Tænketanken Frej bygger bro mellem landmænd og miljøforkæmpere
Tænketanken Frej er på kort tid blevet mødested for centrale aktører i den danske landbrugs- og fødevaresektor. Den er stiftet af bl.a. Marie-Louise Boisen Lendal og Iben Krog Rasmussen, der begge er kandidater i statskundskab, opvokset på landet og i midten af 20’erne. I dag er Frej blevet en bevægelse med over 60 frivillige.
Claus Kragh
Europaredaktør- Dansk landbrug er blandt verdens mest klima-effektive, men CO2-reduktionerne er gået i stå.
- De fleste partier melder nu klart ud, at landbruget ikke i længden kan friholdes for klimabyrden.
- Grønne aktivister og landbrugets top er for første gang i mange år gået i konstruktiv dialog.
- Kvælstofudledningen er et nøglemål. Det hjælper nemlig både på vandmiljøet og drivhusgasserne.
- Det er især den enorme produktion af dyr, der gør landbruget til en stor klimasynder.
- Et forslag er, at staten køber en del af jorden og kræver grøn omstilling til gengæld.
Danmark har brug for et grønt Kanslergadeforlig
Klimafreden er snart forbi for danske landmænd
Milliardgælden vil transformere dansk landbrug
Tænketanken Frej bygger bro mellem landmænd og miljøforkæmpere
Det nytter ikke noget kun at tale om klima og bæredygtighed. Man bliver nødt til at gøre noget. Skabe løsninger, bringe de mennesker sammen, der skal løse problemerne
Sådan lyder budskabet, når man beder Iben Krog Rasmussen og Marie-Louise Boisen Lendal om at fortælle historien om, hvordan den fødevarepolitiske tænketank Frej er blevet til.
De to unge kvinder er vokset op på landbrugsbedrifter på henholdsvis Lolland og Sjælland, og de er begge drevet af den personlige oplevelse, der mødte dem, da de som ganske unge kom til København for at studere.
"Jeg oplevede mange myter og en meget negativ fortælling om landbruget og livet på landet. Og jeg kom til at stå mellem de to lejre. På den ene side er jeg enig i, at vi skal have et bæredygtigt landbrug. Men omvendt kunne jeg også godt forstå landmændenes frustration over de miljøfolk, de blev angrebet af," fortæller Marie-Louise Boisen Lendal.
De to unge kvinder stiftede som studerende i 2013 Tværfagligt Fødevareforum, der siden – i efteråret 2016 – blev til tænketanken Frej. De to unge kvinder gik ud med et klart og skarpt budskab: De gamle aktører har fejlet.
"Debatten om fødevarer har de sidste ti år været enten-eller. Grøn eller sort. Økologisk eller konventionelt. Landbrug eller ikke-landbrug. Det har handlet om at slå frem for at forstå. På hver sin side af fløjene har fødevarepolitiske aktører gravet sig ned i skyttegrave og kæmpet for medlemspleje frem for at kæmpe for en bedre fremtid for dansk fødevareproduktion og miljø," lød diagnosen fra stifterne af Frej.
Budskabet er blevet hørt. De to store arvefjender i landbrugsdebatten – Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening – er begge repræsenteret i tænketankens advisory board, hvor der også sidder folk fra Arla, Danish Crown, Coop og andre centrale aktører.
I maj 2018 fik Frej en stærk bestyrelse med blandt andre den centrale Venstre-operatør Torben Nielsen, der i mange år var direktør for Kopenhagen Fur, og Bo Lidegaard, tidligere Politiken-chefredaktør og leder af Statsministeriets klimaarbejde under statsministrene Fogh og Løkke i perioden 2005-2010.
"Vi er en selvstændig tænketank, og vores troværdighed afhænger af, at vi er det. Derfor ville vi først have Landbrug & Fødevarer med, hvis også Danmarks Naturfredningsforening gik med, hvilket de heldigvis gjorde," fortæller Marie-Louise Boisen Lendal.
Hun lægger ikke skjul på, at hun også gerne vil have Økologisk Landsforening som medlem, men at dette endnu ikke er blevet til noget – vistnok fordi Frej blandt andet har ytret sig om teknologier som CRISPR og GMO, som økologerne ikke er fortalere for.
"Vi vil bygge bro mellem alle interessenter, og det holder vi fast i," siger Marie-Louise Boisen Lendal.
Løsninger kræver samling
Tænketanken Frej har siden grundlæggelsen sat et højt ambitionsniveau for sit virke, der handler om at skabe fælles bevægelse fremad mod et mere bæredygtigt Fødevaredanmark, dvs. både forbrug og produktion.
