Genoptræning kan blive sundhedsvæsenets krumtap
Men det kræver nytænkning at indfri potentialet
Kommunernes og amternes strid om, hvem der skal have ansvaret for genoptræning og
rehabilitering i sundhedsvæsenet, er præget af snæver interessevaretagelse og mangel på
perspektiv. Genoptræning og rehabilitering rummer muligheder for at blive krumptappen i fremtidens sundheds-og socialvæsen, men skal de store muligheder realiseres, bør
man opgive tanken om, at en ny struktur er svaret. Genoptræning er så fagligt omfattende et område, at det er urealistisk at forestille sig ansvaret placeret under én myndighed. Sådan lyder en af konklusionerne i et debatoplæg, som Huset Mandag Morgen og en kreds af sundheds-og patientorganisationer offentliggør i dag.