Teknologien er en bombe under jobvækst

Ny forskning viser, at 47 pct. af de amerikanske job risikerer at gå tabt på grund af automatisering. Og tendensen er global: Ny og banebrydende teknologi vil sikre verden økonomisk vækst, samtidig med at især middelklassens job forsvinder og uligheden øges i verden. Mandag Morgen analyserer tendensen, som er beskrevet i flere nye bøger, der også tegner et nyt billede af de kompetencer, der er behov for på morgendagens jobmarked.

Googles selvkørende bil er ikke længere et særsyn i den tætte trafik på Highway 101 i Californien, hvor man jævnligt kan støde på et testeksemplar.

For blot 10 år siden var synet helt utænkeligt. Selvkørende biler blev i 2004 nærmest permanent parkeret som et element i science fiction-litteraturen. I den anerkendte bog om kunstig intelligens, “The New Division of Labor”, konkluderede forfatterne Frank Levy og Richard Murnane, at opgaven som chauffør trods alt krævede evnen til at afkode alt for mange signaler på en gang.

Når førerløse biler nu alligevel bliver en realitet, er forklaringen den eksponentielle udvikling i computerkraften. Se figur 1.

Login