"Danmark er en fødevarenation med nogle af verdens mest bevidste fødevareforbrugere, nogle af verdens mest innovative fødevareproducenter og nogle af verdens bedste miljø- og fødevareforskere. På trods af dét er produktionen og forbruget af fødevarer ikke noget, der samler os, men noget, der splitter os," lyder det i beskrivelsen af tænketankens formål.
"Vi risikerer at miste samtalen med hinanden. Vi risikerer at miste forståelsen for hinanden. Det er dialogen, forståelsen og den gensidige respekt mellem borgere: landmænd og forbrugere, virksomheder, myndigheder, forskere, andelsselskaberne, højskoler og ngo’er, som er demokratiets væsen. Det er heri løsningerne findes," lyder det videre.
Tænketanken Frej har både unge frivillige medlemmer og betalende organisationer og virksomheder, der lægger mellem 3.000 og 50.000 kr. om året. I 2018 var omsætningen på 900.000 kr., hvoraf knap 440.000 var honorar for oplæg om bæredygtigt landbrug hos bl.a. Tolvmandsforeningen, Arlas topledelse og Dansk Landbrugs Realkredit. 324.000 kom fra støttemedlemskaber, mens fonde og sponsorer donerede 230.000.
Faktisk gik det hele så godt for Frej, at man kom ud af 2018 med et overskud på næsten 270.000 kr. Det er et flot resultat, der vidner om, at tænketanken har stor velvilje blandt landbrugets og fødevareindustriens organisationer og virksomheder.
"Vi samler ikke penge ind til at blive velhavende. Vi er en forening, og pengene går alene til aktiviteter, der understøtter formålet, udvikling af nye projekter og til at sikre gode vilkår for vores frivillige," fortæller Marie-Louise.
Tænketanken Frej ville formentlig have heddet Bæredygtigt Landbrug, hvis ikke netop det navn allerede var optaget af den meget højlydte og miljøskeptiske interessegruppe af samme navn.
Denne organisation er Frej-folkene med deres sans for brobyggeri også gået i dialog med. Således roser Iben Krog Rasmussen Bæredygtigt Landbrug, BL, for at have givet mange landmænd en følelse af at have en stemme.
"Det er jeres største fortjeneste. Det værste er nemlig, hvis en gruppe føler, at den står uden for indflydelse, mens samfundet bare buldrer derudad, uden at deres stemme høres," har hun sagt i et interview til Bæredygtigt Landbrugs egen hjemmeside, hvor hun samtidig også siger sin mening om, hvad organisationen har gjort forkert.
"Jeg mener også, at BL skal blive bedre til at lytte og turde udvikle sig. For jo, måske eksporterer I 80 pct. af jeres varer til udlandet, men det er den danske befolkning, der giver jer den demokratiske legitimitet til at producere varerne på dén eller dén måde. Invitér folk ud på gårdene, så de kan se, hvad der foregår. Det er heller ikke nok at påstå, at samfundet bevæger sig i den forkerte retning, man bør også lægge togskinnerne, så man viser vejen. Jeres mange retssager og sagsanlæg virker lidt, som om I bare er den trodsige part. Det var jo bedre, hvis retssagerne slet ikke fandt sted – fordi I positivt var med til at skabe den, i jeres optik, rigtige lovgivning," lyder meldingen til landbrugets mest miljø- og klimaskeptiske fløj.
I april 2018 bragte tænketanken Frej 60 af fremtidens landmænd sammen med unge, kritiske forbrugere for at tale om landbrugets største udfordringer. Sammen er de kommet frem til 21 forslag til en mere bæredygtig fødevareproduktion – til inspiration for fødevareproducenter, politikere og andre med interesse for en mere bæredygtig fremtid.
Udfordring #1: Økonomi
Hvordan får man økonomisk fordel af at drive bæredygtigt landbrug?
Forslag 1: Fødevareapp
Forbrugerne skal via en app kunne finde oplysninger om en vares tilblivelse og oprindelse ift. klimabelastning, dyrevelfærd og sundhed. Det vil synliggøre landmandens bestræbelser på at producere bæredygtigt.
Forslag 2: Ét bæredygtighedsmærke
Strammere og mere enkle regler for fødevaremærkning. En mulighed er at indføre ét mærke, der dækker varens samlede bæredygtighed (klimabelastning, social bæredygtighed, dyrevelfærd, miljø og natur).
Forslag 3: Fokusér på de kvalitetsbevidste, købestærke forbrugere
I stedet for at producere billige, konkurrencedygtige fødevarer til verdensmarkedet skal danske fødevareproducenter fokusere på at fremstille varer af høj kvalitet, målrettet til de købestærke forbrugere rundtomkring i verden. Landmændene kan gennem øget differentiering skabe mere værdifulde produkter og dermed øge indtjeningen.
