Svækket Solberg genvinder magten i Norge

Norges konservative statsminister Erna Solberg ser ud til at kunne fortsætte sit regeringssamarbejde med det yderste højre i Fremskrittspartiet. Men hendes parlamentariske grundlag bliver svagere end hidtil. Socialdemokratiet på vej ud i ørkenvandring.

Claus Kragh

Erna Solberg får fire år mere som statsminister i Norge, men hun skal igennem seriøse forhandlinger med sine hidtidige støttepartier, Venstre og Kristeligt Folkeparti, før det står klart, om hun kan fortsætte regeringssamarbejdet med Fremskrittspartiet. Alternativet kunne være en centrumhøjre-regering med parlamentarisk støtte fra Fremskrikttspartiet. Men dette scenarie vurderes umiddelbart som værende mindre sandsynligt end en fortsættelse af den aktuelle regering.

Socialdemokraterne i Arbeiderpartiet, derimod, led et klart nederlag efter at have ført stort i meningsmålingerne stort set lige siden valgnederlaget i 2013. Partiet fik 27,4 pct. af stemmerne og gik dermed 3,4 procentpoint tilbage i forhold til 2013. Partileder Jonas Gahr Støre har erkendt sit nederlag og meddelt, at han bliver på posten som partiformand, hvilket partiets toneangivende skikkelser indtil videre bakker op omkring. Valgets store sejrherre, Senterpartiet, der er et EU-kritisk midterparti med stærk lokal forankring, får næppe nogen central rolle i Stortinget.

Nu samler opmærksomheden sig derfor om de kommende forhandlinger mellem Solberg, hendes regeringspartner i Fremskrittspartiet gennem de seneste fire år og så de to små støttepartier, det liberale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Forhandlingerne mellem de fire partier kommer til at tage nogen tid, har Solberg meddelt. Dette skyldes, at støttepartierne ikke har tænkt sig at udstede en fire-årig garanti til den såkaldte blå/blå regering.

KRF-lederen Knut Arild Hareide sagde på valgnatten, at partiet ikke kunne støtte en fortsættelse af den aktuelle regering, hvor Fremskrittspartiet spiller en central rolle med partiformand Siv Jensen som finansminister. Omvendt vil KRF ikke fælde Solberg-regeringen. Venstre-lederen Trine Skei Grande sagde ligesom Hareide, at de to midterpartier ønsker at bygge plads med Fremskrittspartiet, så man i stedet for en højreregering med støtte fra midten får en centrumhøjre-regering med støtte fra Fremskrittspartiet.

Det er dog næppe sandsynligt, at Solberg vil acceptere det, og et sandsynligt kompromis er, at regeringen fortsætter mod, at de to midterpartier får klare indrømmelser på mærkesager – ikke mindst skrappe restriktioner på olieudvindingen i de arktiske egne i Nordnorge.

Fra protest til magt

Anders Jupskås, der er forsker ved Institut for Statskundskab ved Universitetet i Oslo, konstaterede før valget, at valgkampen har været præget af to spændende udviklinger.

”Dels har den borgerlige side været i stand til at vinde meget terræn i løbet af valgkampen, og dels er det særligt interessant, at Fremskrittspartiet ser ud til at have klaret overgangen fra at være et protestparti til at blive et magtparti så smertefrit, som det er sket,” siger Jupskås.

Han har i sin forskning haft særligt fokus på de populistiske partier, som siden 1970’erne har vundet frem i alle de nordiske lande. Anders Jupskås er bl.a. forfatter til et kapitel om Skandinavien i bogen ’Absorbing the Blow: Populist Parties and Their Impact on Parties and Party Systems’, som udkom sidste år.

Ifølge Jupskås er der en række forklaringer på, at Fremskrittspartiet kom så tæt på de 16 pct., som partiet fik i 2013, og som gjorde det muligt for det gamle protestparti at træde ind i en regering for første gang i dets historie. Forklaringerne handler om flygtninge, en lav oliepris, en evne til at føre oppositionspolitik, mens man er i regering, og endelig en årelang intern professionaliseringsproces i partiet.

Flygtninge som sendt fra himlen

Frem til efteråret 2015 havde regeringsansvaret ellers tæret kraftigt på vælgertilslutningen til Fremskrittspartiet, der har ni ministerposter i Høyre-formand Erna Solbergs regering med partiformand Siv Jensen som frontfigur på finansministerposten. Partiet fik et dårligt kommunalvalg i september 2015, men derefter kom vendingen i meningsmålingerne, forklarer Anders Jupskås. Se figur 1.

Norges socialdemokrater i historisk dyk

Figur 1 | Forstør   Luk

Det norske socialdemokrati, Arbeiderpartiet, er kollapset i meningsmålingerne i de seneste måneder.

Kilde: Norstat, NRK.

’Fremskrittspartiet blev på mange måder reddet af flygtningekrisen. Før den blev de bl.a. kritiseret for at stå bag et meget højreorienteret kommunebudget. Selv om Fremskrittspartiet ligger til højre for Dansk Folkeparti, så ligner partiets vælgere i høj grad DF’s vælgere i Danmark,” siger Jupskås og fortsætter:

”Der er altså stor afstand mellem Fremskrittspartiets vælgere, der prioriterer velfærdspolitik – særligt for de ældre – højt, og partiets elite, der ligger længere til højre, og som har prioriteret skattelettelser og privatiseringer – altså klassisk højrepolitik – over velfærdspolitik.”

Men så kom flygtningekrisen, hvor Norge fik næsten dobbelt så mange asylansøgere som Danmark.

”Dermed kom hele udlændinge- og integrationsdagsordenen tilbage i fokus. Og Siv Jensen fik overtalt Erna Solberg til at skabe en ny ministerpost for integration i Norge. Det betød, at Fremskrittspartiet fik en minister, der kunne holde sagen varm i offentligheden,” siger Jupskås.

LÆS OGSÅ: Olie- og flygtningekrise styrker det blå Norge


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu