Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at høste it-gevinster
Danmark går glip af et betydeligt potentiale ved ikke at udnytte smarte it-systemer i sundhedsvæsenet. Sygehuse og kommuner kan stadig ikke udveksle selv meget simple oplysninger digitalt. Nye it-systemer som Det Fælles Medicinkort er slet ikke taget i brug mange steder, trods alle løfter om det modsatte. Og borgerne bruger it-løsninger som e-journal langt oftere end lægerne selv. Nu vil regeringen stramme op på området og forbereder en gennemgribende digitaliseringsstrategi i sundhedsvæsenet for at sikre bedre behandling af patienterne og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Torben K. Andersen
Politisk redaktørDanmark bliver ofte fremhævet som et land i den internationale superliga, når det gælder brug af it i sundhedsvæsenet. Og mange internationale politikere og eksperter har besøgt os for at hente inspiration. Men på en række områder halter Danmark langt bagefter med digitaliseringen.
Ofte må læger bruge masser af tid på at indhente oplysninger om patienter via telefon, fax eller brevpost. Sygehuse og kommuner kan ikke udveksle selv meget simple oplysninger digitalt. Nye it-systemer som Det Fælles Medicinkort er slet ikke taget i brug mange steder, trods løfter om det modsatte. Borgerne bruger it-løsninger som e-journal langt oftere end lægerne selv. Der mangler national koordinering. Og på en række felter er der kæmpemæssige forskelle mellem de enkelte regioner, kommuner og praktiserende læger, når det gælder udbredelsen af it.
Den manglende udnyttelse af sundheds-it svækker mulighederne for en optimal behandling af patienterne og øger risikoen for fejl ved f.eks. medicinhåndtering. Det forhindrer også en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet på de enkelte sygehusafdelinger og dermed bedre udnyttelse af de faglige og økonomiske ressourcer.
Fem pejlemærker i regeringens kommende digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet:
- Forøgelse af borgerens medvirken i egen sygdom og behandling.
- Bedre it-understøttelse af sammenhæng i patientforløb.
- Fuld digitalisering af arbejdsgangene og indhøstning af gevinster.
- Bedre brug af data i sundhedsvæsenet til øget kvalitet i behandlingen.
- Samarbejde, koordinering og gennemsigtighed.
Nogle af de konkrete centrale mål på kort sigt:
- Fuld udbredelse og anvendelse af konsoliderede it-arbejdspladser i regionerne og mål for it-understøttelse af centrale arbejdsgange i kommunerne inden udgangen af 2014, baseret på klare indikatorer.
- Fuld udbredelse og anvendelse af Det Fælles Medicinkort i alle regioner og praktiserende læger i 2013, og i alle kommuner senest medio 2015.
- Fuld digital kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter, herunder fuld anvendelse af MedCom-beskeder inden udgangen af 2014.
- Fortsat udbredelse og udbygning af telemedicin med afsæt i samlet nationalt program.
Kilde: Sundheds- og Forebyggelsesministeriet.
Regeringen vil nu have sat mere fart på udnyttelsen af it i sundhedsvæsenet og forbereder en ny samlet digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet. Se også tekstboks.
Sundhedsminister Astrid Krag vil sammen med regioner og kommuner sætte en række ambitiøse mål for at sikre en mere optimal udnyttelse af potentialet ved it-løsninger og bedre samlede patientforløb. De gammeldags manuelle og papirbaserede arbejdsgange skal udfases, og der skal skabes større gennemsigtighed om en række konkrete mål og resultater, oplyser Astrid Krag.
”Mange steder er man rigtig langt med at dokumentere opgaver og processer digitalt. Næste skridt er at sikre, at de eksisterende data er tilgængelige, så klinikere og planlæggere får gavn af dem i hverdagen. Det handler bl.a. om at skabe bedre adgang til data, der kan bruges i patientbehandlingen og til planlægningsformål. Vi skal etablere mere ensartede løsninger og mere standardiseret og sammenhængende udveksling af patientoplysninger på tværs af sundhedsvæsenet. Det handler om at få it til at virke og skabe værdi hos de medarbejdere, der skal bruge løsningerne,” siger Astrid Krag.
Betydeligt potentiale
Sammenlignet med andre europæiske lande ligger Danmark i top, når det gælder implementering af sundheds-it. I en foreløbig analyse fra EU-Kommissionen blandt de 27 EU-lande samt Norge, Kroatien og Island indtager de danske hospitaler førstepladsen, når det gælder udvikling og brug af sundheds-it. Se figur 1. Ganske vist har Malta en højere score, men landets placering bygger kun på data fra et enkelt hospital og skal tages med et stort forbehold.
Et eksempel er Det Fælles Medicinkort, der opbevarer alle borgernes medicinoplysninger i et nationalt register. Målet er, at det skal være et centralt redskab til at sikre en bedre medicinhåndtering på tværs af sundhedsvæsenet. I dag sker der mange fejl – f.eks. hvor sygehuset ikke får orienteret den kommunale hjemmesygepleje om ændringer i patientens medicin i forbindelse med udskrivning.
Det Fælles Medicinkort skulle efter planen være udbredt til alle regioner, kommuner og læger inden udgangen af 2011, så borgerne selv, praktiserende læger, vagtlæger, sygehuslæger, tandlæger og andre relevante personer i sundhedsvæsenet kunne få adgang til opdaterede oplysninger om den enkelte patients forbrug af medicin. Men sådan er det ikke gået.
Den kommunale implementering er endnu ikke sat i gang pga. tekniske vanskeligheder. Udbredelsen blandt praktiserende læger og speciallæger svinger mellem 19 og 40 pct. i de enkelte regioner. Kun en enkelt af landets fem regioner – Region Sjælland – har implementeret systemet fuldt ud på alle sygehusafdelinger. Faktisk er det kun i lægevagten, at systemet er fuldt udbredt i alle regioner. Se figur 2.
Både regioner og de praktiserende læger har forpligtet sig til, at systemet skal være fuldt i brug inden årets udgang. Hvorvidt det så lykkes, kan kun tiden vise.
Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, appellerer til kommunerne om at komme i gang med at indføre Det Fælles Medicinkort.
”Når det er velkendt, at medicinfejl ligger bag mange genindlæggelser og faldulykker, undrer det Lægeforeningen, at kommunerne ikke er i gang med at implementere det fælles medicinkort,” skriver Mads Koch Hansen i sit høringssvar til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, som er ansvarlig for serviceeftersynet af kommunalreformen.
Regeringen vil, som led i sin nye digitaliseringsstrategi, skrue bissen på og sætte en række milepæle op for, hvordan systemet skal udbredes i landets 98 kommuner. Regeringens mål er, at systemet skal være udbredt i alle kommuner i løbet af næste år. Sundhedsminister Astrid Krag håber på, at Det Fælles Medicinkort kan mindske risikoen for fejl.
”Jeg er lige så utålmodig som Lægeforeningens formand. Regionerne er godt i gang, og nu skal vi have kommunerne og de praktiserende læger til også at tage Det Fælles Medicinkort i brug. Lægerne skal ifølge vores aftale have taget det i anvendelse inden udgangen af 2013, og jeg forventer, at kommunerne også er teknisk klar senest ved udgangen af næste år. Dermed skulle alle sundhedsaktører være i gang, og det vil betyde rigtig meget for patientsikkerheden, at der er fuldstændig styr på den medicin, der udskrives, på tværs af sundhedsvæsenet,” siger Astrid Krag.
Staten skal også blive bedre
Heller ikke staten går ram forbi. Staten har kun delvis været i stand til at realisere forskellige mål og milepæle, herunder en fælles model for indberetning og genbrug af data i nationale sundhedsregistre.
Den nationale bestyrelse for sundheds-it med bl.a. tre repræsentanter fra staten – inkl. formanden – har heller ”ikke i tilstrækkelig omfang udfyldt rollen som omdrejningspunkt for den overordnede koordinering af sundheds-it-området i Danmark,” hedder det i embedsmændenes rapport.
Astrid Krag understreger, at det ikke er en let øvelse at digitalisere sundhedsvæsenet, men håber på, at den nye fælles digitaliseringsstrategi kan være med til at løse udfordringerne.
”Der er et enormt potentiale i sundheds-it. Derfor er jeg også meget opmærksom på, at vi får realiseret de ambitiøse mål, vi har sat os i forhold til digitaliseringen i sundhedsvæsenet. Men hvis det skal lykkes, er vi nødt til på tværs af stat, regioner og kommuner at få sat nogle fælles og forpligtende rammer for, hvordan vi arbejder. Fra nationalt niveau skal vi styrke prioritering af indsatsen på tværs af det offentlige. Vi skal have mere ensartede modeller for, hvordan vi arbejder med at gennemføre det, vi har sat os for. Og vi skal have større synlighed om, hvor langt vi er hver især. Det er betingelserne, hvis vi skal væk fra, at alle venter på alle,” siger Astrid Krag.
Hun regner med at kunne præsentere den nye fælles offentlige digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet i løbet af sommeren i år, eftersom den bliver et af elementerne i regeringens kommende økonomiforhandlinger med kommuner og regioner.