Supersygehuse bliver udstillingsvindue for dansk design og teknologi
Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har sat sig tungt på sygehusbyggerier for tilsammen 45 milliarder kr. De kan skabe op til 60.000 arbejdspladser over ti år. Det giver Danmark mulighed for at blive en global showcase for supermoderne og energivenlige sygehuse. Byggerierne kan skabe nye globale sællerter inden for smart sundhedsteknologi. Men lang byggeproces og svag videndeling kan dæmpe vækstpotentialet.
Torben K. Andersen
Politisk redaktørDanmark har en unik mulighed for at blive et attraktivt internationalt udstillingsvindue for fremtidens supermoderne, højeffektive og energivenlige sygehuse fyldt med den nyeste avancerede højteknologi.
Byggeriet af de nye supersygehuse for 45 milliarder kr. tegner til at blive en enestående manifestation af dansk sygehusdesign og byggekunst, som kan skabe vækst, nye job og øget milliardeksport på et eksploderende globalt marked.
Danske arkitekter, rådgivere og ingeniører har stort set ryddet hele bordet og sat sig tungt på sygehusbyggerierne i bl.a. hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Gødstrup.
Førende arkitektfirmaer som Aarhus Arkitekterne, Henning Larsen, C.F. Møller, Creo og Friis & Moltke har banket deres udenlandske konkurrenter af banen, og kun enkelte steder er det lykkedes udenlandske firmaer at være en del af vinderkonsortiener, f.eks. byggeriet af Bispebjerg Hospital i København.
Det viser Mandag Morgens analyse af danmarkshistoriens største byggeprojekt siden kirkebyggeriet i 1100-tallet. Se figur 1.
Sundhedsminister Astrid Krag mener, at sygehusbyggerierne rummer et stort potentiale for Danmark.
“Vi kan bruge de nye sygehuse til at vise omverdenen, at danske firmaer kan opføre et moderne, effektivt og grønt sundhedsvæsen. Men jeg er nu først og fremmest optaget af, at sygehusinvesteringerne giver de bedst mulige rammer for den fremtidige behandling af patienterne,” siger Astrid Krag.
For nylig blev holdet bag det nye sygehusbyggeri på Rigshospitalet – 3XN og Aarhus Arkitekterne – hædret med den fornemme pris som verdens bedste hospitalsprojekt i kategorien “kommende hospitaler” på den store World Architecture Festival i Singapore. Prisen vidner om det enorme potentiale, som danske arkitekter og ingeniører i disse år er ved at opbygge inden for sygehusbyggeri.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forudser da også, at danske firmaer nu kan opbygge stor ekspertise og knowhow på et kæmpemæssigt globalt marked.
“Det er en ekstremt glædelig udvikling. Vi kunne have frygtet det modsatte – at udenlandske firmaer havde sat sig så tungt på opgaverne. Men det har ikke været tilfældet. De danske arkitekter og ingeniører har virkelig gjort det flot. Der har været rigtig mange gode, spændende og gennemtænkte forslag,” siger Bent Hansen.
Styrker og svagheder
Sygehusbyggerierne handler ikke kun om mursten, arkitektur og design. Det handler i lige så høj grad om innovative sundhedsløsninger som avancerede sygehussenge, telemedicin, robotteknologi, smarte it-systemer og præfabrikerede operationsstuer og sygehusbadeværelser.
Byggeriet af de nye sygehuse kommer ikke kun patienterne til gavn. Det vil også skabe et boom af nye arbejdspladser og hjælpe tusindvis af unge med at få en praktikplads.
Danske Regioner anslår, at byggeriet af de nye supersygehuse og andre regionale byggeprojekter i snit vil udløse 6.000 nye job om året i en periode på 10 år – svarende til 60.000 fuldtidsstillinger. Den største beskæftigelseseffekt vil ligge i perioden 2014-2018, hvor der ifølge de nuværende planer vil være mest tryk på de mange byggerier.
Det store jobboom vil især kunne mærkes i byggebranchen. Den vil ifølge regionernes prognose tegne sig for ca. 3.400 nye fuldtidsstillinger årligt, mens de resterende 2.600 job bliver skabt i rådgiverbranchen, hos industri- og byggematerialeproducenter, byggevareforhandlere samt i transport- og servicesektoren.
