Sundhedsvæsenet er for vigtigt til politisk hasardspil

”Hvis man forestillede sig, at vi lukkede regionerne og lagde sygehusdriften ind i statsligt regi – med Folketinget på skuldrene af enhver dansk overlæge – vil resultatet ikke blive godt. Vi har behov for det modsatte.”

Citatet stammer fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen. Det er hentet i bogen “I orkanens øje – samtaler med statsminister Lars Løkke Rasmussen” fra 2010, skrevet af den politiske kommentator Thomas Larsen.

Vi hiver det gamle citat frem fra gemmerne, da resultatet af det kommende folketingsvalg kommer til at få afgørende betydning for sundhedsvæsenets kurs de næste mange år ud i fremtiden, behandlinger af over 2,6 millioner borgere på sygehusene og velfærdsopgaver for over 100 milliarder kr.

[quote align="right" author=""]Med rekordlave ventetider, nogle af de mest tilfredse patienter i Europa, rimelig styr på budgetterne og sygehusbyggerier for over 40 milliarder kr. planlagt ud fra den eksisterende struktur har regionerne stik imod manges spådomme en temmelig stærk track record.[/quote]

Alligevel er debatten om fremtidens sygehusstruktur, ansvaret for de praktiserende læger og styrkeforholdet mellem Folketinget og lokalpolitikerne på et af velfærdssamfundets allermest centrale områder stort set ikke eksisterende i medierne.

Ingen løftede knap et øjenbryn, da den planlagte fusion mellem Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev sat på standby for nylig. Det er dybt tankevækkende. For med beslutningen rykkede regionerne et skridt nærmere afgrundens rand.

Vinder rød blok valget, ved vi, at Helle Thorning-Schmidt vil lade regionerne fortsætte med at styre sundhedsvæsenet.

Vinder blå blok valget, vil regionerne formentlig blive nedlagt, og ansvaret for sygehusene lagt over til staten. De tre partier i blå blok – de konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – vil i hvert fald have Lars Løkke til at skrive ind i regeringsgrundlaget, at regionerne skal nedlægges.

Det var også den model, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om tilbage i august 2011 – få uger før valget. Men så tabte Løkke magten. Og siden har der nærmest været tavshed om, hvad Løkke vil med regionerne og sygehusene. Det kan undre.
 

EN RÆKKE AF LANDETS MEST ANERKENDTE SUNDHEDSEKSPERTER advarer i denne udgave af Mandag Morgen politikerne om ikke at spille hasard med sundhedsvæsenet, da regionerne faktisk har leveret varen langt hen ad vejen.

Med en årlig produktivitetsvækst på over 2 pct., som mange statslige myndigheder og kommuner kun kan drømme om at komme i nærheden af, rekordlave ventetider, nogle af de mest tilfredse patienter i Europa, rimelig styr på budgetterne og sygehusbyggerier for over 40 milliarder kr. planlagt ud fra den eksisterende struktur har regionerne stik imod manges spådomme en temmelig stærk track record.

Det kan godt være, at tre administrative led i Danmark – staten, kommuner og regioner – er et for meget. Men partierne i blå blok skylder at dokumentere, hvordan staten vil være bedre til at styre sundhedsvæsenet end regionerne. Foreløbig har vi ikke set så meget som bare bagsiden af en serviet på, at det skulle være tilfældet.

Der synes da heller ikke at være empirisk grundlag for at tro, at statsregioner vil løse opgaven bedre end de nuværende regioner. Tiden med staten som driftsherre af Rigshospitalet frem til 1994 taler sit eget tydelige sprog. Skiftende regeringer formåede aldrig at sikre en velfungerende styring af Rigshospitalet, og statens kassemestre havde kronisk bøvl med deres store hospital i København. De massive problemer blev først løst, da Rigshospitalet blev lagt ind under Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Sagen om en hjerneskadet psykiater, der har fejlbehandlet talrige patienter gennem flere år, er også bare den seneste af flere skandaler, som har skabt dyb usikkerhed om Sundhedstilsynets tilsyn med det danske sundhedsvæsen. Det kan efterlade en begrundet frygt for, at staten måske ikke er den mest oplagte driftsherre til at styre hele sundhedsvæsenet.

Det kan også godt være, at 41 medlemmer af et regionsråd er mindst 10 for mange. Og at fem regioner er to for mange. Men så kan man jo lægge Sjælland og Nordjylland sammen med henholdsvis Hovedstaden og Midtjylland for at sikre nok praktiserende læger til Udkantsdanmark. Det behøver man ikke at lave en kæmpestor og ny strukturreform for.

Da VK-regeringen var tæt på at nedlægge regionerne i 2011, begrundede man det bl.a. med, at man ville sikre en mere ensartet kvalitet i behandlingen på tværs af regionerne. Som eksempler fremhævede VK-regeringen de lange ventetider på nogle enkelte skadestuer, store forskelle i behandlingen af lungekræftpatienter og en utilfredsstillende svangreomsorg.

Det virker lidt som nogle søgte argumenter opfundet til lejligheden, når man samtidig ser på de mange resultater, regionerne har opnået på andre områder. Og når man ser på de store udfordringer, som de norske politikere i Stortinget har fået med at skabe et mere effektivt og ensartet sundhedsvæsen, efter at de lod staten overtage ansvaret for sygehusene i 2002, er det nok heller ikke et drømmescenarie til videre efterlevelse.
 

EN NEDLÆGGELSE AF REGIONERNE FÅR heller ikke bare store konsekvenser for sundhedsvæsenet. Det vil også betyde, at regionernes øvrige opgaver som specialiserede institutioner for nogle af samfundets svageste grupper, vækstpolitik, trafik og miljø endnu engang bliver kastet op i luften og skal lægges over til enten kommunerne eller staten.

Det er kun godt et år siden, at en stor arbejdsgruppe sidst kiggede alle opgaverne igennem i et stort serviceeftersyn af strukturreformen for at finde ud af, om de nu lå rigtigt. Det førte til nogle justeringer hist og pist.

Derfor handler en nedlæggelse af regionerne dybest set også om, hvorvidt Danmark skal indrettes mere centralt eller decentralt. Hvor meget skal bestemmes fra Christiansborg og skiftende ministre, og hvor meget skal lægges ud lokalt?

Det er ikke en helt uvæsentlig debat – for nu at sige det mildt – i en tid, hvor virksomheder jagter vækst, og hvor mange borgmestre i små udkantskommuner får stadig sværere ved at få enderne til at hænge sammen, i takt med at folk bosætter sig i de større byer.
 

MED EN FORTID SOM AMTSBORGMESTER i Frederiksborg, sundhedsminister, hovedarkitekt bag strukturreformen og statsminister er Løkke muligvis den politiker i Folketinget, som har størst indsigt i sundhedsvæsenet. Derfor bør man også kunne forvente at få et klart svar på, hvad planen for det fremtidige sundhedsvæsen er, hvis regeringsmagten skifter. Venstre har oven i købet lovet at komme med en plan for området i god tid før næste valg. Den lader åbenbart vente på sig.

Man kunne jo få den strøtanke, at Venstre tænker strategisk. At partiet håber på at kunne klare sig gennem en valgkamp uden at tage stilling til dette spørgsmål for ikke at skabe unødig frygt blandt de over 100.000 ansatte i regionerne for en ny stor strukturreform og samtidig på forhånd give unødvendige indrømmelser til de øvrige partier i blå blok, så de bare skruer prisen yderligere i vejret for at pege på Løkke som statsminister.

Men det er selvfølgelig kun en strøtanke. For det bør Løkke og Venstre være alt for ansvarlige til på et så vigtigt velfærdsområde, der har så stor betydning for så mange danskeres ve og vel.

Hvis Løkke partout vil nedlægge regionerne og lade staten overtage sygehusene, kan han jo starte med at bryde sin tavshed og melde klart ud om sin vision og fremlægge overbevisende argumenter. Det kan nås endnu, før valgkampen for alvor går i gang.

Forrige artikel Statslige styrelser leger spindoktorer Næste artikel Innovationsstaten er en klog kapitalist

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.