Brugen af internettet går langsomt i sundhedsvæsenet
Digitalisering er en af de helt centrale forudsætninger for et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. Men selvom anvendelsen af internettet rummer enorme fordele for
både patienter og det sundhedsfaglige personale, går udviklingen stadig langsomt. Mere end 80 pct. af danskere har adgang til internettet, men kun 2 pct. har f. eks. prøvet at bestille tid hos sin praktiserende læge online. Og kun hos hver sjette praktiserende læge er det overhovedet muligt, at konsultere lægen via nettet.