Sygehusbyggerierne vil også hjælpe regeringen til at indfri planerne om at skaffe tusindvis af nye praktikpladser de kommende år. Det vil komme de mange unge til gavn, som i dag strander efter endt grundforløb på erhvervsskolerne.
Regionerne bruger de såkaldte sociale klausuler til at stille krav til entreprenører og rådgivere om specifikke praktik- og uddannelsesforhold. Region Syddanmark regner f.eks. med at skaffe 600 praktikpladser til deres sygehusbyggerier i Odense, Kolding og Aabenraa. Heraf vil alene byggeriet af det nye supersygehus i Odense udløse 441 praktikpladser.
Region Hovedstaden forventer, at deres sygehusbyggerier i bl.a. Hillerød, Hvidovre, Herlev og på Rigshospitalet ligeledes vil skabe 600 nye praktikpladser. Region Midtjylland regner med, at sygehusbyggerierne i bl.a. Gødstrup, Viborg og Skejby ved Århus vil resultere i 800 praktikpladser.
Mandag Morgens analyse viser, at også på dette område vrimler det med gode ideer, som yderligere kan styrke den danske sundhedsindustris allerede stærke position på det globale marked og erobre nye andele på de fjerne vækstmarkeder som Kina og USA.
Syv lovende samarbejdsprojekter mellem sygehuse og private virksomheder om bl.a. smarte sporingssystemer til hospitalssenge, elektroniske patientarmbånd og overvågning via smartphones har som de første netop fået del i en ny statslig pulje på 100 millioner kr. Og regionerne har sat en række initiativer i gang for at fremme innovative sundhedsløsninger.
Byggeriet vil også hjælpe regeringen til at indfri planerne om at skaffe tusindvis af nye arbejds- og praktikpladser de kommende år. Regionerne anslår, at de mange sygehusbyggerier over en 10-årig periode vil skabe 60.000 nye job og flere tusinde praktikpladser, så flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Se også tekstboks.
Men der er også flere alvorlige faldgruber, der i sidste ende kan blokere for, at det store økonomiske og faglige potentiale bliver forløst.
Den meget langsommelige byggeproces er en af de største bremseklodser. Hvor man for 80 år siden kunne bygge Empire State Building på kun 410 dage midt i New York, tager det nu 10 år at bygge et sygehus på en bar mark i Jylland.
Det kan betyde, at sygehusene allerede er forældede, når de står færdige. Udviklingen af nye behandlingsformer går lynhurtigt, og selv de klogeste læger, forskere og sygehuseksperter kan ikke se 10 år ud i fremtiden.
En anden alvorlig risiko er det enorme bureaukrati og den detaljerede kontrol med de enkelte sygehusbyggerier, som er sat i værk i forsøg på at undgå nye offentlige byggeskandaler og voldsomme budgetoverskridelser. Alle 16 byggerier bliver holdt under tæt observation af Rigsrevisionen og flere andre forskellige kontrolinstanser. De skal hvert kvartal til en slags eksamen i form af en revisionspåtegnet redegørelse for økonomien, mulige risici og byggeriets fremdrift. Se tekstboks.
En tredje risiko er manglende videndeling. Når alle fem regioner skal i gang med at bygge samtidig, er der stor fare for, at dyrekøbte erfaringer ikke bliver samlet op og integreret i andre byggeprojekter. Og derfor risikerer de enkelte byggerier at bruge kræfter og ressourcer på at opfinde hver deres dybe tallerken.
Der er taget flere initiativer for at styrke videndelingen, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt. Sundhedsminister Astrid Krag er parat til at gribe ind, hvis ikke regionerne deler deres erfaringer.
“Det er afgørende, at der på tværs af byggerierne bliver samarbejdet og delt viden. På den måde kan vi bl.a. gennem stordriftsfordele og standardisering få mest muligt ud af vores investeringer. Jeg er derfor optaget af, at regionerne deler erfaringer, i takt med at byggeriet skrider frem. Og vi vil selvfølgelig fra Sundhedsministeriets side følge op på arbejdet og vurdere, om regionerne er gode nok til at udveksle erfaringer og viden,” siger ministeren.