Forslag 4: Økonomiske gulerødder
Afgifter og økonomiske incitamenter skal ændre forbruget og produktionen af kød.
Forslag 5: Økonomisk tilskud til bæredygtige tiltag
Energibesparende incitamenter hos den enkelte landmand skal belønnes med økonomisk støtte.
Udfordring #2: Sociale udfordringer
Landbruget er blevet fremmedgjort i samfundet, og det har medført, at færre danskere har et retvisende indblik i fødevareproduktionen.
Forslag 6: Udnyt den bæredygtige dagsorden
Landbruget skal ikke gå i defensiven, når samtalen falder på bæredygtighed, eller nedgøre økologi og vegansk kost. Landbruget skal derimod være dagsordensættende og fremlægge visioner og mål for et bæredygtigt landbrug.
Forslag 7: Opbakning til nye ideer
Når der opstår innovative ideer hos landmænd og fødevareproducenter, skal de mødes med opbakning fra branchen. Tiltagene skal promoveres og udbredes til andre landmænd.
Forslag 8: Alternative afsætningskanaler
Forretningsvejene skal nytænkes. Det kan være gennem kooperativer, gårdsalg, andelslandbrug og fødevareforeninger. Nye afsætningskanaler kan være med til at mindske afstanden mellem forbrugeren og producenten.
Forslag 9: Landbruget som aktieselskab
Privatpersoner skal kunne købe aktier i landbruget, enten i arealer eller ved f.eks. at købe en ko og følge den fra opvækst til slagtning.
Forslag 10: Mere cirkularitet
Der skal udvikles endnu flere initiativer, der bygger på cirkulær økonomi, ligesom frasorteringen af bioaffald, der fører næringsstofferne tilbage til landbruget. Disse initiativer er med til at skabe et tættere forhold mellem land og by.
Forslag 11: Landbrug på skoleskemaet
Folkeskoleelever skal undervises i jordbrug, dyrevelfærd og bæredygtig fødevareproduktion.
Forslag 12: Nye ejerformer
Der skal tænkes i nye ejerformer i landbruget, f.eks. kan jorden ejes af pensionskasser, detailkæder eller som andel.
Udfordring #3: Miljøet
Landbruget stjæler areal fra den vilde natur, og det udgør en trussel mod biodiversiteten. Landbruget udleder for mange klimaskadelige gasser.
Forslag 13: Klimaregnskab på bedriftsniveau
Det enkelte landbrugs klimaaftryk skal registreres. Og belønnes økonomisk (nedsatte afgifter), hvis det har et lavt klimaaftryk. Derudover skal jord bruges til produktion af mad, ikke af foder, og der skal produceres flere produkter til den klimabevidste forbruger – f.eks. plantefars og sojabønner.
Forslag 14: Fiskeriet skal tænkes med
Landbruget skal samarbejde med fiskeriet, der kan bidrage med højværdiprodukter, energi og foder.
Forslag 15: Køer som fremtidens biogasanlæg
Der skal forskes mere i metoder, der kan opfange den metan, som køerne udleder. Køer kan på den måde blive energiproducenter.
Forslag 16: Samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Landbruget skal samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening om at skabe mere og bedre natur. Det kan f.eks. gøres ved, at naturfredningsforeningen vejleder landmændene i, hvordan de kan yde en ekstra indsats for naturen.
Udfordring #4: Dyrevelfærd
Er det etisk forsvarligt at ofre dyreliv for intensiv fødevareproduktion? Der er på nuværende tidspunkt ikke enighed om, hvad god dyrevelfærd er, eller hvornår den er god nok.
Forslag 17: Entydige standarder for dyrevelfærd
Der bør udvikles mere entydige og objektive standarder for dyrevelfærd. Disse skal markedsføres bredt. Der kan evt. udvikles et dyrevelfærdsmærke.
Forslag 18: Forbrugerne skal huske dyrevelfærdsmæssige hensyn
Gennem mærkning og placering på hylderne skal forbrugere nudges til at træffe gode valg ift. dyrevelfærd. Her spiller supermarkederne en stor rolle.
Forslag 19: Kønssorteret sæd
Hvis man inseminerer dyr med kønssorteret sæd, kan man reducere antallet af kastrerede orner og aflivede tyre.
Forslag 20: Alsidigt kvæg
Vi skal fremavle alsidige kvæg i stedet for kvæg, der er højtydende inden for et specifikt område. På den måde kan kvæget både bruges til mælke- og kødproduktion, og dyret vil blive mindre fysisk belastet.
Forslag 21: Laboratoriebøffer
Der skal være flere klimavenlige alternativer til kød. En mulighed er at producere kød i et laboratorium, og derfor skal der forskes mere i dette, så Danmark ikke kommer bagud.