Om et par uger skal regionspolitikerne i hovedstaden tage stilling til, hvordan det nye supersygehus i Hillerød skal skæres til.

Det første spadestik bliver først taget om to år. Men allerede nu ser det ud til, at de næsten fire milliarder kr., som der oprindeligt er sat af til sygehusbyggeriet, ikke rækker til de planer, som ligger på bordet.

For at få budgettet til at hænge sammen vil politikerne skære i arealet. Samtidig udvides sygehusets åbningstid en time ekstra om dagen for derved at udnytte ambulatorier, operationsstuer, scannere og andet dyrt isenkram bedre.

”Vi lægger op til at holde ambulatorierne åbne i lidt længere tid. Det vil sige i 8 timer og 245 dage om året,” siger Henrik Schødts, vicedirektør på Nordsjællands Hospital med ansvar for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland.

Det nye hospital i Hillerød er bare et eksempel på, hvordan de mange nye byggerier for 47 milliarder kr. toptrimmer sygehusenes kapacitet og giver landets patienter en bedre og hurtigere behandling. Se figur 1.

Sådan var det ikke for få år siden. Da de fem regioner søgte om at få penge fra den store milliardpulje tilbage i 2008, ville de bygge store mastodonter af sygehuse med korte åbningstider og en tilsvarende dårlig udnyttelse af kapaciteten.

Det blev der sat en stopper for. Og siden har regionerne været tvunget til i deres byggeplaner at kigge helt ind i hjertet af, hvad sygehusene er sat i verden for. Et sygehusvæsen med patienten i centrum.

Forsiden af medaljen

De nye sygehusbyggerier er et opgør med en lang række dogmer og ikke mindst den traditionelle indretning af et sygehus.

Nogle af de nye supersygehuse planlægger at holde åbent helt op til 10 timer om dagen i 245 dage om året. Det er meget længere end tidligere. Og det betyder en langt bedre udnyttelse af ambulatorier, operationsstuer og dyre scannere.

Mange flere patienter end forventet bliver behandlet ambulant. Det går også hurtigere med at skære ned i patienternes liggetider, så Danmark nu hører til blandt de lande i verden, hvor patienterne er indlagt i kortest tid. Og stik imod historierne i medierne bliver der også bygget mange flere kvadratmeter sygehuse end planlagt, da staten gav grønt lys for at gå i gang med byggeriet.

De nye supersygehuse ser ud til at få flere operationsstuer end planlagt. Det er foreløbig lykkedes at overholde de økonomiske rammer stik imod talrige andre store offentlige anlægsopgaver som metrobyggeriet i København, DR Byen og Storebæltsforbindelsen. Og det første af de 16 byggerier, som er færdig, er blevet rost til skyerne, så folk fra hele verden nu kommer til Slagelse for at se det nye psykiatrihospital.

Det er nogle af de positive tendenser ved de nye sygehusbyggerier, viser Mandag Morgens analyse baseret på oplysninger og samtaler med kilder fra de enkelte regioner, sygehusbyggeriernes projektledelser og Sundhedsministeriet.

Bagsiden af medaljen

Selvfølgelig er der også store udfordringer ved de mange sygehusbyggerier. Det er yderst komplekst at bygge nye og superavancerede sygehuse proppet med den seneste form for intelligent teknologi, og som skal tage højde for fremtidige behandlingsformer, der endnu ikke er opfundet.

Regionerne og byggerådgiverne har i flere tilfælde været lige lovlig ambitiøse med, hvor hurtigt de kan bygge. Derfor er 9 af de 16 byggerier nu forsinket.

Det er efterhånden også gået op for regionspolitikere, ansvarlige embedsmænd, arkitekter, ingeniører og rådgivere, at der ikke er så meget som én krone ekstra til at bygge sygehusene for end totalrammen på 47 milliarder kr.

LÆS OGSÅ: Foghs og Løkkes løftebrud blev til økonomisk genistreg

Derfor sker der løbende tilpasninger af byggeprojekterne. Det bliver ofte udlagt som besparelser i medierne, og derfor får man nærmest et indtryk af, at danmarkshistoriens største byggeri er ved at ende i en skandale, og at man er i fuld gang med at bygge sygehuse til fortiden.

Men nogle gange dækker disse tilpasninger over en gevinst for patienterne. Et sygehus kan måske ende på avisernes forside, når de skærer nogle senge ud af byggeprojektet, men det kan hænge sammen med, at sygehuset nu planlægger at holde længere åbent eller behandle endnu flere patienter ambulant, så det ikke længere har brug for så mange senge som planlagt. Det kan være en gevinst for patienterne, men bliver udlagt af medierne som en skandale.

Længere åbningstider = store besparelser

De længere åbningstider er en af de væsentligste ændringer i de kommende supersygehuse med store konsekvenser for patienterne.

Regionerne planlagde først sygehuse, hvor operationsstuer og ambulatorier stod tomme de fleste timer af døgnet. Planen var dengang at holde åbent 220 dage om året i 6 timer om dagen.