Rent bord
Over hele verden eksploderer efterspørgslen efter moderne, effektive og klimavenlige sygehuse i takt med borgernes stigende forventninger til sundhedsvæsnet og den voksende andel ældre. Alene et land som Kina med 1,3 milliarder indbyggere planlægger at bygge 5.000 nye hospitaler over de næste 30 år.
Derfor er håbet, at de 16 sygehusbyggerier kan give Danmark en international styrkeposition, på samme måde som vindmøllesatsningen bragte selskaber som Vestas op i den absolutte verdenselite.
Mandag Morgens kortlægning af de 16 byggerier tyder på, at håbet kan blive indfriet.
Ligesom de to store spanske fodboldklubber Barcelona og Real Madrid mindst to gange pr. sæson tørner sammen i El Clasico, har de samme førende arkitektvirksomheder, rådgivere og ingeniører i Danmark duelleret talrige gange i forbindelse med udbuddene af de 16 sygehusbyggerier.
Et eksempel er Aarhus Arkitekterne. De er ikke bare en del af holdet bag “verdens bedste kommende hospitalsbyggeri” – den prisvindende Nordfløj på Rigshospitalet med over 300 nye ensengs-stuer, nye tidssvarende operationsstuer, et intensivafsnit, ambulatorier og billeddiagnostik. De står også bag nybyggeriet på Aabenraa Sygehus og det nye supersygehus i Aalborg til over 4 milliarder kr., og de er bygherrerådgiver på udbygningen af Herlev Hospital og det nye hospital i Hillerød. Desuden har firmaet lagt billet ind på nybyggeriet på Køge Sygehus og Sct. Hans Hospital i Roskilde.
Vinder de begge disse opgaver, er Aarhus Arkitekterne involveret i sygehusbyggeri for omkring 18 milliarder kr.
Partner og adm. direktør i Aarhus Arkitekterne, Tommy Falch Olesen, ser store perspektiver for de danske firmaer.
“Vi får en unik ekspertise og vidensopbygning, som vi gerne skal kunne eksportere til andre lande, så vi ikke går i stå. Det er fantastisk at være part af denne vidensopbygning, og det danske sygehusvæsen bliver nu opdateret med det sidste nye efter i mange år kun at have handlet om at bygge om og bygge om,” siger Tommy Falch Olesen.
Arkitektfirmaet C.F. Møller skal være med til at bygge det Nye Universitetshospital i Aarhus til over 6 milliarder kr., er bygherrerådgiver på Nyt Odense Universitetshospital, ligeledes til over 6 milliarder kr., samt udbygningen af Aabenraa Sygehus. Dertil kommer, at C.F. Møller er prækvalificeret til at stå bag det store byggeri på Køge Sygehus til over 4 milliarder kr. Til gengæld tabte C.F. Møller på målstregen til konsortiet Sweco i finalen om at få lov at bygge det nye akutcenter på Regionshospitalet i Viborg.
Nye spillere på banen
Europas tredjestørste rådgivende ingeniørvirksomhed, Grontmij, er involveret i sygehusbyggerierne på Rigshospitalet og i Gødstrup. Derudover har firmaet lagt billet ind som underrådgiver på Sct. Hans Hospital i Roskilde.
De nye supersygehuse kan også blive et internationalt udstillingsvindue for klimavenlige og energibesparende sygehuse.
Regeringen har gjort det noget lettere for regionerne at bygge klimavenlige sygehuse ved at afsætte en ekstra milliard kr., som regionerne kan låne til at reducere byggeriernes basisenergiforbrug med helt op til 50 pct. Betingelsen er, at de nye sygehuse lever op til de skrappeste energikrav, den såkaldte bygningsklasse 2020.
De konkrete betingelser for at få del i den ekstra milliard er ikke helt afklaret mellem regeringen og regionerne. Derfor er der heller ikke sat adresse på de byggerier, som får del i de ekstra penge endnu.
