Hvis du er så uheldig at lide af angst, depression eller autisme, men er så heldig at bo i Dorset, England, vil du opdage, at den lokale læge er villig til at udskrive et gratis surfer-kursus, sponsoreret af det britiske sundhedsvæsen. Ideen er, at disse lidelser ikke kun bliver behandlet med medicin, men at de syge med aktiviteter hjælpes ud af den destruktive spiral, som lidelserne ofte forårsager. De foreløbige resultater viser, at de, der har gennemgået programmet, har oplevet forbedret selvsikkerhed, selvværd og velvære.

Man kan argumentere for, at Yvon Chouinard – ejer og grundlægger af Patagonia – med sin bog ”Let My People Go Surfing” var forud for sin tid. Undertitlen var ”The Education of a Reluctant Businessman”, og det var et tidligt eksempel på en erhvervsleder, der forbandt etisk ledelse, miljømæssig bæredygtighed og folks sundhed og velvære.

Se dig omkring, og du vil opdage en stigende anerkendelse af, at sundhed og trivsel er blandt de førende på den bæredygtige dagsorden. Der er også en erkendelse af, at virksomheden i samme ombæring skal være den primære drivkraft for sundhed og velvære. Selv om mange virksomhedsledere fortsat ser trivsel som økonomisk uhåndterbart og som noget, der har ganske lidt at gøre med indtjening og overskud, ser nogle det også som centralt for virksomhedens succes. F.eks. konstaterer Arianna Huffington, at amerikanske virksomheders udgifter til stress er steget med intet mindre end 300 milliarder dollars om året, hvilket er grunden til, at omkring 35 pct. af alle store og mellemstore amerikanske virksomheder nu tilbyder en form for stressreduktionsprogram.

"Mindre stressede og mere sunde medarbejdere er mere kreative, mere effektive og mindre tilbøjelige til at bliver syge, hvilket i det lange løb også reducerer omkostningerne for arbejdsgiverne," siger hun.

"Virksomheder, der viser forbedret trivsel og velvære er også bedre positioneret over for forbrugerne og er bedre rustet til at sikre tillid til deres brands. Øget trivsel resulterer i positiv stemning og opbygger virksomhedens selvtillid, hvilket igen resulterer i økonomisk udvikling og vækst."

Opgør med testosteron-kapitalisme

Da Jochen Zeitz og jeg skrev vores nye bog ”The Breakthrough Challenge”, interviewede vi over 100 ledere rundt om i verden, herunder folk som Huffington og Shari Arison, der ejer Arison Group, en global forretning og filantropisk organisation, der arbejder for at forbedre liv over hele verden gennem værdibaserede investeringer. Den type ledere hævder, at de maskuline, testosteronprægede former for kapitalisme, har drevet meget af vores økonomiske udvikling siden den industrielle revolution, også er en grundlæggende årsag til mange af vores bredere sociale og miljømæssige dårligdomme.

Men hvor de traditionelle virksomhedsledere har været glade for at afskrive disse dårligdomme som eksternaliteter, ser mange cleantech- og sociale innovatorer nu store muligheder for forandring og sigter derfor mod at konfrontere problemerne.

Vi fandt masser af mænd, der er ledere i sundhedssektoren. Den ene er Gary Cohen, som er grundlægger, præsident og adm. direktør for Health Care Without Harm, den internationale koalition for miljømæssigt ansvarlig sundhedspleje. Hans centrale idé har været, at sundhedssektoren skal være den førende sektor, der gør en ende på vores afhængighed af fossile brændstoffer og giftige kemikalier.

Det er ikke længere blot et spørgsmål om, at mennesker bliver bekymret for personlig sundhed og velvære, men om at bruge den potentielle indflydelse, sundhedsplejeindustrien kan tilbyde for at bidrage til en positiv forandring. Cohen fortalte os, at "sundhedsvæsenet, der nærmer sig 20 pct. af BNP i USA og 10 pct. på verdensplan, har nok magt til at udligne fossile brændstoffer og den kemiske industri. Vi konkluderede, at hvis vi bragte den nyeste videnskab, som forbinder miljø og folkesundhed, til sektoren, ville de blive involveret i at omdanne deres praksis og deres forsyningskæder."

Sundhedssektor som driver

Cohen og Health Care Without Harm har arbejdet hårdt for at ændre sundhedssektoren i en positiv retning. Deres indsats har i USA hjulpet til afskaffelse af medicinsk udstyr, der indeholder kviksølv, og det lykkedes at indgå en global aftale, der helt udfaser kviksølv i sundhedsvæsenet i 2020. Desuden har de været med til at lukke mere end 4.500 medicinske affaldsforbrændingsanlæg. Alt det viser, at hospitalerne kan reducere spild, bruge alternative teknikker og spare penge. I den proces har de bidraget til at skabe et kæmpe marked for genbrug af medicinsk udstyr, hvilket sparer hospitaler for hundreder af millioner af dollars.

De har også været medudviklere af værktøjet Green Guide for Healthcare og har arbejdet med 265 hospitalsprojekter, der udnytter denne fremgangsmåde. De har også samarbejdet med U.S. Green Building Council for at integrere en det relevante mind-set og de rette standarder i sundhedssektoren.

Den indsats og de initiativer, Cohen og Health Care Without Harm har bidraget med, giver blot nogle få, men effektfulde og konkrete eksempler på fordelene ved at omfavne trivsel i hele organisationen, forsyningskæderne og industrien. Ikke alene er de økonomiske fordele overbevisende. Det er de relaterede immaterielle aktiver, som omfatter bidrag på områder som sundhed, forbrugertillid og generel velfærd, også. Udfordringen her vil være at finde nye metoder til at måle disse fordele – reelle og immaterielle – og at skabe incitamenter og belønne de organisationer, der leverer dem.

I takt med at samfundet bliver mere interesseret i velvære, vil økonomer, erhvervsledere og regeringer være på udkig efter bedre metoder til at måle det med. Regeringerne i USA og Storbritannien, blandt andre, lancerer deres egne lykke- og trivselsindekser, hvilket blot er yderligere et bevis på den stigende interesse i at måle faktorer, som mange ville kalde immaterielle, vage og subjektive. Budskabet er klart: Værdisættelse og måling af lykke og trivsel er en afgørende opgave for morgendagens topledere.