Det satte regeringens ekspertpanel med den tidligere forskningschef og direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab, Erik Juhl, i spidsen en stopper for. Panelet havde ansvaret for at pege på de sygehuse, der skulle have del i puljen på de 47 milliarder kr. Og det anbefalede, at sygehusene skulle holde deres ambulatorier og operationsstuer åbent i meget længere tid.

”Vi bad regioner og sygehuse om at øge kapaciteten og holde åbent 245 dage om året 7 timer om dagen. I dag kan vi se, at vores opjustering var lavt sat,” siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og medlem af det såkaldte ekspertpanel.

Udvidelsen af åbningstiden fra 6 til 7 timer og flere dage om året kan måske lyde som en detalje. Men forskellen svarer til en forøget kapacitetsudnyttelse på 5,5 milliarder kr. For det betyder, at de – som med det nye supersygehus i Nordsjælland – kan nøjes med lidt færre ambulatorier, operationsstuer og senge og alligevel servicere stadig flere patienter. Og det store milliardbeløb kan næsten finansiere et af de to største nye supersygehuse, Aarhus eller Odense.

Nu går nogle af regionerne videre og planlægger at holde sygehusene åbne 10 timer om dagen i 245 dage. Dermed er sygehusene nu tæt på at holde åbent dobbelt så mange timer som regionerne oprindelig ønskede – dengang i 2008.

”Den normale arbejdstid er ikke afgrænset til timerne mellem 08.00 og 15.00. Så inden for rammerne af overenskomsterne kan personalet arbejde inden for et længere tidsrum end i dag. Kan man for eksempel udstrække åbningstiden frem til kl. 20.00, ville det formentlig være en god forretning,” siger Kjeld Møller Pedersen.

De længere åbningstider er også en af årsagerne til, at behovet for sygehussenge falder. Siden de 16 sygehusbyggerier fik tilsagn om at gå i gang, er antallet af sygehussenge reduceret med ca. 200 senge til nu godt 6.200.

For patienternes – og pengenes – skyld

Der er mange gode grunde til, at sygehusene vælger at holde åbent flere timer om dagen.

Region Hovedstadens kommende beslutning om at udvide åbningstiden på Nyt Hospital Nordsjælland viser, at den ene og meget tungtvejende grund handler om økonomi. Den anden handler om kvalitet og patienter.

Nøjagtig den samme udvikling har fundet sted i Region Sjælland, der lige nu forbereder byggeriet af Universitetshospitalet i Køge.

”På de eksisterende sygehuse oplever vi, at flere og flere patienter forventer, at vi har åbent uden for almindelig arbejdstid, så de ikke behøver tage fri fra arbejde, når de får en tid hos os,” siger projektdirektør Helle Gaub, Projekt Universitetshospital Køge.

På Universitetshospital Køge er den gennemsnitlige forventede åbningstid for ambulatorier og operationsstuer lige nu 10 timer om dagen. Og Helle Gaub forventer, at udvidelsen af åbningstiderne vil fortsætte.

”Vi kan ikke være bekendt, at vi ikke udnytter vores ressourcer bedre. Men det handler om en kulturændring hos både patienter og personale, og det tager lang tid at ændre på det,” siger hun.

I det store regnestykke har sygehusene stadig lukket i flere timer, end de har åbent. Og selv om det formentlig ikke giver mening at holde ambulatorierne åbne for aftaler midt om natten, er der stadig timer til at udnytte sygehusenes kapacitet bedre.

Helle Gaub siger dog, at retningen er klar: Sygehusene kommer til at holde åbent i stadig længere tid og på den måde tilpasse deres service til meget forskellige patientgruppers behov. Har man et arbejde, vil man ofte være interesseret i tider tidligt om morgenen, i weekenden eller om aftenen. Helt omvendt kan ældre medborgere være afhængige af hjælp fra en hjemmehjælper og derfor foretrække en tid midt i arbejdstiden.

”Vores patienter ønsker mere og mere individuel behandling, så jo mere vi lytter til patienterne, des mere må vi indrette os efter deres ønsker,” siger Helle Gaub.

Farvel til siloerne

Den udvidede åbningstid er bare ét eksempel på, hvordan sygehusvæsnet toptrimmer deres kapacitet for øjeblikket.

Et andet eksempel er hele omlægningen af behandling fra sengedage til ambulant behandling. Regionerne har sat turbo på denne omlægning, hvor patienterne bliver behandlet samme dag og dermed ikke optager dyre sengepladser.

Så selv om antallet af kronikere stiger, der bliver stadig flere plejekrævende ældre, og nye behandlingsformer konstant dukker op på markedet, har sygehusene alligevel succes med at leve op til målene om, at der i 2020 skal være 20 pct. færre senge og 50 pct. flere ambulante behandlinger end i 2007. Se figur 2.

”De stramme byggebudgetter har virkelig lært regionerne at tænke anderledes. Det er en af de mest effektive måder til at udvikle nye måder at gøre tingene på,” siger Kjeld Møller Pedersen.

På de 36 områder, hvor det er mest oplagt at foretage ambulante indgreb og ikke indlægge patienterne, var ”kun” halvdelen af indgrebene tilbage i 2001 ambulante. I den seneste opgørelse er den ambulante andel steget til hele 80 pct.

