På fredag mødes et halvt hundrede af sundhedssektorens nøglepersoner for at drøfte løsningen på en af sektorens helt store og meget langvarige udfordringer: Forholdet til patienterne – hvordan de inddrages langt mere i behandlingerne og sikres en højere grad af sikkerhed og tryghed.

Bag arrangementet står TrygFonden, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Mandag Morgen, og afsættet er bl.a. rapporten ”Danskernes farligste rejse”, som Mandag Morgen udgav i oktober 2013. Den var udformet som et ”anklageskrift” mod en sektor, der i alt for mange år har normaliseret et uacceptabelt højt antal utilsigtede hændelser, det vil sige skader og fejl under indlæggelsen på sygehuse. I 2012 drejede det sig om over 150.000 utilsigtede hændelser og et ukendt, men stort, antal forebyggelige dødsfald – antagelig et sted imellem 1.000 og 5.000.

Der er bred enighed om, at tallet er for højt, og at patientsikkerheden derfor ikke er tilfredsstillende. Alligevel er det ikke lykkedes at knække kurven – end ikke en række gode initiativer som bl.a. ”Det Patientsikre Sygehus” har formået det.

Mødet på fredag vil forsøge at indkredse barriererne, herunder hvilke værdier det danske sundhedsvæsen skal bygge på. Kan vi være bekendt, at så mange patienter oplever fejl eller bliver skadet under indlæggelse – og at vi fortsat må gisne om antallet af dødsfald som konsekvens af utilsigtede hændelser? Og hvordan skal en utilsigtet hændelse i øvrigt defineres? Her synes der også at være flere fortolkningsmuligheder.

I DEN SENESTE TID er der udkommet flere rapporter og undersøgelser, der bekræfter behovet for én gang for alle at få drøftet og gennemført et reelt paradigmeskifte i behandlingen af patienterne – herunder deres sikkerhed og tryghed, deres inddragelse og hele sammenhængen i deres forløb. Som en aktuel optakt til næste uges møde har Foreningen af Yngre Læger offentliggjort en analyse, der klart illustrerer omfanget af udfordringen. Et par tal fra de yngre læger:

• 85 pct. vil gerne samarbejde mere med patienterne.
   
• 79 pct. mener, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at inddrage patienterne og give dem medansvar for eget patientforløb.
   
• 70 pct. siger, at de ikke har tilstrækkelig tid med patienterne.
   
• 90 pct. svarer, at for megen fokus på produktivitet går ud over patienterne.
   
• 72 pct. tilkendegiver, at arbejdet i egen afdeling kunne tilrettelægges på en anden måde for at øge kvaliteten i patientoplevelsen.

Tankevækkende og overbevisende tal omkring et tilbagevendende tema: Udnyttelsen af sundhedsvæsenets største og mest oversete kompetence, nemlig patienternes viden. Men ikke overbevisende nok for alle. Analysen fik lidt overbærende og arrogante kommentarer fra en af sundhedsvæsenets erfarne nøglepersoner, vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital. Over for Politiken affærdiger han de yngre lægers frustrationer med, at de jo har ”verdens bedste job”. Så det undrer ham, at de kan føle sig pressede. De har fået en ”god uddannelse og en god løn og skulle have alle chancer for at hjælpe patienterne”. Logikken i den sammenhæng står hen i det uvisse.

MEN DE YNGRE LÆGERS VURDERINGER kan ses i forlængelse af en anden omfattende analyse, som under titlen ”Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse” udkom tidligere på året. Vi omtalte den i Ugebrevet den 10. februar. Bag den stod Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. Den var lige så tankevækkende som undersøgelsen fra Foreningen af Yngre Læger: 98-99 pct. svarede her, at de mener, det er vigtigt at inddrage patienterne i plejen og behandlingen – og at det i høj eller nogen grad kan øge kvaliteten. Men dybt overraskende mener kun 11 pct. af lægerne, at patienterne i høj grad har en viden, der kan kvalificere deres behandling og forløb. Når inddragelse ikke sker, er en gennemgåede forklaring for lav prioritering af patienternes vilkår.  Ifølge undersøgelsen mangler personalet både tiden og de nødvendige kommunikative og pædagogiske kompetencer til at løfte opgaven.