Sygehusene står i dag for ca. 90 pct. af regionernes energiforbrug. Derfor kan investeringer og udvikling af energieffektive løsninger om el, opvarmning, køling og ventilation have store erhvervsmæssige potentialer.
I Region Hovedstaden forsøger man at skabe grønnere og mere energivenlige byggerier gennem den såkaldte OPI-model for offentlig-privat innovation.
Herlev Hospital er f.eks. med i et OPI-samarbejde med Grundfos om at udvikle et rensningsanlæg til det nye hospital i forsøg på at løse problemet med udledning af spildevand med medicinrester. Et andet OPI-projekt, der er i den indledende fase, er intelligente facadeelementer, som indtænker fremtidens energiløsninger og teknologi.
Koncernprojektdirektør Kasper Jacoby fra Region Hovedstaden ser OPI som en oplagt mulighed for at skabe vækst i virksomhederne.
“De får mulighed for at udvikle nye, innovative koncepter i tæt samspil med hospitalerne. Kombinationen af virksomhedernes idekraft og den viden, hospitalerne har om nuværende produkter og arbejdsgange, skaber en unik mulighed for innovative opfindelser, der giver endnu højere kvalitet i byggerierne og i patientbehandlingen,” siger Kasper Jacoby.
Rådgivervirksomheden Niras har opnået en dominerende rolle i de kommende sygehusbyggerier. Selskabet har vundet opgaverne som bygherrerådgiver for de to store prestigebyggerier i Århus og Odense samt byggerierne på Rigshospitalet, Herlev, Gødstrup og Psykiatrisk Center Sct. Hans. Dertil kommer, at Niras er totalrådgiver på den kommende 32.000 m2 store udbygning af Kolding Sygehus. Dermed har selskabet fingrene nede i sygehusbyggerier for omkring 23 milliarder kr.
Markedschef Helle Susanne Olsen fra Niras forudser store muligheder for de danske firmaer.
“Vi har jo set, hvordan der er blevet opbygget nogle rigtig stærke norske hospitalsrådgivere efter den norske sygehusreform i 2002. Nu sker der en tilsvarende kompetenceopbygning i Danmark. Der bliver rigtig mange stærke danske arkitekter, ingeniører og rådgivere de næste mange år. Hvis vi forvalter dette potentiale godt, kan det have stort internationalt perspektiv,” siger Helle Susanne Olsen.
Niras har allerede draget fordel af sin store ekspertise. Virksomheden vandt i december sidste år en af de fem rammeaftaler som bygherrerådgiver for den svenske virksomhed Locum. Locum forvalter bl.a. de 2,1 millioner kvadratmeter hospitalsbyggeri i Stockholms-området, hvor der over de næste fem år skal investeres 40 milliarder kr. i nye hospitaler. Niras har også ydet rådgivning til bl.a. Karolinska Sygehuset.
Det danske rådgivningsfirma har også fået følere fra Australien og har for øjeblikket to rådgivere i Bhutan, hvor de skal hjælpe det lille kongedømme i Himalaya-bjergene med strukturen og styringen af dets hospitalsvæsen.
Projektgruppen bag det nye supersygehus i Hillerød til 4 milliarder kr. er gået en alternativ vej i forsøg på at få helt nye spillere på banen. De har fået de tre anerkendte firmaer – BIG, Lundgaard & Tranberg og Herzog & De Meuron – til at deltage i konkurrencen om at tegne Nyt Hospital Nordsjælland. Ingen af de tre firmaer har deltaget i de øvrige sygehusbyggerier. Navnene på alle de konsortier, der forsøger at vinde projektkonkurrencen, bliver afsløret i begyndelsen af denne måned.
Hjemmebanesejr til danske virksomheder
Med enkelte undtagelser som Medicinerhuset i Aalborg er der stort set ikke gennemført større sygehusbyggerier i Danmark de sidste 40 år. Men der er lavet mindre ombygninger, og flere er på vej. Ud over de 16 store sygehusbyggerier, der har fået del i puljen på de 45 milliarder kr., har regionerne planer om 21 supplerende regionale byggeprojekter frem mod 2020.
Når de danske firmaer har formået at sætte sig så tungt på de nye sygehusbyggerier, kan det hænge sammen med, at de har etableret nogle rigtig stærke og fasttømrede konsortier, der kender hinandens kompetencer.
Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har også været involveret i byggeriet af store og højteknologiske sygehuse som de norske Skt. Olav i Trondheim, Ahus og Universitetshospitalet i Oslo, Karolinska i Sverige samt mange andre sygehuse i andre lande.
Mandag Morgens kortlægning viser, at mange af spillerne i de enkelte konsortier er gengangere fra udbud til udbud. Derfor kan udenlandske firmaer have svært ved at finde danske partnere, som er stærke nok til at løfte opgaverne og ikke er optaget i forvejen.
En anden årsag kan være sproget. Ganske vist skal de enkelte sygehusbyggerier i EU-udbud, og dermed har store internationale konsortier haft mulighed for at byde ind på opgaven på linje med danske konsortier. Men udbuddene stiller ofte krav om, at dansk skal være arbejdssproget. Og det afholder formentlig mange fra at byde ind på opgaven, da det forudsætter stærke danske partnere i konsortiet.
En tredje årsag kan være lovgivningen. De danske firmaer har en kæmpefordel, i kraft af at de kender Danmarks lovgivning, regelsæt, kultur, arbejds- og udbudsforhold. Det kan også have afskrækket mange udenlandske firmaer fra at kaste sig over de danske byggeprojekter. Som regionernes formand, Bent Hansen, udtrykker det:
“Der er kommet knap så mange udenlandske firmaer, som jeg havde forventet. Det kan skyldes sproget. Vi holder fast i, at vi har en byggeplads, hvor arbejdssproget er dansk. Vi har også ekstremt stort fokus på arbejdsmiljø og på overenskomstmæssige arbejdsforhold. Vi har et gennemreguleret arbejds- og byggemarked, som man ikke er vant til i udlandet. Så selv om opgavernes volumen er stort, har det formentlig afholdt mange udenlandske firmaer fra at søge.”
Også den store grad af brugerinddragelse i udformningen af de nye sygehusbyggerier kan være en fordel for de danske firmaer, mener Aarhus Arkitekternes adm. direktør, Tommy Falch Olesen.
“Sygehusbyggerierne er baseret på meget stor brugerinddragelse, hvor læger, sygeplejersker og andre faggrupper bliver involveret i udformningen af deres fremtidige arbejdsplads. Der er utrolig svært for udenlandske aktører at forstå den måde, vi gør det på herhjemme, og det er sværere for dem at have en dialog med de danske brugere,” siger han.
[graph title="Danmarkshistoriens største byggeri" caption="Figur 2 " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a5de2-tka_figur3_danmarkshistoriens-storste-byggeri.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2f646-tka_figur3_danmarkshistoriens-storste-byggeri.png" text="Foreløbig har kun to sygehusbyggerier fået udbetalt penge fra Kvalitetsfonden."]Kilde: Sundheds- og Forebyggelsesministeriet. [/graph]Forældet fra fødslen
Selv om danske firmaer har sat sig tungt på sygehusbyggerierne, er det langtfra ensbetydende med, at porten til det globale marked står pivåben. En række risici lurer i horisonten.
Den langsommelige byggeproces er en af de væsentligste bremseklodser for, at danske arkitekter og ingeniørfirmaer vinder nye opgaver på det globale marked.
Selv om det efterhånden er fem år siden, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen første gang lancerede planen om en særlig milliardfond til at bygge nye sygehuse og udbygge eksisterende, er der kun udbetalt knap 1 ud af de 45 milliarder kr. De er gået til Det Nye Universitetshospital i Aarhus samt Regionshospitalet i Viborg. Se figur 2.
Mange af byggerierne er planlagt til at tage 10 år. Det er en evighed i forhold til den eksplosive udvikling i nye behandlingsformer og avancerede højteknologiske løsninger. Hvor ballonudvidelser i dag er det store slagnummer inden for hjertekirurgi, kan det om 10 år være en håbløst forældet behandlingsform. Måske bygger fremtidens behandling på stamceller og stiller helt andre krav til både operationsstuer, ambulatorier og laboratorier.
