Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Techgiganter vandt kampen om corona-app
KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.
De kan næsten alt, vores smartphones. De har under coronakrisen været vores livline til både kontoret, de eksterne møder, skolen, underholdningen i fritiden og til den familie og de venner, vi ikke har kunnet besøge.
Nu skal disse smartphones også være med til direkte at beskytte os mod coronaen ved at agere sporingsagent og advare os, når vi har været for tæt på en coronasmittet – eller advare andre om det, hvis vi selv har fået den potentielt dødelige virus i kroppen.
Et bredt flertal af de politiske partier i Danmark har indgået en aftale om lanceringen af en frivillig sporingsapp i Danmark. Der er god grund til faktisk at rose aftalen for at lægge op til en app-løsning, der i meget udstrakt grad kommer til at tage hensyn til beskyttelse af borgernes privatliv. Der er både tænkt på håndteringen af data undervejs, hvordan data skal slettes automatisk efter 14 dage og slettes endeligt, når appen på et tidspunkt lukkes ned.
SMITTESTOP-APPEN ANVENDER BLUETOOTH-TEKNOLOGI til at spore, hvilke andre mobiltelefoner med appen der er i nærheden. Det afgørende spørgsmål er: Hvor skal de indsamlede data om vores færden, og hvem vi har været i nærheden af, opbevares? Centralt hos myndighederne eller decentralt hos ejeren af den pågældende mobil, hvor sporingsappen ligger?
Det bliver i den danske app en decentral lagring af data, og det bliver frivilligt at downloade app’en. Positivt hak ved det punkt ud fra et privatlivsperspektiv.
Alle data bliver anonymiseret. Også positivt hak ved det. Det bliver frivilligt, om man i anonymiseret form vil overlade sine egne data til myndighederne med henblik på at give dem et generelt overblik over smittespredningen, planlægge testkapaciteten m.v. Også et vigtigt og positivt hak ved det punkt.
Der er rigtigt meget godt at sige om løsningen, hvis ellers IT-virksomheden Netcompany lykkes med at gøre den danske app, bygget på toppen af en Google/Apple teknologi, brugervenlig nok – og hvis håndteringen af data bliver troværdig som foreskrevet i den politiske aftale. Det ved vi alt sammen først reelt noget om til juni, når appen forventes lanceret.
DET INTERESSANTE PERSPEKTIV I DEN HISTORIE er imidlertid langt større. For Danmark er selvfølgelig ikke det eneste land, som laver en corona-sporingsapp. Og vi er heller ikke det eneste land, der har haft en vigtig diskussion om central lagring af data om coronasmitte hos myndighederne eller decentral lagring af data på folks egne mobiltelefoner.
Rundt omkring i Europa er der foregået samme højspændte politiske diskussion, og næsten alle steder har regeringerne haft som udgangspunktet, at data skulle indsamles centralt. Kritikerne fremmanede et billede af den totale overvågning af borgernes færden. Og de fleste steder er man endt på den decentrale løsning alligevel. Hvor kommer den ’u-vending’ så fra?
Verdens største techselskaber og udbydere af de to største mobilstyresystemer Android og IOS, Google og Apple, ville det anderledes, og de afviste den centralistiske model. De dannede et usædvanligt partnerskab om udvikling af en corona-sporingsapp baseret på en decentral lagring af data. Mod al sædvane fik det de stærke interesseorganisationer og højprofilerede eksperter ud i privatlivsbeskyttelse til at gå i kompagniskab med techgiganterne mod regeringernes centralistiske løsning.
Det er paradoksalt, at Google og Apple fra en position, hvor de som regel udsættes for kritik i forbindelse med privatlivsbeskyttelse, nu er havnet i rollen som de pæne gatekeepere, der forhindrer regeringer i at gå langt i forhold til overvågning af borgerne. Samtidig viser eksemplet med sporingsappen, hvilken kæmpestor magt vi har overladt til et kommercielt duopol af tech-virksomheder, der styrer markedet for operativsystemer til vores smartphones. Når man sidder på den digitale distribution, så sidder man på samfundets infrastruktur på samme måde, som hvis man ejede de gode, gammeldags fysiske veje.
Det har længe stået klart, at techselskaberne har udset sig sundhedsområdet som den næste kampplads for deres markedsudvikling. Vel inde på den bane, hvor bekæmpelsen af en verdensomspændende pandemi foregår, kan der høstes erfaringer til andre områder af vores sundhedssystem.