MEN HAR SYGEHUSENE IKKE overbevisende succes med at inddrage patienterne og garantere for deres sikkerhed, kan de til gengæld glæde sig over en øget produktivitet. Ifølge Danske Regioner er produktiviteten øget med intet mindre end 15 pct. i perioden 2006-2015. Det dækker over en markant stigning i starten af perioden, som nu er fladet ud til 1,4 pct. fra 2011 til 2012. Det kunne argumentere for de yngre lægers påstand om, at det stærke fokus på produktiviteten er sket på bekostning af patienterne – at det er dem, der har betalt for den succes.

Produktivitet er ikke lig med kvalitet. Måske er det modsatte ved at blive tilfældet: at patienternes oplevede kvalitet forringes, i takt med at hospitalerne bliver mere effektive i behandlingen af sygdomme. Det er enkelt at opstille økonomiske kriterier for en effektiv sygdomsbehandling, men betydeligt sværere at måle en ”effektiv” empati, f.eks. inddragelsen af patienter etc. Den samstemmende konklusion fra de seneste undersøgelser er, at produktiviteten øger arbejdstempoet, men reducerer tiden til patienterne. Der udløses heller ingen belønninger for at bruge mere tid med patienterne.

HVIS VI I FREMTIDEN skal have et sundhedsvæsen, vi kan være stolte af – og især ét, som patienterne oplever som bygget op omkring deres behov og deres tryghed og værdighed – er det nødvendigt at bevæge sig videre fra de brede erkendelser og gode hensigter. Vi kan ikke fortsat strø om os med så mange forskellige tal for fejl og mangler, eller vedblivende tale om at sætte patienten i centrum, uden at tage erklæringerne dybt alvorligt. Der er behov for meget konkrete handlinger og målsætninger, og der er ikke mindst behov for, at satsningen understøttes af forskning. Det er i sig selv tankevækkende, men alligevel meget symptomatisk, at netop patientsikkerhed er et underprioriteret emne inden for den sundhedsvidenskabelige forskning, bl.a. fordi det ikke opfattes som fint og relevant nok.

Dette er blot endnu et eksempel på behovet for et paradigmeskifte i behandlingen af patienter – og endnu en understregning af forskellen på at kurere sygdomme og behandle patienter.

Det er denne situation, der aktualiserer mødet i denne uge, som samler cirka halvtreds nøglepersoner fra Sundhedssektoren. Når TrygFonden, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Mandag Morgen har taget initiativ til arrangementet, er det netop for at drøfte, hvordan de mange intentioner kan omsættes til egentlige gennembrud. Hvad er barriererne, og hvilke værdisæt skal forfølges og udfoldes? Det kan blive nødvendigt helt at nytænke, hvad patientsikkerhed skal omfatte og kaldes, hvordan den måles, samt at fastlægge, hvilke incitamenter der skal vedtages, for at en udvidet form for patientsikkerhed også omsættes til hverdag i hele sundhedssektoren.

SELV OM SUNDHEDSSEKTOREN generelt er meget konservativ og ikke udpræget omstillingsparat, spores der i stadig flere miljøer en stigende erkendelse af nødvendigheden af at gå nye veje i patientarbejdet. Det kommer bl.a. til udtryk i en række forskellige initiativer, f.eks. Det Patientsikre Sygehus. Mange af dem er fortsat spredte, men tilsammen kan de være frontløbere for nye erkendelser og eventuelle gennembrud. Om det er optimistiske forhåbninger eller starten på en ny virkelighed, vil mødet i denne uge måske give et svar på.  Forhåbningen kommer til udtryk i mødets titel: ”Patienternes nye rejse”.