Syg debat om øv-dage
Debatten om øv-dage kan føre til flere sygedage, hvis den politiske reaktion på skrækhistorierne er øget mistillid og kontrol, siger ekspert. Ophidselsen over den skørt klingende fraværsdag i nogle offentlige institutioner burde være fortid, for sygefraværet er faktisk dalende i Danmark og allerede langt lavere end i vores nordiske nabolande. Debatten har tvistet begrebet ”øv-dage”, som hidtil har været brugt om akut afspadsering – og som stadig er et strategisk ledelsesredskab, der med succes holder sygefraværet nede på flere offentlige arbejdspladser.
Andreas Baumann
Ansv. chefredaktør, Mandag MorgenBekæmpelse af sygefravær i det offentlige skal ikke tage udgangspunkt i skrækhistorierne om de såkaldte øv-dage på enkelte daginstitutioner, hvor der hersker en uforsvarlig arbejdskultur, advarer en arbejdsmarkedspsykolog. Det kan føre til ødelæggende mistillid og overdreven kontrol, selv om der kun er problemer på enkelte institutioner.
506 artikler eller citathistorier har anvendt begrebet ”øv-dag” i de danske medier gennem de seneste 10 år. Heraf er 113 historier offentliggjort, siden Berlingske bragte forsidehistorien søndag om øv-dage blandt københavnske pædagoger.
Men kun cirka en fjerdedel af alle historier om øv-dage handler om fravær. Oftest handler historierne om ringe sportspræstationer og særligt svidende nederlag hos danske sportsfolk, hvilket ses under overskrifter som ”En rigtig øv-dag for Caroline Wozniacki”, ”Øv-dag for Riis og Saxo Bank” eller ”Endnu en øv-dag for Brøndby”.
Et par gange i både 2008 og 2009 popper begrebet op i lokalaviser om personalepolitik i ældreplejen. Første gang var 20. december 2008 i en artikel i Dagbladet Ringsted om Plejecentret Solbakken, der ifølge ledelsen fik sænket sit sygefravær 2,5 procentpoint ved at indføre øv-dage.
Godt en uge senere skrev Bagsværd-Søborg-Bladet, at Enhedsplejen Egegård på fjerde år anvendte øv-dage eller akutte afspadseringsdage til at tage toppen af stressniveauet og for at undgå længere sygeperioder.
I 2010 fortalte Postcentret i Aarhus, at man også der havde besluttet at indføre øv-dage. Igen var der tale om afspadseringsdage eller fridage, hvor medarbejderne selv betalte, hvilket ifølge ledelsen havde resulteret i ”rigtig gode erfaringer”.
Seneste store medieomtale af fænomenet skete sidste år, da Politiet i Ringsted fortalte, at man også der brugte øv-dage – i form af akut afspadsering. Den historie voksede sig stor og blev taget op af landsdækkende medier som Ritzau, DR, og TV 2.
”Der er en tendens til at fokusere på de få dårlige eksempler. Og hvis den politiske reaktion på de her helt uacceptable historier er, at man øger mistillid og kontrol over hele linjen, så bliver sygefraværet bare værre,” siger arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen, der har forsket i sygefravær og psykisk arbejdsmiljø. Han siger, at problemer med højt sygefravær grundlæggende er et ledelsesproblem, og at mistillid bare vil gøre ondt værre.
”Det viser international forskning, og det kan illustreres ved eksemplet om, at hvis der er mistillid til personalet, så vil en enkelt reel sygedag måske betyde, at medarbejderen melder sig syg i flere dage for at få det til at se troværdigt ud,” siger han.
Læs også: Sygemelding til chefen nedbringer fraværet
Det store billede af sygefraværet i Danmark er da også mere positivt, end mediestormen om øv-dage har antydet. Overordnet går det nemlig bedre med bekæmpelsen af sygefraværet i det offentlige. Se figur 1. Og sammenlignet med vores nordiske naboer går det markant bedre med sygefraværet i Danmark. Se figur 2.
Intens debat om øv-dage
Debatten om øv-dage begyndte, da Berlingske i søndags bragte en forsidehistorie under titlen ”Øv-dage i København skal bekæmpes”, og foreløbig har den udløst ikke færre end 113 artikler i danske medier om fænomenet. Det er den hidtil mest intensive mediedækning af den besynderlige fraværsdag, som sidste gang fik opmærksomhed i starten af 2012, da politiet i Ringsted tog konceptet til sig under den mere flatterende betegnelse ”trivselsdage”.
Her var der dog tale om at betjentene kunne bruge afspadseringsdage med særlig kort varsel for at nedbringe sygefraværet, og trivselsdagene førte ikke til samme opmærksomhed fra medierne og hurtige fordømmelser fra politikere som f.eks. Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, der har opfordret til, at man simpelthen lukker de daginstitutioner, hvor øv-dage er almindelig praksis.
Nordiske sygemeldinger" caption="Figur 1
Note: 1 Sammenligning mellem sektorer skal tages med forbehold, idet særligt opgørelserne for det private arbejdsmarked er mangelfulde., Kilde: Danmarks Statistik.
”Det letter presset på de her enkelte dage, hvor alt ser ud til at falde sammen. Så kan man tage sig en afspadseringsdag med kort varsel, i stedet for at melde sig uberettiget syg,” siger Gunnar Guldberg. Han påpeger, at det dermed netop er medarbejderne selv, der betaler for øv-dagen, og at der som erstatning for den tabte arbejdskraft bliver indkaldt en vikar på plejecentret.
Her blev øv-dagene indført helt tilbage i 2004, men under navnet ”akut fridag”, som så blev omdøbt til øv-dage i 2006, da Gunnar Guldberg blev ansat. Da det blev omtalt i en artikel i Dagbladet Ringsted i december 2008, var det en af de første gange, de danske medier skrev om fænomenet.
”Ordningen baserer sig på, at en medarbejder kan ringe til sin leder om morgenen og bede om akut fri. Lederen vurderer så, om det er muligt, og om man kan skaffe en vikar,” forklarer Gunnar Guldberg, og tilføjer:
”Ledelsen viser hermed tillid til medarbejderne, og det medvirker til at skabe en rummelig arbejdsplads. Derudover slipper vi uden tvivl for en del sygemeldinger, måske endda af flere dages varighed.”
Ordningen viste umiddelbart gode resultater tilbage i 2008. Da faldt sygefraværet fra 10,3 til 7,7 pct., og udgifterne til vikarer kunne skæres betydeligt. I dag lever øv-dagene fortsat i bedste velgående, og de har sammen med andre tiltag været med til at sænke sygefraværet yderligere, således at det i dag er nede på 5 pct. for indeværende år.
”Øv-dage gør det lettere at være ærlig, og det kan være et fleksibelt redskab til at lette for stresstrykket og skabe åbenhed om trivsel i arbejdslivet,” siger Gunnar Guldberg.
Et levn fra fortiden
Fraværsproblemer er først og fremmest et ledelsesproblem, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Niels Westergård-Nielsen om hele øv-debatten. Derfor er det heller ikke i orden at kaste ansvaret over på de enkelte pædagoger, mener han.
At øv-dage så rent faktisk også kan være et ledelsesinstrument, sådan som plejecentret i Ringsted fortæller, er muligt. Men han peger på, at de grundlæggende forskelle mellem det offentlige og private er afgørende i forhold til øv-dagene.
”Man kan godt bruge øv-dage som et ledelsesinstrument. Men hovedsagen er, at man i det offentlige ikke i samme grad er tvunget til at effektivisere som i det private. Der er ikke den samme bundlinje som i det private,” siger Niels Westergård-Nielsen.
Alligevel ser han, at ledelseskulturen i det offentlige er under grundlæggende forandring, og det smitter af på håndteringen af fravær. Han peger på, at offentlige ledere i dag har taget meget ved lære af ledelsesstrategierne i det private.
”En ny ledelseskultur, inspireret af det private, er begyndt at gøre sig mere gældende, også blandt offentlige ledere. Unge offentlige ledere har en helt anden tilgang til ledelse end tidligere generationer,” siger han.
Beretningen i Berlingske om en sygemeldingskultur på daginstitutionen Hvalen i København, hvor en pædagog beretter om uregistrerede pjækkedage, er ved at være et levn fra fortiden, mener arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen.
”Den kultur blandt nogle pædagoger, hvor man har dækket over hinanden og skiftes til at have sygedage på tvivlsomt grundlag, eller tendensen til, at pædagogerne sygemelder hinanden, er på tilbagetog,” viser hans erfaring. Det skyldes, at kollegaerne i dag mærker sygefraværet meget tydeligere i det daglige arbejde, fordi de under sparekursen har haft færre ressourcer de senere år. Og desuden har krisen generelt medvirket til, at ansatte er mere udsatte på jobmarkedet.