Vækstplan i modvind
Barroso-udspil skuffer
Planerne om at gøre Europa til verdens ledende vidensøkonomi er kommet i modvind. Kommissionsformand Barroso har sat al sin prestige ind på at gøre relanceringen af Lissabon-processen til sin vigtigste opgave. Men han er startet med at lægge sig ud med store dele af den europæiske fagbevægelse, afgørende dele af Europa-Parlamentet og adskillige EU-landes regeringer. Det nødvendige tigerspring lader vente på sig.