Ganske vist er alle regioner opmærksomme på, at verden ser meget anderledes ud om 10 år. De kalkulerer f.eks. med, at flere patienter – især kronikere – bliver behandlet derhjemme eller ambulant. Mange kommer til at bo på patienthospitaler for ikke at optage dyre hospitalssenge. Folk skal også være indlagt i kortere tid end i dag.
Men det meste af den teknologi, som lægerne skal bruge om 10 år, er slet ikke opfundet endnu. Det stiller enorme udfordringer til arkitekter, ingeniører, rådgivere og offentlige bygherrer.
Som sundhedsminister Astrid Krag udtrykker det:
“Alle de involverede parter har lagt vægt på, at sygehusbyggerierne skal være tilstrækkelig fleksible til, at de kan håndtere ændringer i for eksempel sygdomsforløb og behandlingsmetoder. Jeg forventer selvfølgelig, at regionerne arbejder målrettet med fleksibiliteten i byggeriet, så vi fremtidssikrer sygehusene,” siger Astrid Krag.
Når byggeriet på Rigshospitalet blev kåret til verdens bedste fremtidige hospital på den store arkitektkonference i Singapore, lagde dommerne bl.a. vægt på, at byggeriet skaber en langtidsholdbar, fleksibel og miljøvenlig løsning.
Ingeniørforeningen, IDA, er dog bekymret for, at Danmark misser en historisk chance og går glip af et stort vækstpotentiale, fordi de mange sygehusbyggerier foregår i samme periode.
Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om fremtidens sundhed.
Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.
Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.
Dermed kan regionerne få svært ved at udnytte hinandens dyrt købte erfaringer. Hvis byggerierne i stedet var tilrettelagt i etaper, kunne erfaringerne fra de første sygehusbyggerier høstes i de næste, mener foreningens formand, Frida Frost.
“De nye sygehuse skal både være nok fremtidssikrede og visionære, hvis Danmark skal blive et internationalt udstillingsvindue. Hvis man tog det bedste fra de 16 byggerier, ville det være state of the art. Men de signaler, jeg hører, er, at man hvert enkelt sted har valgt at udvikle sit eget, og at der ikke sker tilstrækkelig videndeling på tværs af de enkelte byggerier og regioner. Det gør mig meget bekymret,” siger Frida Frost.
Den bekymring deles ikke af Niras: “Der kommer en erfaringsopbygning bredt i branchen. Og hvis alternativet var, at vi skulle strække hele byggeprocessen over 30 år, hvilken region ville så sidde og vente på at blive opdateret med den nyeste viden? De skal jo alle leve op til samme krav og retningslinjer, herunder akutreformen fra 2007,” siger markedschef Helle Susanne Olsen.
Sygehuse som cigarkasser
Risikoen for at brænde 45 milliarder kr. af på forældede faciliteter har fået et konsortium til at udvikle et helt nyt koncept for superfleksibelt sygehusbyggeri. Tanken er, at Lindøværftet skal bygge sygehuse bestående af stålmoduler på op til 1.000 ton stykket.
De vil ikke alene være markant billigere og skære produktionsperioden ned fra 10 til 2 år. De vil også gøre det muligt at udskifte hele sygehusafdelinger på op til 400-500 kvadratmeter på et døgn eller to, så hospitalerne løbende kan tilpasses nye sygdomsmønstre og behandlingsmetoder. Se MM32, 2010.
Konceptet om superfleksibelt modulbyggeri har fået rosende ord fra bl.a. Erik Juhl, der er formand for det ekspertpanel, som har udpeget de sygehusbyggerier, der skal have del i de 45 milliarder kr. Men det er ikke en tanke, der har fundet grobund hos arkitekterne og ingeniørerne i de vindende konsortier.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er dog ikke bange for, at de nye sygehusbyggerier er forældede, inden de står færdige:
“Jeg er ikke så skarp på, hvordan den teknologiske udvikling ser ud om 10 eller 20 år. Men det forsøger vi at tage højde for i kvalifikationskravene til de enkelte byggerier. Og jeg kan garantere for, at der ikke er et eneste sygehusbyggeri, hvor vi ikke hele tiden spørger ind til fleksibiliteten, så vi er sikre på, at de enkelte dele af byggeriet, vi laver nu, kan leve op til noget andet om 10 eller 20 år.”
