

Derfor er det tanken, at de 250.000 københavnere skal flytte med over, så alle 600.000 københavnere fremover hører under det samme sundhedsfællesskab med Bispebjerg som det store akutsygehus.

Bispebjerg Hospital er dog slet ikke beregnet til at tage så mange patienter, mens f.eks. Amager Hospital kan miste så mange af sine patienter, at det i yderste konsekvens kan blive lukningstruet, siger Sisse Marie Welling. 

”Du kan jo ikke bare tage 250.000 borgere og flytte dem fra ét hospital til et andet. Konsekvensen for Amager-Hvidovre Hospital vil være, at knap halvdelen af deres indlæggelser og dermed indtægtsgrundlag bliver flyttet. Konsekvensen for Bispebjerg-Frederiksberg vil være massiv overbelægning, da de slet ikke har sengepladser til at tage 250.000 ekstra borgere. Konsekvensen for borgerne er dårligere behandling og service. Og det er dét, jeg er allermest bekymret for.”

Regeringen åben for løsning

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) holder i disse dage talrige møder med fagorganisationer, kommuner, regioner og andre centrale aktører på sundhedsområdet for at få deres input til den nye sundhedsreform.

Hun er åben for at finde en løsning.

”Som det fremgår af vores udspil til sundhedsreform, er regeringen selvfølgelig åben for at justere grænsedragninger mellem sundhedsfællesskaberne efter indspil fra kommunerne. Der er ingen tvivl om, at der især for Københavns Kommunes vedkommende er tale om et særligt tilfælde, fordi der er så mange borgere i kommunen,” siger Ellen Trane Nørby.

En alternativ model er at lade de 250.000 københavnere blive hos Amager-Hvidovre Hospital præcis som i dag.  Denne klynge kommer til at bestå af ni kommuner som Tårnby, Dragør, Brøndby, Vallensbæk og så selvfølgelig Hvidovre. Og måske skal kredsen så udvides med København.

”En løsning kunne være, at Københavns Kommune kommer til at være medlem af to sundhedsfællesskaber. Men som skrevet i udspillet, så er det en dialog, der nu må tages med kommunerne," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

,

Forrige artikel Industrielle revolutioner er også samfundsrevolutioner Industrielle revolutioner er også samfundsrevolutioner Næste artikel Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1 Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.