Sverige — et 'folkhem' i splid med sig selv

Den politiske model i Sverige bliver sprængt til atomer den 9. september, hvis Sverigedemokraterne får succes med at indkassere mange års forsømt vælgerkapital fra de gamle partier. Spørgsmålet er, om det vil udløse en politisk omvæltning i ellers så stabile Sverige eller en langvarig regeringskrise.

”Sweden freaks out”.

Det var den rammende overskrift på det europæiske website Politico, da man forleden omtalte riksdagsvalget i Sverige den 9. september for sit europæiske publikum. Sandt er det i hvert fald, at det valg kan komme til at betyde dramatiske og historiske omvæltninger i det svenske politiske system, og at valgresultatet, som det ser ud lige nu, kan vise sig at gøre det umuligt at danne en funktionsdygtig regering.

I meningsmålingerne står det indvandrerkritiske og nationalkonservative parti Sverigedemokraterne (SD) til en jordskredssejr, der vil gøre det til Riksdagens næststørste parti. Ja, måske vil partiet endda overhale Socialdemokratiet, der i så fald vil miste positionen som landets største parti for første gang siden 1917.

Hvis det sker, vil det ikke alene bringe politisk ustabilitet til Sverige, det vil også være en så gigantisk mistillidserklæring til ’de gamle’ politiske partier over en bred kam, at der må forventes dyb selvransagelse i hele det politiske system.

Det gælder også hos de medier, der indtil for få år siden undlod at registrere og rapportere kritisk om især problemerne med integrationen af flygtninge og indvandrere og om det holdningsskifte, der har været undervejs på de områder i mange år i folkhemmet.

Baseret på 300.000 simuleringer af mulige valgresultater lavet af det svenske opinionsmålingswebsite Pollofpolls.se kan det konkluderes, at det hverken er sandsynligt, at den nuværende rød-grønne regering i form af Socialdemokratiet og Miljöpartiet eller de borgerlige alliancepartier Moderaterna, Liberalerna, Centerpartiet og Kristdemokraterna vil kunne danne regering efter valget.

De mange simuleringer viser, at det vil blive svært overhovedet at danne en regering, der ikke støttes af mindst to af de tre største partier i Riksdagen, hvilket vil sige socialdemokraterne, Moderaterne og SD. Dermed falder årtiers tradition for blokpolitik sammen.

Om det så rent faktisk vil ske, at enten socialdemokraterne eller den borgerlige alliance vil basere en kommende regering på mandaterne fra SD, er dog tvivlsomt.

SD: Vi ligger tættest på S

Selv har SD’s leder, Jimmie Åkesson, sagt, at partiet på nuværende tidspunkt står tættere på socialdemokraterne end på de borgerlige, når det gælder holdningen til udlændinge- og indvandringspolitikken. Men der ser på alle måder ud til at være dømt regeringskrise efter den 9. september, hvis meningsmålingerne holder.

I den borgerlige alliance har partilederne i valgkampen haft svært ved at tackle spørgsmålet om et eventuelt samarbejde med SD efter valget, selv om repræsentanter for Moderaterna tidligere har åbnet døren en smule på klem for et samarbejde.

Både i Socialdemokratiet og i den borgerlige alliance er der en tydelig frustration over, at SD har formået at sætte et så markant aftryk på valgkampen, at vælgerne dårligt gider at høre på andet end udlændingepolitik og lov-og-orden-spørgsmål.

Kun klimapolitikken har derudover fået et lille hjørne af debatten, foranlediget af de omfattende svenske skovbrande her i sommer, mens statsminister Stefan Löfven (S) forgæves har forsøgt at rejse en velfærdsdebat og en debat om et Sverige i økonomisk fremgang.

I december 2014 indgik alle de politiske partier i den svenske Riksdag uden om SD en aftale om, at SD’s mandater ikke skulle tælles med ved en regeringsdannelse – uanset om det var højre eller venstre side, der havde muligheden for at danne regering.

Aftalen skulle forpligte partierne indtil 2022. Men allerede i oktober året efter forlod først Kristdemokraterna og siden Moderaterna aftalen. Så reelt står muligheden åben for, at SD efter otte år i Riksdagen kan blive en del af normalbilledet i svensk politik.

SD er ikke et nyt protestparti i svensk politik. Partiet har eksisteret siden 1988 og er grundlagt på en fusion mellem højreekstremistiske kræfter og racistiske partier som Framstegspartiet, Sverigepartiet og Bevara Sverige Svenskt-partiet.

SD lykkedes med at passere spærregrænsen til Riksdagen første gang i 2010 med 5,7 pct. af stemmerne. Partiet ændrede derefter profil og kaldte sig nu et socialkonservativt parti med et nationalistisk grundsyn.

Ved valget i 2014 voksede opbakningen til 12,9 pct., og SD blev dermed Sveriges tredjestørste parti. Ifølge de seneste meningsmålinger ser SD ud til at få 20 pct. eller derover ved valget og vil dermed som minimum blive det næststørste parti. Se figur 1.

Partiet står stærkest i Sydsverige og i traditionelt socialdemokratisk styrede kommuner. Ved europaparlamentsvalget i 2014 fik partiet 9,7 pct. af stemmerne. Jimmie Åkesson har siden 2005 været den succesfulde leder af partiets forvandling fra protestparti til folkeparti.

Substansen i partiets politik er den velkendte stramme udlændingepolitik, hårdere straffe for kriminalitet, bedre vilkår for de ældre, bedre dyrebeskyttelseslovgivning, en stærk familiepolitik med skærpede regler for abort, lavere indkomst- og boligskatter, lavere skat på kapital og formue, og at staten skal have hovedansvaret for skolerne i stedet for kommunerne, og så skal friskolerne have ringere vilkår.

Partiet er desuden kritisk over for EU. Derfor har SD da også proklameret, at man vil kræve en folkeafstemning med henblik på at forlade EU – en Swexit – hvis man får magt og indflydelse, som man har agt.

Kan SD fortsat ignoreres?

SD’s stigende opbakning i den svenske befolkning var en radikalt anderledes politisk stemme i det Sverige, der med en tidligere borgerlig statsministers ord definerede sig selv som en ’humanitær stormagt’ og befandt sig helt i toppen af listen over modtagerlande for flygtninge og asylsøgere.

Og den stigende opbakning til SD afspejler en generel europæisk trend; partiet kan efterhånden finde mange alliancepartnere i Østrig, Italien, Frankrig, Ungarn, Polen, Tyskland og Danmark.

Intensiteten og spændingerne omkring riksdagsvalget vokser dag for dag – senest med en række tilsyneladende koordinerede påsatte bilbrande – over 100 – i forskellige svenske byer. Det er alt sammen noget, der giver utryghed og forstærker kravet om lov og orden.

Det er vand på Åkessons valgmølle, mens statsminister Löfvens forsøg på at gøre valget til en folkeafstemning om sikring af fremtidens velfærd går op i røg fra brændende biler, skyderier, integrationsproblemer og det massive antal familiesammenføringer.

Löfven har hyppigt gentaget, at socialdemokraterne er den eneste reelle garant for, at SD ikke får indflydelse på svensk politik. Spørgsmålet er dog, om SD overhovedet kan ignoreres efter valget? SD er for alvor flyttet ind i middelklassen og hos almindelige lønmodtagere, der traditionelt har været S-vælgere.

Fuldstændig som herhjemme, hvor Mette Frederiksen har været tvunget til at flytte Socialdemokratiet derhen, hvor man møder vælgernes bekymringer for andet end velfærd i øjenhøjde, bliver Löfven nødt til at lytte til den store del af svenskerne, der er bekymret for integrationen, hvis han vil gøre sig håb om at vinde regeringsmagten i fremtiden.

Set fra et dansk perspektiv og i lyset af det folketingsvalg, der vil komme inden for de næste ti måneder, kan man måske tage ved lære af, at regeringen ikke får nogen som helst kredit for en ellers stærk økonomi, stærk vækst, lav rente og den laveste arbejdsløshed i ti år.

Men den mest markante forskel på Danmark og Sverige er, at udlændingedebatten har været til stede i danske valgkampe siden 1990’erne, og at der for længst er etableret en vis grad af konsensus mellem de tre største partier – Venstre, Socialdemokratiet og DF – om en stram udlændinge- og retspolitik.

De svenske vælgere konstaterer tilsyneladende, at kernevelfærd, orden i økonomien og et samfund med lav ulighed er på valgprogrammet fra højre til venstre hos de gamle partier, men med meget få nuancer. Det fundament regner vælgerne tilsyneladende med leveres under alle omstændigheder.

Det, mange svenskere efter år med massiv indvandring, integrationsproblemer og stigende vold og kriminalitet i gaderne nu efterspørger, er en anden politik på områder som asyl og indvandring og en hårdere linje mod vold og kriminalitet.

Fortsætter det med bilbrande, uro og de politiske lederes mangel på svar på et fremtidigt samarbejde med SD frem til den 9. september, så risikerer Sverige dagen efter at vågne op til en massiv politisk krise. Åkesson anklager specielt socialdemokraterne for at have ødelagt det svenske folkhemmet, som Åkesson har proklameret, at han vil bygge op på ny.

Skal det ske, så skal en hel ny politisk orden indfinde sig i Sverige, herunder en erkendelse af, at de gamle partier ikke ville eller evnede at handle på befolkningens bekymring, advarsler og frygt i tide.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Det ikoniske æble Det ikoniske æble Næste artikel Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.