Smarte elektroniske patientarmbånd, rengøringsvenlige hospitalssenge, overvågning af patienter via smartphones og avancerede sporingssystemer til hospitalssenge. Det vrimler med gode ideer til, hvordan Danmark kan udvikle innovative sundhedsløsninger. Sygehuse og private virksomheder samarbejder om at udvikle nye produkter, der kan øge kvaliteten af behandlingerne, spare penge og blive storsællerter på et eksploderende globalt marked.
For at udnytte erhvervspotentialet i de kommende sygehusbyggerier har regeringen afsat 100 millioner kr. til at støtte projekter, som sygehuse og private virksomheder samarbejder om for at finde nye smarte og innovative sundhedsløsninger. Puljen administreres af det såkaldte Sygehuspartnerskab, som består af repræsentanter for Fornyelsesfonden, regionerne og Sundhedsministeriet.
“Vi håber, at samarbejdet mellem hospitalerne og virksomhederne kan skabe virksomheder med globale potentialer som f.eks. Coloplast eller Linak,” siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen og formand for Sygehuspartnerskabets styregruppe. Der er netop sat adresse på 35 af de 100 millioner kr. De går til syv lovende projekter inden for logistik og sporbarhed.
Selv om langt de fleste forbinder hospitaler med sygeplejersker, læger, skadestuer og operationsstuer, koster de skjulte funktioner i gange, på værksteder og i lagre mere end 20 milliarder kr. om året. Det er op mod 30 pct. af de 73 milliarder kr., som regionerne årligt bruger på hospitalerne. Løsninger, der kan gøre støttefunktionerne mere effektive og intelligente og kan udløse enorme økonomiske gevinster.
Et af de projekter, der har fået støtte, er samarbejdet mellem Herlev Hospital og den lille danske vækstvirksomhed Munin Spot Technologies om at udvikle ny teknologi, der kan spore hospitalets i alt 120 specialsenge til patienter med liggesår. Lykkes det, kan det nedbringe behovet fra 120 til 60 specialsenge og frigøre mange værdifulde arbejdstimer blandt portørerne. I kroner og øre er der tale om en besparelse på 2 millioner kr. Umiddelbart en lille besparelse. Men perspektiverne er langt større, da sygehuse over hele verden står med det samme problem.
“Vores mål er at skabe et nyt produkt, der kan sælges over hele verden. Vi er helt sikre på, at hospitalerne kan spare mange penge i indkøb, når de helt præcis ved, hvor deres udstyr befinder sig,” siger Rasmus Nørgaard Andersen, direktør for Munin Spot Technologies.
I takt med det stigende antal ældre – og dermed flere kronikere – er stort set alle verdens landes sundhedsudgifter kommet under alvorligt pres. Derfor er der en enorm global efterspørgsel efter smarte sundheds- og sygehusløsninger, der kan holde de galopperende sundhedsudgifter i ro.
Her kan de nye sygehusbyggerier og udviklingen af smarte innovative sundhedsløsninger styrke Danmarks position på det globale marked.
Allerede i dag er hjælpemidler og medicoteknisk udstyr et af de hurtigst voksende eksportområder for Danmark. Siden 2000 er den danske eksport fordoblet, og fremgangen har især været stor på de nye fjerne vækstmarkeder som BRIK-landene samt i USA, viser en analyse fra DI.
NOVO, Coloplast, Radiometer, GN Store Nord og William Demant er eksempler på, hvordan Danmark med stor succes har haft held til at omsætte viden og ideer fra sundhedsvæsenet til stærke erhvervsvirksomheder.
Regionerne har hver især sat en række initiativer i gang i forsøg på at realisere det erhvervsmæssige potentiale – f.eks. Ideklinikken i Nordjylland, MedTech Innovation i Midtjylland, Welfare Tech Region og Center for Brugerfokuseret Innovation i Syddanmark samt Medico Innovation Center og Center for Sundhedsinnovation i Hovedstaden.
