Sundhedsprofessor: Værdibaseret styring er langt fra målet

Danske Regioner afprøver i øjeblikket forskellige styringmodeller for at fremme sygehusenes fokus på kvalitet. Pas på, siger professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet og opfordrer til at bevare de bedste dele af den nuværende styring – herunder DRG-taksterne.
Jens ReiermannTorben K. Andersen

Er det den store åbenbaring eller kejserens nye klæder?

En af landets førende sundhedseksperter hælder mest til det sidste. Professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet advarer nu for første gang mod at skrue for store forventninger op til tidens store globale buzzword inden for sundhedsvæsenet – værdibaseret styring.

Han er særligt bekymret for koblingen mellem den værdibaserede styring og de økonomiske incitamenter, sådan som Danske Regioner lige nu forsøger sig med.

Dermed punkterer han forestillingen om, at den nuværende økonomiske styring af sygehusene snart kan droppes og i stedet blive erstattet af en ny styringsmodel, der har fokus på patienternes værdier og livskvalitet.

”Der er langt igen, før tænkningen bag det værdibaserede sundhedsvæsen helt eller delvist kan erstatte det nuværende styringsregime. Hele konceptets empiriske grundlag er foreløbig meget beskedent,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han mener, at debatten de sidste par år har båret præg af for meget ukritisk hurraråb, og at både politikere og forskere har spundet lidt for mange positive historier om de potentielle gevinster.

Det forsøger Kjeld Møller Pedersen nu at råde bod på. Han har nærlæst de foreløbige danske og internationale erfaringer på området. USA og Sverige er længst fremme på området. Og han er ikke imponeret.

Han mener, at de danske forsøg med værdibaseret styring, som bl.a. omfatter ni sygehusafdelinger i Region Midtjylland, hofte- og knæpatienter i Region Nordjylland samt somatiske og psykiatriske patienter i Region Sjælland, mangler et fælles grundlag og en klar retning. De ligger langt fra de tanker, som grundlæggeren af værdibaseret styring – Harvard-professoren Michael E. Porter – lancerede for første gang for 10 år siden.

”Der er fortsat lidt for meget 1.000 blomster blomstrer over det,” siger han.

Dermed ligger Kjeld Møller Pedersen på samme linje som KORA, der netop har evalueret de danske forsøg. Forskernes konklusion er også, at regionerne kun tager afsæt i udvalgte elementer af værdibaseret styring.

Det har nu fået regionerne til at gå endnu mere konkret til værks. De er ved at sætte syv nye projekter i søen for at få udviklet nye effektmål på konkrete behandlingsområder som hjerter, apopleksi og prostatakræft.

SE OGSÅ: Nye kvalitetsmål kan vende op og ned på behandling af patienter

Regionerne taler også varmt for at indføre helt nye og forskellige værdibaserede afregningsmodeller for en række patientgrupper som kronikere, akutte patienter og højt specialiserede patienter. Det vil formentlig også blive et tema ved de kommende økonomiforhandlinger med regeringen. Men det kan ifølge Kjeld Møller Pedersen blot føre til endnu mere bureaukrati.

”Begynder vi først at differentiere på denne måde, løber vi ind i et problem. Afdeling for afdeling på sygehusene vil blive konfronteret med flere forskellige afregningssystemer. Og i min verden skal et afregningssystem være karakteriseret i flammeskrift ved at være enkelt, transparent og administrerbart,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han understreger, at han på ingen måde er imod værdibaseret styring. Han hjælper også flere regioner med at udvikle nye effektmål og støbe fundamentet for bedre at kunne udnytte potentialet ved patientrapporterede oplysninger. Det kan sætte patienten mere i centrum og give ekstra værdi.

Men Kjeld Møller Pedersen hælder mest til, at vi reviderer og gentænker det nuværende afregningssystem, der bl.a. bygger på de så udskældte DRG-takster.

DRG-taksterne viser dog kun, hvor meget en enkelt behandling eller en konsultation i et ambulatorium skal koste. Hidtil har den økonomiske styring belønnet ekstra aktiviteter og brugt DRG-taksterne som regnemodel.

Kjeld Møller Pedersen opfordrer til at skille tingene ad.

”Det kan godt være, at det ikke er systemet, det er galt med, men at det er måden, vi anvender det på. Jeg er bange for, at vi har ført det for langt ned i organisationen. Det har aldrig været meningen, at kirurger ved fronten føler sig tvunget til at tænke i DRG-takster på bekostning af faglighed. Vi kan trække nogle af tænderne ud af systemet. Men værdibaseret styring er ikke et alternativ til DRG-styring.”

Han forestiller sig en nyudvikling af den økonomiske styring, hvor DRG-taksterne stadig skal være de væsentligste byggeklodser, når sygehusene lægger deres budgetter.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu