Sverige — et 'folkhem' i splid med sig selv

Den politiske model i Sverige bliver sprængt til atomer den 9. september, hvis Sverigedemokraterne får succes med at indkassere mange års forsømt vælgerkapital fra de gamle partier. Spørgsmålet er, om det vil udløse en politisk omvæltning i ellers så stabile Sverige eller en langvarig regeringskrise.

”Sweden freaks out”.

Det var den rammende overskrift på det europæiske website Politico, da man forleden omtalte riksdagsvalget i Sverige den 9. september for sit europæiske publikum. Sandt er det i hvert fald, at det valg kan komme til at betyde dramatiske og historiske omvæltninger i det svenske politiske system, og at valgresultatet, som det ser ud lige nu, kan vise sig at gøre det umuligt at danne en funktionsdygtig regering.

I meningsmålingerne står det indvandrerkritiske og nationalkonservative parti Sverigedemokraterne (SD) til en jordskredssejr, der vil gøre det til Riksdagens næststørste parti. Ja, måske vil partiet endda overhale Socialdemokratiet, der i så fald vil miste positionen som landets største parti for første gang siden 1917.

Hvis det sker, vil det ikke alene bringe politisk ustabilitet til Sverige, det vil også være en så gigantisk mistillidserklæring til ’de gamle’ politiske partier over en bred kam, at der må forventes dyb selvransagelse i hele det politiske system.

Det gælder også hos de medier, der indtil for få år siden undlod at registrere og rapportere kritisk om især problemerne med integrationen af flygtninge og indvandrere og om det holdningsskifte, der har været undervejs på de områder i mange år i folkhemmet.

Baseret på 300.000 simuleringer af mulige valgresultater lavet af det svenske opinionsmålingswebsite Pollofpolls.se kan det konkluderes, at det hverken er sandsynligt, at den nuværende rød-grønne regering i form af Socialdemokratiet og Miljöpartiet eller de borgerlige alliancepartier Moderaterna, Liberalerna, Centerpartiet og Kristdemokraterna vil kunne danne regering efter valget.

De mange simuleringer viser, at det vil blive svært overhovedet at danne en regering, der ikke støttes af mindst to af de tre største partier i Riksdagen, hvilket vil sige socialdemokraterne, Moderaterne og SD. Dermed falder årtiers tradition for blokpolitik sammen.

Om det så rent faktisk vil ske, at enten socialdemokraterne eller den borgerlige alliance vil basere en kommende regering på mandaterne fra SD, er dog tvivlsomt.

SD: Vi ligger tættest på S

Selv har SD’s leder, Jimmie Åkesson, sagt, at partiet på nuværende tidspunkt står tættere på socialdemokraterne end på de borgerlige, når det gælder holdningen til udlændinge- og indvandringspolitikken. Men der ser på alle måder ud til at være dømt regeringskrise efter den 9. september, hvis meningsmålingerne holder.

I den borgerlige alliance har partilederne i valgkampen haft svært ved at tackle spørgsmålet om et eventuelt samarbejde med SD efter valget, selv om repræsentanter for Moderaterna tidligere har åbnet døren en smule på klem for et samarbejde.

Både i Socialdemokratiet og i den borgerlige alliance er der en tydelig frustration over, at SD har formået at sætte et så markant aftryk på valgkampen, at vælgerne dårligt gider at høre på andet end udlændingepolitik og lov-og-orden-spørgsmål.

Kun klimapolitikken har derudover fået et lille hjørne af debatten, foranlediget af de omfattende svenske skovbrande her i sommer, mens statsminister Stefan Löfven (S) forgæves har forsøgt at rejse en velfærdsdebat og en debat om et Sverige i økonomisk fremgang.

I december 2014 indgik alle de politiske partier i den svenske Riksdag uden om SD en aftale om, at SD’s mandater ikke skulle tælles med ved en regeringsdannelse – uanset om det var højre eller venstre side, der havde muligheden for at danne regering.

Aftalen skulle forpligte partierne indtil 2022. Men allerede i oktober året efter forlod først Kristdemokraterna og siden Moderaterna aftalen. Så reelt står muligheden åben for, at SD efter otte år i Riksdagen kan blive en del af normalbilledet i svensk politik.

SD er ikke et nyt protestparti i svensk politik. Partiet har eksisteret siden 1988 og er grundlagt på en fusion mellem højreekstremistiske kræfter og racistiske partier som Framstegspartiet, Sverigepartiet og Bevara Sverige Svenskt-partiet.

SD lykkedes med at passere spærregrænsen til Riksdagen første gang i 2010 med 5,7 pct. af stemmerne. Partiet ændrede derefter profil og kaldte sig nu et socialkonservativt parti med et nationalistisk grundsyn.

Ved valget i 2014 voksede opbakningen til 12,9 pct., og SD blev dermed Sveriges tredjestørste parti. Ifølge de seneste meningsmålinger ser SD ud til at få 20 pct. eller derover ved valget og vil dermed som minimum blive det næststørste parti. Se figur 1.

Partiet står stærkest i Sydsverige og i traditionelt socialdemokratisk styrede kommuner. Ved europaparlamentsvalget i 2014 fik partiet 9,7 pct. af stemmerne. Jimmie Åkesson har siden 2005 været den succesfulde leder af partiets forvandling fra protestparti til folkeparti.

Substansen i partiets politik er den velkendte stramme udlændingepolitik, hårdere straffe for kriminalitet, bedre vilkår for de ældre, bedre dyrebeskyttelseslovgivning, en stærk familiepolitik med skærpede regler for abort, lavere indkomst- og boligskatter, lavere skat på kapital og formue, og at staten skal have hovedansvaret for skolerne i stedet for kommunerne, og så skal friskolerne have ringere vilkår.

Partiet er desuden kritisk over for EU. Derfor har SD da også proklameret, at man vil kræve en folkeafstemning med henblik på at forlade EU – en Swexit – hvis man får magt og indflydelse, som man har agt.

Kan SD fortsat ignoreres?

SD’s stigende opbakning i den svenske befolkning var en radikalt anderledes politisk stemme i det Sverige, der med en tidligere borgerlig statsministers ord definerede sig selv som en ’humanitær stormagt’ og befandt sig helt i toppen af listen over modtagerlande for flygtninge og asylsøgere.

Og den stigende opbakning til SD afspejler en generel europæisk trend; partiet kan efterhånden finde mange alliancepartnere i Østrig, Italien, Frankrig, Ungarn, Polen, Tyskland og Danmark.

Intensiteten og spændingerne omkring riksdagsvalget vokser dag for dag – senest med en række tilsyneladende koordinerede påsatte bilbrande – over 100 – i forskellige svenske byer. Det er alt sammen noget, der giver utryghed og forstærker kravet om lov og orden.

Det er vand på Åkessons valgmølle, mens statsminister Löfvens forsøg på at gøre valget til en folkeafstemning om sikring af fremtidens velfærd går op i røg fra brændende biler, skyderier, integrationsproblemer og det massive antal familiesammenføringer.

Löfven har hyppigt gentaget, at socialdemokraterne er den eneste reelle garant for, at SD ikke får indflydelse på svensk politik. Spørgsmålet er dog, om SD overhovedet kan ignoreres efter valget? SD er for alvor flyttet ind i middelklassen og hos almindelige lønmodtagere, der traditionelt har været S-vælgere.

Fuldstændig som herhjemme, hvor Mette Frederiksen har været tvunget til at flytte Socialdemokratiet derhen, hvor man møder vælgernes bekymringer for andet end velfærd i øjenhøjde, bliver Löfven nødt til at lytte til den store del af svenskerne, der er bekymret for integrationen, hvis han vil gøre sig håb om at vinde regeringsmagten i fremtiden.

Set fra et dansk perspektiv og i lyset af det folketingsvalg, der vil komme inden for de næste ti måneder, kan man måske tage ved lære af, at regeringen ikke får nogen som helst kredit for en ellers stærk økonomi, stærk vækst, lav rente og den laveste arbejdsløshed i ti år.

Men den mest markante forskel på Danmark og Sverige er, at udlændingedebatten har været til stede i danske valgkampe siden 1990’erne, og at der for længst er etableret en vis grad af konsensus mellem de tre største partier – Venstre, Socialdemokratiet og DF – om en stram udlændinge- og retspolitik.

De svenske vælgere konstaterer tilsyneladende, at kernevelfærd, orden i økonomien og et samfund med lav ulighed er på valgprogrammet fra højre til venstre hos de gamle partier, men med meget få nuancer. Det fundament regner vælgerne tilsyneladende med leveres under alle omstændigheder.

Det, mange svenskere efter år med massiv indvandring, integrationsproblemer og stigende vold og kriminalitet i gaderne nu efterspørger, er en anden politik på områder som asyl og indvandring og en hårdere linje mod vold og kriminalitet.

Fortsætter det med bilbrande, uro og de politiske lederes mangel på svar på et fremtidigt samarbejde med SD frem til den 9. september, så risikerer Sverige dagen efter at vågne op til en massiv politisk krise. Åkesson anklager specielt socialdemokraterne for at have ødelagt det svenske folkhemmet, som Åkesson har proklameret, at han vil bygge op på ny.

Skal det ske, så skal en hel ny politisk orden indfinde sig i Sverige, herunder en erkendelse af, at de gamle partier ikke ville eller evnede at handle på befolkningens bekymring, advarsler og frygt i tide.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Det ikoniske æble Det ikoniske æble Næste artikel Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.