Kun fremtiden vil vise, om satsningen kan skabe nye stærke danske virksomheder inden for sundhedsindustrien.
Danmarkshistoriens største byggeri er også historien om et af de mest overvågede og gennemkontrollerede byggeprojekter nogensinde.
Alle 16 sygehusbyggerier bliver holdt under tæt observation af mindst seks forskellige kontrolinstanser i forsøg på at undgå nye byggeskandaler og budgetoverskridelser, sådan som man har set med en perlerække af offentlige byggeprojekter – fra Storebælts- og Øresundsforbindelserne over Metroen i København til DR Byen i Ørestaden.
Hvert enkelt byggeprojekt skal hvert kvartal til en slags eksamen i form af en revisionspåtegnet redegørelse, så staten kan holde snor i bl.a. økonomien, mulige risici og byggeriets fremdrift.
Højst usædvanligt besluttede Rigsrevisionen allerede for to år siden – på eget initiativ – at følge byggerierne meget tæt i hele processen, da man havde en frygt for, at økonomien kunne løbe løbsk, og at det ville blive svært at styre de omfattende byggerier. Og det var måske en meget fornuftig beslutning.
Den fandt i hvert fald grund til at kritisere både regionerne, for at føre en for slap risikostyring, og Sundhedsministeriet, for at love regionerne tilskud uden at sikre sig, at der var afsat midler til it og apparatur.
Specielt byggeriet af Det Nye Universitetshospital ved Århus blev udsat for en sønderlemmende kritik. Rigsrevisionen var bekymret for, at byggeriet ikke kunne gennemføres for de penge, som Region Midtjylland havde fået tilsagn om.
Regionen søgte oprindeligt statens ekspertpanel om 9,8 milliarder kr. til det, der efter planen skulle blive et af Nordeuropas mest moderne sygehuse, men fik “kun” 6,4 milliarder.
Derfor var regionen tvunget til at skrælle byggeriet kraftigt ned, og det er bl.a. gået ud over den planlagte forsyningsby med vaskeri, køkken og apotek samt parkeringshuse og sygehusadministration.
Siden Rigsrevisionens kritiske beretning fra december sidste år har regionerne og ministeriet strammet op på procedurerne. Men risikoen for en byggeskandale lurer fortsat i horisonten. Som revisorerne skriver i deres bemærkninger fra juni i år:
“Statsrevisorerne finder det problematisk, at der ikke er tilstrækkelig klarhed over forudsætningerne for regionernes egenfinansiering ud over den tildelte tilsagnsramme. Dette indebærer risiko for, at pris, kvalitet og betingelser for sygehusbyggerierne ikke bliver som forudsat.”
Rigsrevisionen er kun ét af de seks kontrolled, som holder byggerierne under observation.
Regionerne har deres egne administrationer til at holde snor i byggeprojekterne. Derudover har de ansat bygherrerådgivere til hvert enkelt af de 16 projekter og udpeget totalrådgivere i form af konsortier, der skal tegne og opføre de enkelte byggerier uden at overskride budgettet. De har også oprettet et såkaldt tredje øje til at holde styr på økonomien. F.eks. overvåger revisionsfirmaet KPMG økonomien bag Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Og dertil kommer så de kvartalsvise revisorerklæringer til ministeriet.
På statens side er der også forskellige kontrolled. Det ene af dem er som nævnt Rigsrevisionen. Finansministeriet holder også per definition et vågent øje med byggerierne, da de mange milliarder kommer fra deres pengekasse. Og Sundhedsministeriet har oprettet en controllerenhed, der har ansvaret for udbetaling af de mange penge, og som skal føre tilsyn med regionernes brug af milliarderne.
“Jeg synes, at nidkærheden er for stor,” siger regionernes formand, Bent Hansen. “Men det lever vi med og indretter os under. Jeg er jo pragmatiker af guds nåde, og for mig handler det om at få byggerierne til at fungere og få lagt noget beton.”