Regionerne gør også op med den hidtil meget stive interne organisering af sygehusene. På langt de fleste sygehuse i dag ”ejer” hver enkelt afdeling både et bestemt antal ambulatorier og et bestemt antal senge. Det betyder, at der kan være kø foran en afdelings ambulatorier og samtidig være tomme ambulatorier på en anden afdeling. På helt samme måde kan patienter ligge på gangene på en afdeling, mens der er ledige sengepladser på en anden afdeling.

Det forsøger man at tage højde for på de nye supersygehuse. På det nye sygehus i Nordsjælland sker det bl.a. ved, at alle ambulatorier indgår i en fælles pulje, som de enkelte afdelinger så kan anvende efter behov.

”Vi skal lave et hospital, der giver patienterne de bedste løsninger. Vi mener, det er forældet at organisere al kapacitet udelukkende efter de gamle afdelinger. Derfor har vi haft meget fokus på, at bygningen skal understøtte en mere patientcentreret måde at organisere os på i fremtiden,” siger Henrik Schødts.

På samme måde kan de enkelte afdelinger trække på sengekapacitet fra en såkaldt ”sengeslange”, hvor de enkelte afdelingers antal senge ikke er lagt fast på forhånd, men bliver justeret løbende alt efter behov.

Netop den fælles udnyttelse af ambulatorier og senge betyder, at patienter undgår at ligge på sygehusgangene. Det har i hvert fald været tilfældet på Aarhus Universitetshospital, der gennem det seneste år har puljet sengene fra en række afdelinger. Der kan altså ikke samtidig være overbelægning på én afdeling og underbelægning på en anden, sådan som det ofte er tilfældet på et sygehus.

Spådomme står for fald

Gennem årene er der afsagt talrige spådomme om, at den tid, som patienter i snit er indlagt på hospitalet, nu ikke kan komme længere ned. Og hver gang er de blevet gjort til skamme. Nu ser historien ud til at gentage sig.

Sygehusene er i fuld gang med at kappe endnu mere af patienternes liggetid end forventet. Resultatet er, at patienter vil være stadig kortere tid på sygehuset. Og behovet for sygehussenge falder.

LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk

Da Region Midtjylland f.eks. udarbejdede den foreløbige ansøgning om byggeriet af det nye sygehus i Gødstrup lidt uden for Herning, tog de udgangspunkt i en gennemsnitlig liggetid på 4,0 dage. Senere blev den korrigeret til 3,5 dage i den endelige ansøgning. Og nu anslår man, at den gennemsnitlige liggetid kommer helt ned på kun 2,9 dage, når hospitalet står færdigt.

En tilsvarende udvikling finder sted over hele landet. I Region Hovedstaden er vurderingen, at udviklingen vil fortsætte, og liggetiden i 2020 vil være nede på 2,4 dage.

Udviklingen inden for hjerteoperationer er et illustrativt eksempel. Skal en patient for eksempel have udskiftet hjerteklapperne, skærer lægerne først brystet op. Nu viser nye forsøg på bl.a. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, at lægerne kan føre de kunstige hjerteklapper op til hjertet gennem en pulsåre i lysken.

Der er tale om et langt mere skånsomt indgreb, patienterne er hurtigere i stand til at vende tilbage til deres hverdag, og – ikke mindst – de har i løbet af det første år efter operationen færre komplikationer end patienter opereret med den traditionelle metode.

Den type mere skånsomme operationer udvikles inden for stort set alle behandlingsområder og er en forklaring på, at sygehusene kan behandle stadig flere patienter stadig hurtigere. Det er også med til at forklare, hvorfor patienter ligger stadig færre dage på et sygehus, før de kan udskrives.

Det bliver også dokumenteret i en opgørelse foretaget af Sundhedsministeriet for Mandag Morgen for fire store patientgrupper: kræftpatienter, hjertepatienter, patienter med lungesygdommen KOL samt diabetikere. Den viser, at sygehusene behandler stadig flere patienter med et stadig lavere forbrug af sengedage pr. patient. Se figur 3.

Overstiger eksperternes forventninger

Ved at holde åbent lidt længere tid og få patienterne hurtigere ud af sygehuset, er behovet for sygesenge tilsyneladende heller ikke længere så stort, som da regionerne søgte staten om penge til sygehusene.

For de fleste patienter er den udvikling godt nyt. For sygehusøkonomer er der ligefrem tale om virkelig godt nyt. Samlet set betyder udviklingen, at sygehusene kan behandle flere patienter – med færre sengepladser. Som Kjeld Møller Pedersen konkluderer:

”Liggetiden falder, og sygehusene kan behandle flere patienter. Det er der mange forklaringer på, men en af dem er en bedre forståelse af både behandling og pleje på sygehusene. I dag gennemfører man en hofteoperation og beder nærmest med det samme patienten om at komme ud at gå. Før lagde man patienterne i sengen i flere dage. I vores oplæg til de store sygehusbyggerier reducerede vi antallet af sengepladser med ret hård hånd. Nu overstiger reduktionen af antallet af senge på sygehusene selv vores antagelser.”